Fast driftssted - hvornår bliver en udenlandsk virksomhed skattepligtig i Danmark?

Et fast driftssted er et fast sted i Danmark, hvorfra en udenlandsk virksomhed driver sin forretning, og det gør virksomheden skattepligtig her af den indkomst, der hører til stedet.

Udgangspunktet står i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Et selskab med hjemsted i udlandet er skattepligtigt i Danmark, hvis det driver erhverv med fast driftssted her. Loven giver tre veje ind (stk. 2-4) - et fast forretningssted som et kontor eller et værksted, bygge- og anlægsarbejde, eller en person i Danmark, der indgår aftaler på selskabets vegne.

Opstår der et fast driftssted, beskatter Danmark kun indkomsten fra det. Den opgøres, som om driftsstedet var en selvstændig virksomhed, ud fra de funktioner, aktiver og risici, der ligger her (§ 2, stk. 7), og beskattes med selskabsskatten på 22 pct. (§ 17, stk. 1).

Har Danmark en dobbeltbeskatningsoverenskomst med selskabets hjemland, kan den indsnævre Danmarks ret til at beskatte, men aldrig udvide den. Læs derfor dansk lov og overenskomsten sammen. Forskellen er størst ved byggeri.

Om der opstår et fast driftssted, afhænger af, hvad virksomheden faktisk gør i Danmark, og ikke af, hvad aktiviteten kaldes i kontrakten. Tabellen viser seks situationer, der ofte giver tvivl, og hvor de typisk lander.

To ting går igen. Stedet skal være fast, altså knyttet til et bestemt sted og en vis varighed. Og kerneforretningen skal foregå der. Et lager, hvor varerne kun venter, er noget andet end et lager, hvor kunderne henter, betaler og får rådgivning. Er du i tvivl, så beskriv en almindelig arbejdsuge i Danmark, før du vurderer den.

Et fast forretningssted er ikke et fast driftssted, hvis det kun bruges til virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter (selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 1. pkt.). Undtagelsen er bred. Den går også let tabt.

Forberedende arbejde ligger før selve forretningen, fx at undersøge et marked. Hjælpende arbejde støtter forretningen uden at være den, fx at opbevare og sende egne varer eller købe ind til selskabet. Sælger selskabet maskiner, er et kontor, der sælger maskinerne, kerneforretning. Et kontor, der kun oversætter brugsanvisninger, er det ikke.

Reglen rammer en forretning, der er delt op i små stykker, som hver for sig ser hjælpende ud. Har koncernen flere aktiviteter i Danmark, så se på dem samlet. Det er ofte her, en virksomhed opdager, at den har haft et fast driftssted i flere år.

Et udenlandsk selskab kan få fast driftssted i Danmark uden et kontor, hvis en person her i landet sædvanligvis indgår aftaler på selskabets vegne. Det følger af agentreglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 4.

Reglen rammer både den, der selv indgår aftalerne, og den, der sædvanligvis spiller den afgørende rolle, når aftaler rutinemæssigt indgås uden væsentlige ændringer fra selskabet. Aftalerne skal være indgået i selskabets navn, angå ejendomsret eller brugsret til selskabets aktiver eller angå tjenesteydelser fra selskabet. Personens arbejde må heller ikke kun være forberedende eller hjælpende. Hvem der reelt lukker aftalen, betyder derfor mere end hvem der skriver under.

En formel underskrift i Göteborg ændrer ikke det, så længe hovedkontoret blot godkender rutinemæssigt. Vurderingen vender først, hvis hovedkontoret reelt forhandler og ændrer vilkårene, eller hvis Charlotte kun skaffer kontakter, som andre følger op på.

Undtagelsen er den uafhængige repræsentant (stk. 5), fx en agent, der driver egen virksomhed for flere kunder. Arbejder repræsentanten udelukkende eller næsten udelukkende for forbundne selskaber, er han eller hun ikke uafhængig. En ansat som Charlotte driver ikke egen virksomhed og er det heller ikke.

