Tvangsarv - hvor meget kan du bestemme over i dit testamente?

Tvangsarv er den del af arven, som dine børn og din ægtefælle har krav på, og som du ikke kan tage fra dem ved testamente.

Tre fjerdedele. Så meget af det, du efterlader dig, kan du altid fordele, som du vil, uanset om du har ét barn eller seks. Den sidste fjerdedel er bundet, og den hedder tvangsarv. Arveloven siger det med to korte sætninger: En fjerdedel af en livsarvings arvelod er tvangsarv (§ 5), og en fjerdedel af ægtefællens arvelod er tvangsarv (§ 10). Du kan ikke råde over den ved testamente, medmindre loven selv giver lov (§ 50).

Ordet arvelod er nøglen. Arvelodden er det, en arving ville få, hvis du døde uden testamente, altså efter de almindelige arveregler. Tvangsarven er en fjerdedel af netop den lod. Derfor kan du ikke regne tvangsarven ud, før du ved, hvem der arver efter loven, og hvor stor en brøkdel hver får.

Resten kaldes friarv. Den kan du give til hvem du vil, også til personer, der slet ikke er arvinger efter loven, for eksempel en samlever, et barnebarn, en ven eller en forening. Det kræver et gyldigt testamente. Uden testamente går friarven samme vej som tvangsarven, til arvingerne efter loven.

Kun to grupper har tvangsarv: dine livsarvinger og din ægtefælle. Livsarvinger er børn og, hvis et barn er død før dig, barnets børn, der træder i dets sted (§ 1, stk. 2). Forældre, søskende, nevøer og en samlever har ingen tvangsarv. Har du hverken børn eller ægtefælle, er der ingen tvangsarv overhovedet.

Dine børn har tilsammen krav på en fjerdedel af deres samlede arvelod, og den fjerdedel deles ligeligt mellem dem.

Børn arver lige (§ 1). Har du ingen ægtefælle, deler børnene hele boet, og tvangsarven er en fjerdedel af boet. Er du gift, arver ægtefællen halvdelen (§ 9), og børnene deler den anden halvdel. Så er børnenes samlede tvangsarv en ottendedel af boet.

Antallet af børn ændrer altså ikke den samlede tvangsarv. Det ændrer kun, hvor stort et stykke hvert barn får. Her er hvert barns tvangsarv som brøkdel af hele boet:

• Ét barn: en fjerdedel uden ægtefælle, en ottendedel med ægtefælle.
• To børn: en ottendedel hver uden ægtefælle, en sekstendedel hver med ægtefælle.
• Tre børn: en tolvtedel hver uden ægtefælle, en fireogtyvendedel hver med ægtefælle.
• Fire børn: en sekstendedel hver uden ægtefælle, en toogtredivtedel hver med ægtefælle.

Er et af dine børn død før dig, deler barnets egne børn dets lod (§ 1, stk. 2). Har det døde barn selv to børn, får hvert barnebarn halvdelen af den tvangsarv, forælderen ville have fået. Børnebørn, hvis forælder lever, har ingen tvangsarv efter dig.

Du bestemmer ikke, hvad barnet får, men du kan bestemme lidt om, hvordan det får det. Testamentet kan sige, at tvangsarven skal udbetales kontant, eller give barnet ret til at overtage bestemte ting for den (§ 50, stk. 2). Har et barn brug for beskyttelse, kan tvangsarven båndlægges til barnet fylder 25 år (§ 53). Den regel hører til arv til umyndige og behandles ikke her.

Et særbarn har præcis samme tvangsarv efter sin egen forælder som et fællesbarn, men ingen tvangsarv efter sin stedforælder.

Loven skelner ikke mellem børn, når den regner arvelodder ud. Vibeke er gift med Allan og har tre børn: Nanna fra et tidligere forhold og to fællesbørn med Allan. Efter Vibeke arver de tre børn lige, og Nannas tvangsarv er lige så stor som hendes halvsøskendes.

Forskellen viser sig, når Allan dør. Nanna er ikke Allans livsarving, så hun har hverken arv eller tvangsarv efter ham. Det er grunden til, at sammenbragte familier sjældent kan nøjes med reglerne om tvangsarv. Hvordan et testamente kan udligne skævheden, gennemgår siden om arv til særbørn.

Særbørn har også en anden beskyttelse. Vil Allan blive siddende i uskiftet bo efter Vibeke, kræver det Nannas samtykke (§ 18). Siger hun nej, skal boet skiftes, og hun får sin arv efter sin mor med det samme. Fællesbørnene har ikke den vetoret, og deres arv, også tvangsarven, venter derfor typisk, til boet skiftes.

