Kriminel lavalder og ungdomskriminalitet - hvad sker der med børn under 15 år?

Den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år. Var et barn ikke fyldt 15, da det gjorde noget ulovligt, kan det ikke straffes, uanset hvor groft det var. Reglen står i straffelovens § 15 og fylder kun en enkelt linje. Den siger, at der ikke kommer straf. Den siger intet om, at der ikke sker noget.

Netop dér opstår de fleste misforståelser. Ingen straf betyder ingen bøde, ingen dom og intet fængsel. Politiet kan stadig undersøge, hvad der er sket, kommunen kan gribe ind, og fra barnet er 10 år, kan Ungdomskriminalitetsnævnet sætte et forløb i gang, der kan vare i flere år. For familien kan det godt føles som en straf, selv om det juridisk er noget helt andet.

Det afgørende er alderen den dag, handlingen blev begået, ikke den dag sagen bliver opdaget. Fylder barnet 15 år ugen efter et indbrud, er indbruddet stadig begået under den kriminelle lavalder. Omvendt hjælper det ikke at være fyldt 15 for en uge siden. Fra fødselsdagen gælder straffeloven fuldt ud, dog med en mildere strafudmåling for unge under 18.

Et barn under 15 år får ingen straf, men kommunen og i alvorlige sager Ungdomskriminalitetsnævnet tager over, og fokus flytter fra skyld til barnets trivsel og fremtid.

Når politiet møder et barn, der har begået noget kriminelt, bliver kommunen som regel underrettet. Kommunen vurderer så, om barnet og familien har brug for støtte efter Barnets lov. Det kan være en samtale, en kontaktperson, familiebehandling eller i de tungeste sager en anbringelse uden for hjemmet. Er barnet mellem 10 og 14 år og mistænkt for alvorlig kriminalitet, går sagen videre til nævnet.

Voksne, der bruger børn til at begå kriminalitet, rammes til gengæld hårdere. Det tæller som skærpende ved strafudmålingen, at gerningsmanden har medvirket til kriminalitet udført af et barn under 15 år (straffelovens § 81, nr. 10). Reglen fjerner fordelen ved at lade en 13-årig bære hash eller stå for et tyveri, alene fordi barnet ikke selv kan dømmes. Den ældre bagmand får en strengere straf, og barnet får hjælp i stedet for en dom.

Ungdomskriminalitetsnævnet behandler sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, der er mistænkt eller dømt for alvorlig kriminalitet, og nævnet giver ikke straf, men pligter og et forbedringsforløb.

Nævnet blev oprettet ved lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fra december 2018. Der er et nævn i hver politikreds, og ved hvert møde sidder en dommer sammen med en medarbejder fra politiet og en fra kommunen (§§ 3 og 5). I sager om 10-14-årige deltager også en børnesagkyndig (§ 6, stk. 1).

For et barn mellem 10 og 14 år er det politiet, der sender sagen til nævnet, og det skal ske snarest muligt (§ 11). Betingelsen er, at barnet er mistænkt for personfarlig kriminalitet eller for anden alvorlig kriminalitet efter straffeloven eller lovene om narkotika, våben og knive. For den sidste gruppe kræves det også, at barnet vurderes at være i særlig risiko for at begå mere kriminalitet (§ 2, stk. 2, nr. 1 og 2). Et enkelt butikstyveri hører typisk ikke hjemme her.

Nævnet har to redskaber. En straksreaktion er en hurtig opgave med et genoprettende formål, fx at bidrage til at udbedre en skade eller udføre samfundsnyttigt arbejde (§ 12). Et forbedringsforløb er en handleplan på op til 2 år, for de 10-14-årige i helt særlige tilfælde op til 4 år (§ 13). Planen kan bestemme, at barnet skal være hjemme på bestemte tidspunkter, gå i ungdomsklub, have en fast kontaktperson eller holde sig væk fra et bestemt område. I de alvorligste sager kan nævnet anbringe barnet uden for hjemmet (§ 14).

Når planen er lagt, fører ungekriminalforsorgen tilsyn med, at den bliver gennemført (§ 1). Der bliver altså fulgt op løbende, og familien står ikke alene med at holde styr på aftalerne.

Hvad der sker efter en lovovertrædelse, afhænger først og fremmest af alderen på gerningstidspunktet. Tabellen viser de fire grupper, som lovgivningen arbejder med.

Grænsen ved 10 år kommer fra lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, ikke fra straffeloven. Under 10 år er det alene kommunen, der vurderer behovet for hjælp. Grænsen ved 15 år er den kriminelle lavalder, og grænsen ved 18 år afgør, om alderen tæller som formildende, og om livstid overhovedet er mulig.

En ung på 15, 16 eller 17 år kan straffes efter straffeloven, men alderen tæller som en formildende omstændighed, og der findes en særlig sanktion, som kun gælder unge.

Retten skal i almindelighed se det som formildende, at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år (§ 82, nr. 1). En ung under 18 kan heller aldrig idømmes fængsel på livstid (§ 33, stk. 3). Ellers bruger domstolene de samme straffe som over for voksne, altså bøde, betinget fængsel og ubetinget fængsel, og til en betinget dom kan der knyttes vilkår om fx skole, behandling eller tilsyn.

