Arveregler og arveret - hvem arver dig, og hvor meget?

Arvereglerne i arveloven fordeler din formue efter tre arveklasser, og den første klasse, hvor der er en levende arving, tager det hele, mens de næste klasser går tomhændet fra bordet.

Det overrasker mange, at loven ikke spørger, hvem du var tættest på. Den spørger kun, hvem du er i familie med, og i hvilken rækkefølge. En nevø, du aldrig har talt med, kan derfor arve alt, mens den samlever, du har delt hus med i 20 år, ikke får noget. Ægtefællen står uden for klasserne og arver ved siden af dem.

Den sidste kolonne er den, der afgør de fleste konkrete sager. Er dine forældre døde, arver dine søskende, og er en bror død, arver hans børn hans andel. I tredje klasse stopper det ved onkler og tanter, fordi § 3, stk. 2 udtrykkeligt udelukker fjernere livsarvinger. Er der slet ingen arvinger efter loven eller et testamente, går formuen til staten (§ 95).

Et adoptivbarn arver som et biologisk barn (§ 4). Et stedbarn arver derimod ikke, og det samme gælder en samlever. Begge dele kan kun ændres med et testamente.

Uden testamente er det din familietype, der bestemmer fordelingen, og tre almindelige familier ender med tre helt forskellige resultater.

• Gift med to fælles børn. Ægtefællen arver 1/2, og børnene får 1/4 hver (§§ 1 og 9). Ofte overtager ægtefællen dog det hele i uskiftet bo, så børnene først arver senere.
• Gift uden børn. Ægtefællen arver alt (§ 9, stk. 2). Dine forældre og søskende får intet ved dit dødsfald.
• Ugift samlever med to børn. Børnene arver 1/2 hver (§ 1), og samleveren får intet.

Den tredje familie er den, hvor loven oftest rammer skævt. Ejede afdøde huset alene, er det børnene, der arver det, og samleveren har ingen arveret til det, uanset hvor længe parret har boet der. Det løses kun med et testamente, og hvordan det skrives, og hvad det kan, gennemgår vi på testamentesiden.

En ægtefælle arver halvdelen, når der er børn, og det hele, når der ikke er, mens en samlever kun arver, hvis der er et testamente.

Ægtefællens andel beregnes af afdødes egne ejendele (§ 9), og her er det vigtigt at skelne. Er jeres formue delingsformue, deles den først i to lige store halvdele. Den ene halvdel er den efterlevendes egen og indgår slet ikke i arven. Først den anden halvdel deles efter arvereglerne.

Arver ægtefællen alt, fordi der ikke er børn, er sagen ikke slut ved første dødsfald. Når den efterlevende selv dør, deles boet som udgangspunkt med halvdelen til hver ægtefælles familie (§ 15). Det kaldes svogerskabsarv, og det gælder ikke, hvis den efterlevende har giftet sig igen eller selv efterlader sig børn. Mange par tror, at den sidste af dem bestemmer alt, men uden testamente får førstafdødes familie stadig en halvdel.

Ægtefæller, der vil sikre hinanden mere end halvdelen, skriver typisk et gensidigt testamente, hvor børnenes andel bliver skåret ned til tvangsarven.

Søskende arver kun, når der hverken er børn eller ægtefælle, og når den forælder, de er i familie med dig igennem, er død.

Arveloven deler arven i to linjer, før søskende kommer på tale. Hver forælder har en halvdel (§ 2). Lever en forælder, får den forælder sin halvdel. Er forælderen død, går halvdelen videre til forælderens egne børn (§ 2, stk. 2). Det er derfor, halvsøskende ikke får det samme som helsøskende. En halvbror er kun med i den ene linje.

Er en af søskendene død før Bodil, træder vedkommendes børn i stedet og deler den andel, forælderen ville have fået. En nevø kan altså arve, selv om han aldrig har været nævnt i et testamente.