Ægtefællens tvangsarv er en fjerdedel af ægtefællens arvelod, altså en ottendedel af boet, når der er børn, og en fjerdedel, når der ikke er.

Uden et testamente arver din ægtefælle halvdelen, når du har børn, og det hele, når du ikke har (§ 9). Tvangsarven følger med: en fjerdedel af halvdelen er en ottendedel, og en fjerdedel af det hele er en fjerdedel (§ 10). Det gælder, uanset om børnene er fælles eller særbørn.

Ægtefællens tvangsarv er på to punkter stærkere end børnenes. Den kan ikke begrænses til et beløb, fordi reglen i § 5, stk. 2 kun gælder børn. Og ægtefællen har tvangsarv, selv om du ikke har børn, så du kan ikke testamentere alt til dine forældre eller søskende, så længe du er gift.

Til gengæld er den skrøbelig på et andet punkt. Ægtefællers arveret bortfalder ved separation og skilsmisse (§ 49), og med arveretten forsvinder tvangsarven. En samlever har slet ingen tvangsarv, heller ikke med et udvidet samlevertestamente (§ 87, stk. 3).

Både et barn og en ægtefælle kan frivilligt give arveafkald på arv, de venter at få, også på tvangsarven (§ 42). Det er arvingens valg, ikke dit, og afkaldet gælder som udgangspunkt også arvingens egne børn.

Friarven er tre fjerdedele i fire af de seks familietyper og hele boet i de to sidste, fordi tvangsarven kun findes, når der er børn eller ægtefælle.

Tabellen viser, hvor meget af boet der er bundet, og hvor meget du frit kan testamentere. Alle brøker er regnet af hele boet efter §§ 1, 5, 9 og 10, og børnene er to i hver familie med børn.

Læg mærke til, at særbørn og fællesbørn giver samme tal ved det første dødsfald. Forskellen ligger i den næste række af dødsfald og i retten til at sige nej til uskiftet bo. Har samleveren og du fælles børn, rykker de op i rækken "kun to børn", og friarven er igen tre fjerdedele.

Brøkerne viser også, hvor meget en ægtefælle højst kan få. Vibeke vil sikre Allan bedst muligt og testamenterer hele friarven til ham. Børnene er nu tre, men deres samlede tvangsarv er stadig en ottendedel, nu delt i tre.

Regnestykket holder for hvert barn. Arvelodden er en sjettedel, fordi halvdelen deles i tre, og en fjerdedel af en sjettedel er en fireogtyvendedel. Lagt sammen giver de tre børn en ottendedel, og Allan står med syv ottendedele.

Ja, men kun børnenes, og kun ned til et årligt reguleret beløb pr. barn, som kun gør en forskel, når en fjerdedel af barnets arvelod er større end beløbet.

Arveloven giver dig lov til i testamentet at begrænse hvert barns arvelod til et fast beløb (§ 5, stk. 2). Beløbet reguleres hvert år 1. januar (§ 97). I 2026 er det 1.580.000 kr. efter bekendtgørelse nr. 1416 af 24. november 2025 (grundbeløb 1.000.000 kr.). Er et barn død, deler barnets egne børn beløbet efter samme brøk som arven.

Barnet har derfor krav på det mindste af to tal, tvangsarven eller beløbet. Ved en almindelig formue er tvangsarven det mindste, og så ændrer en begrænsning intet. Reglen bider først, når barnets arvelod er mere end fire gange beløbet.

Regnestykket bruger B for beløbet, så det holder, også når beløbet reguleres. En enke efterlader et bo på 20 B til to børn. Hvert barns arvelod er 10 B, og tvangsarven er 2,5 B. Med en begrænsning får hvert barn 1 B, og friarven stiger fra tre fjerdedele til ni tiendedele af boet.

Var boet i stedet 6 B, ville hvert barns tvangsarv være 0,75 B. Det er mindre end beløbet, så begrænsningen giver ikke enken mere at råde over. Med to børn og ingen ægtefælle går grænsen ved et bo på 8 B. Med ægtefælle går den ved 16 B, fordi børnenes arvelod er halvt så stor.

Begrænsningen skal stå udtrykkeligt i testamentet. Den gælder ikke ægtefællen, og barnet får aldrig mindre end det mindste af de to tal. Overvejer du den, så regn efter på det aktuelle beløb, før du skriver under, og tjek tallet igen, hvis formuen vokser. Når du kender brøken og beløbet, ved du præcis, hvor meget af dit bo der er dit at bestemme over.