Ved grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet kan retten i stedet idømme en ungdomssanktion (§ 74 a). Det er et struktureret og kontrolleret socialpædagogisk forløb på 2 år, hvor den unge højst kan være på døgninstitution i 1 år og 6 måneder, heraf højst 12 måneder på en sikret afdeling. Sanktionen er ikke fængsel, men målet er det samme, nemlig at forhindre ny kriminalitet.

Er en 15-17-årig idømt fængsel for alvorlig kriminalitet og i særlig risiko for at fortsætte, kan retten også bestemme, at sagen skal behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet (§§ 2, stk. 1, og 10 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet). Den unge får så både en dom og et forbedringsforløb. Ved ubetinget fængsel kan retten kræve, at nævnets afgørelser efterkommes som en del af dommen (straffelovens § 74 b).

Fra 15 år er sagen en almindelig straffesag med sigtelse, afhøring og eventuelt en retssag. Den unge har ret til en forsvarer, og i mange sager bliver der beskikket en. Hvad forsvareren gør, og hvordan en straffesag forløber, kan du læse om på siden om forsvarsadvokat og strafferet.

Tobias er 14 år. En fredag aften bliver han og to ældre venner taget af politiet efter et indbrud i et kolonihavehus, hvor der er forsvundet værktøj og en højttaler. Det er tredje gang på et halvt år, at politiet har haft fat i ham. Hans mor, Jette, får et opkald lidt før midnat.

Fordi Tobias er under 15, kan han ikke straffes, og der bliver ikke rejst en straffesag mod ham. Sådan kan forløbet se ud, når politiet vurderer, at sagen hører hjemme i nævnet.

1. Politiet kontakter familien Jette henter Tobias på stationen og får at vide, hvad han er mistænkt for. Politiet underretter kommunen.
2. Sagen sendes videre Indbruddet er alvorlig kriminalitet efter straffeloven, og gentagelserne viser en særlig risiko. Politiet henviser sagen til Ungdomskriminalitetsnævnet hurtigst muligt.
3. Kommunen undersøger Kommunen laver en ungefaglig undersøgelse af Tobias, skolen og hjemmet og skriver en indstilling til nævnet med forslag til, hvad der skal ske.
4. Mødet i nævnet En dommer, en fra politiet, en fra kommunen og en børnesagkyndig behandler sagen. Tobias' egen opfattelse skal inddrages med den vægt, hans alder og modenhed giver den.
5. Afgørelsen Nævnet fastsætter et forbedringsforløb på 2 år. Tobias skal være hjemme senest kl. 21 på hverdage, gå i ungdomsklub to aftener om ugen og mødes fast med en kontaktperson.
6. Tilsyn Ungekriminalforsorgen følger med i, om planen bliver holdt, og kommunen sørger for at gennemføre den.

Tobias får ingen dom og ingen bøde. Alligevel bliver hans hverdag lagt om i to år, og Jette får en fast rolle i planen. Havde Tobias været fyldt 15 den fredag, var det i stedet blevet en straffesag, og nævnet kunne først komme ind i billedet efter en dom ved byretten.

Den kriminelle lavalder har ligget på 15 år i Danmark i mange år, men den er ikke fredet, og spørgsmålet dukker op igen, hver gang der er sager med meget unge gerningsmænd.

I 2010 blev lavalderen sat ned til 14 år. Ændringen holdt kun kort, for i 2012 blev den hævet til 15 år igen, og siden har den ligget fast. Forslag om at sænke alderen til 12 år og indføre særlige ungdomsdomstole er fremsat flere gange i Folketinget, men ingen af dem er blevet vedtaget.

Ungdomskriminalitetsnævnet var et forsøg på at løse problemet ad en anden vej. I stedet for at sænke alderen fik de 10-14-årige et system, der kan gribe ind med pligter og forløb uden at kalde det straf. Kritikere mener, at forløbene i praksis føles som en straf uden en straffesags garantier. Tilhængere peger på, at der nu sker noget hurtigt, også over for børn, der før kun fik en samtale.

Spørgsmålet fylder også i Sverige, hvor regeringen har arbejdet på at sænke alderen for de groveste forbrydelser og har strammet reglerne for unge lovovertrædere. Danmark har ikke ændret lavalderen i 2025 eller 2026, og den er fortsat 15 år efter straffelovens § 15.

Er dit barn blevet taget af politiet, er der flere ting, du selv kan gøre for at få mest muligt ud af forløbet og undgå, at sagen vokser sig større.

• Find ud af præcis, hvad dit barn er mistænkt for, og hvornår det skete. Alderen på gerningstidspunktet afgør, hvilke regler der gælder.
• Spørg kommunen, om sagen er sendt til Ungdomskriminalitetsnævnet, og hvem der er din faste kontakt.
• Læs kommunens indstilling grundigt før mødet i nævnet, og skriv dine bemærkninger ned.
• Fortæl om det, der fungerer, fx en træner, en lærer eller en fritidsaktivitet. Forløbet skal bygge på barnets egne ressourcer.
• Tal med dit barn om, hvad det selv mener, inden mødet. Barnets synspunkter skal inddrages.
• Hold øje med ældre venner. Bliver dit barn brugt af nogen over 15 år, er det vigtigt for politiet at vide.
• Er dit barn fyldt 15, så få kontakt til en forsvarer, før dit barn udtaler sig i en afhøring.

For Jette var det vigtigste at forstå, at forløbet ikke var en dom over Tobias, men en plan, hun selv kunne påvirke. Jo tidligere du tager stilling til planen, jo større er chancen for, at den passer til dit barn og ikke kun til sagen.