Efter dansk lov er bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde et fast driftssted fra første dag (selskabsskattelovens § 2, stk. 2, 2. pkt.). Et udenlandsk firma, der støber et fundament i Danmark, er altså skattepligtigt her fra dag ét.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne trækker ofte i den anden retning. Mange af dem bygger på OECD's modeloverenskomst, hvor en byggeplads først bliver et fast driftssted, når arbejdet varer længere end en bestemt periode. Perioden varierer fra aftale til aftale, så slå den op i den overenskomst, der gælder. Giver overenskomsten en længere frist, kan Danmark ikke beskatte, før den er overskredet. Uden en overenskomst gælder den danske regel fuldt ud.

Tæl derfor dagene fra starten. Et projekt planlagt til otte måneder kan blive forsinket og ende over grænsen, og så kan skattepligten gælde for hele perioden. Skatten i Danmark skal derfor med i tilbuddet. Om flere kontrakter på samme projekt regnes sammen, afhænger af overenskomsten og af, om arbejdet hænger sammen.

Har en dansk virksomhed et fast driftssted i et andet land, afhænger den danske skat af, om virksomheden er et selskab, eller om du driver den i eget navn.

Et dansk selskab medregner som udgangspunkt ikke indtægter og udgifter fra et fast driftssted i udlandet (selskabsskattelovens § 8, stk. 2). Et underskud kan til gengæld heller ikke trækkes fra her. Undtagelsen er bl.a. international sambeskatning (§ 31 A), som selskabet selv skal vælge.

Driver du virksomheden i eget navn og er fuldt skattepligtig til Danmark, medregnes overskuddet fra driftsstedet i din danske indkomst. Dobbeltbeskatningen lempes så på en af to måder, og det er overenskomsten med det andet land, der afgør hvilken.

Ved creditlempelse trækker du den skat, du har betalt i udlandet, fra i den danske skat af samme indkomst, men højst med den del af den danske skat, der falder på den udenlandske indkomst (ligningslovens § 33, stk. 1). Er der en overenskomst, får du kun fradrag for den skat, det andet land har ret til efter aftalen (§ 33, stk. 2).

Ved eksemptionslempelse nedsætter Danmark skatten forholdsmæssigt for den del af indkomsten, der stammer fra driftsstedet, uanset hvor meget skat der er betalt i udlandet (ligningslovens § 33 D, stk. 1). Har du trukket et underskud fra driftsstedet fra i Danmark, skal det beskattes igen, når driftsstedet senere giver overskud eller lukker (§ 33 D, stk. 2).

Et udenlandsk selskab, der vil drive forretning i Danmark, kan vælge mellem en filial og et dansk datterselskab, og valget afgør både skatten og hæftelsen.

En filial er en del af det udenlandske selskab. Den registreres i Danmark, men er ikke en selvstændig juridisk person. Skattemæssigt er den et fast driftssted, og kun indkomsten, der hører til filialen, beskattes her. Det udenlandske selskab hæfter for filialens forpligtelser med hele sin formue.

Et datterselskab er et dansk selskab med egen kapital, fx et ApS. Det beskattes i Danmark som ethvert andet dansk selskab og hæfter selv for sin gæld. Går datterselskabet konkurs, mister moderselskabet som udgangspunkt kun sin indskudte kapital, medmindre det har stillet garanti. Vil I stifte et dansk selskab, gennemgår siden om at oprette ApS trinene.

Filialen er hurtig at starte og passer til en lille eller midlertidig aktivitet. Datterselskabet giver klarere grænser, når aktiviteten vokser. Gå listen igennem, før I starter.

• Hvad laver medarbejderne i Danmark en almindelig uge, og hvem godkender aftalerne?
• Har selskabet et kontor, et lager, udstyr eller et hjemmekontor til rådighed i Danmark?
• Er aktiviteten kun forberedende eller hjælpende, også set sammen med koncernens øvrige aktiviteter her?
• Er der byggeri eller montage, og hvor lang er fristen i den overenskomst, der gælder?
• Hvem opgør driftsstedets indkomst, og hvilke funktioner, aktiver og risici hører til den?

Svarer du ja til flere af de første fire spørgsmål, kan grænsen allerede være passeret. Det er bedre at få det vurderet nu end at høre det fra Skattestyrelsen flere år senere, når skatten for alle årene skal betales på én gang.