Søskende betaler i dag boafgift på 15 procent plus tillægsboafgift, i alt 36,25 procent, mens børn og forældre kun betaler de 15 procent. For dødsfald fra 1. januar 2027 betaler søskende kun 15 procent uden tillægsboafgift (lov nr. 482 af 22. maj 2024), og det er dødsdatoen, der afgør, hvilken regel der gælder. Nevøer og niecer betaler efter gældende regler tillægsboafgift, som du kan se under satserne for søskende og nevøer. Lovforslag L 36 (2026/1), fremsat 7. oktober 2026, kan ændre det for søskendes børn, men er endnu ikke vedtaget. Vil du hellere tilgodese én bestemt søster end at følge linjerne, skal det stå i et testamente.

En fjerdedel af det, dine børn og din ægtefælle ville arve efter loven, er tvangsarv, og den kan du ikke fjerne med et testamente.

Reglen står i arvelovens § 5 for børn og § 10 for ægtefællen. Har du en ægtefælle og to børn, er ægtefællens arvelod 1/2 og hvert barns 1/4. Tvangsarven er så 1/8 til ægtefællen og 1/16 til hvert barn, i alt 1/4. De sidste 3/4 er friarv, som du frit kan fordele. Har du kun børn, er resultatet det samme, nemlig 1/4 bundet og 3/4 frit.

Søskende, forældre og samlevere har ingen tvangsarv. Har du ingen børn og ingen ægtefælle, kan du testamentere det hele, som du vil. Tvangsarven til hvert barn kan også begrænses til et årligt reguleret beløb (§ 5, stk. 2). Hvordan brøkerne ser ud med særbørn, og hvornår begrænsningen giver mening, gennemgår vi under tvangsarv.

Arvereglerne bestemmer, hvem der skal have hvad, men selve fordelingen sker gennem skifteretten og et dødsbo, og her kan rækkefølgen blive en helt anden.

Den største undtagelse er uskiftet bo. En efterlevende ægtefælle kan overtage fællesboet sammen med fælles børn uden at dele arven (§ 17). Har afdøde særbørn, skal de give samtykke (§ 18). Børnene får altså ikke deres 1/4 ved det første dødsfald, men først når boet skiftes senere. Den efterlevende skal inden 6 måneder indlevere en formueoversigt til skifteretten (§ 22). Hvad det betyder for særbørn og et nyt ægteskab, står under uskiftet bo.

Uden uskiftet bo skal boet gøres op. Det kan ske som et privat skifte mellem arvingerne, gennem en bobestyrer eller i en forenklet form, når boet er lille. Hvilken vej passer til jeres familie, og hvilke frister der gælder, gennemgår vi under dødsbo.

Til sidst er der afgiften. Boafgiften er 15 procent af boet (boafgiftslovens § 1). Arvinger uden for den nærmeste kreds betaler oven i det en tillægsboafgift på 25 procent af det, der er tilbage. Det giver 15 + 25 procent af de resterende 85, altså 15 + 21,25 = 36,25 procent i alt. En ægtefælle betaler ingen afgift (§ 3, litra a), og en samlever, der har boet sammen med afdøde de sidste 2 år, betaler kun de 15 procent. Satser og fradrag for hver type arving står under boafgift.

En advokat giver mest mening, når loven fordeler arven anderledes, end du ønsker, eller når et dødsbo har flere arvinger med forskellige interesser.

Brøkerne i arveloven er faste, men de fleste familier passer ikke ind i en enkelt række. Særbørn, halvsøskende, et tidligere ægteskab eller en samlever ændrer hele regnestykket. Brug listen herunder til at se, om din situation er en af dem, hvor rådgivning typisk ændrer resultatet.

• Du lever sammen med en samlever, som skal arve dig.
• Du eller din ægtefælle har børn fra et tidligere forhold.
• Du har ingen børn, og arven skal ikke følge linjerne til søskende, nevøer og niecer.
• Du vil begrænse eller binde et barns arv, fx med særeje.
• Du skal tage stilling til uskiftet bo, eller et særbarn skal give samtykke.
• Du er arving i et dødsbo, hvor arvingerne er uenige om værdier eller fordeling.

Rammer du ét af punkterne, er arvereglerne ikke længere en tabel, du kan slå op i. Så er det dine egne brøker, der skal regnes ud, og et testamente er stort set altid den eneste måde at flytte dem på. Venter du, til arven skal deles, er det for sent at ændre noget, og så er det lovens fordeling, der gælder.