Bodeling ved skilsmisse - sådan deler I formuen

Bodeling er den opgørelse, hvor I ved separation eller skilsmisse deler jeres formuer lige, og kun særeje og enkelte andre poster holdes uden for (ægtefællelovens § 5 og § 26).

Mange forestiller sig, at alt lægges i én bunke og skæres midt over. Sådan foregår det ikke. Hver af jer har sin egen bodel, det vil sige jeres formue med fradrag af den gæld, der hører til. Det er værdien af de to bodele, der deles, ikke de enkelte ting. Bilen i den enes navn bliver altså ikke halvt den andens, men dens værdi tæller med i ejerens bodel.

Loven kalder det, der deles, for delingsformue (§ 5, stk. 2). Alt, hvad I ejer, er som udgangspunkt delingsformue, uanset hvem der har købt det. § 26, stk. 1 nævner de poster, der ikke indgår i ligedelingen. De vigtigste er særeje, personlige genstande, rimelige pensionsrettigheder og erstatning for personskade.

Gæld trækkes fra, før I deler (§ 26, stk. 2). Har den ene af jer mere gæld end delingsformue, indgår den bodel slet ikke (§ 26, stk. 3). Den anden overtager altså ikke noget af gælden. Omvendt har den gældsatte stadig krav på halvdelen af den positive bodel, og det overrasker de fleste.

Bodelingen er adskilt fra selve skilsmissen. Familieretshuset behandler separationen eller skilsmissen, mens formuen deles ved en aftale mellem jer eller med hjælp fra skifteretten. Vil du først vide, hvad der skal være på plads for at blive skilt, så læs om skilsmisse og vilkårene.

I delingen indgår det, I hver især ejede og skyldte ved udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtog anmodningen om separation eller skilsmisse, mens værdien som udgangspunkt fastsættes senere (ægtefællelovens §§ 27 og 28).

Loven kalder dagen for ophørsdagen. I daglig tale hedder den skæringsdagen, og det er den samme dag. Køber du en ny bil ugen efter, at anmodningen er sendt, indgår den ikke. Flytter den ene penge ud af en fælles konto lige før, kan det give et krav, for loven har særlige regler om regulerings- og misbrugskrav (§ 26, stk. 1, nr. 6).

Der er to undtagelser fra dagen. I kan selv aftale en anden ophørsdag i forbindelse med separation eller skilsmisse (§ 27, stk. 3). Og skifteretten kan efter indstilling fra bobehandleren fastsætte en anden dag, hvis ganske særlige forhold gør sig gældende (§ 27, stk. 2).

Værdien er en anden sag. Aktiverne indgår med værdien på det tidspunkt, hvor de bliver udlagt til en af jer, eller ved skiftets afslutning (§ 28). Stiger huset i værdi mellem ophørsdagen og udlægget, deler I stigningen. Falder det, deler I faldet. Det er en god grund til ikke at trække bodelingen i langdrag.

Er I uenige om værdien af huset eller en virksomhed, kan skifteretten efter anmodning lade handelsværdien fastsætte ved sagkyndig vurdering (ægtefælleskiftelovens § 74). Går der lang tid, kan der indhentes en erklæring om, hvor meget værdien har flyttet sig (§ 75). Er vurderingen behæftet med fejl, eller ligger den væsentligt fra handelsværdien, kan der ske omvurdering (§ 76).

De fleste par deler formuen ved en bodelingsaftale, og den kan I lave helt uden skifteretten, når den indgås i forbindelse med separation eller skilsmisse (ægtefællelovens § 32).

Aftalen må gerne fravige ligedelingen (§ 26, stk. 4). Vil den ene have mere af friværdien, mod at den anden beholder bil og opsparing, kan I skrive det. Grænsen står i ægteskabslovens § 58. En aftale om formuen, bidrag eller andre vilkår kan ændres eller erklæres uforbindende, hvis den var urimelig for den ene af jer, da den blev indgået. Et hastigt underskrevet papir fra en svær uge kan altså blive tilsidesat.

Gå listen igennem, før I skriver under.

• Ophørsdagen står i aftalen, og I er enige om, hvilken dag der gælder.
• Alle aktiver og al gæld er listet for hver af jer, også konti, værdipapirer, firmaandele og lån til familie.
• Det fremgår, hvad der er særeje, og hvad særejet bygger på.
• Værdien af bolig og bil er fastsat, og der står, hvordan den er fundet.
• Der står, hvem der overtager boligen og lånet, og at den, der flytter, skal frigøres over for banken.
• Det fremgår, hvem der betaler en udligning, hvornår og hvordan.
• Begge har haft tid til at læse aftalen, gerne med hver sin rådgiver.

Det sidste punkt er mere end en formalitet. En sag efter § 58 handler om, hvorvidt aftalen var urimelig på det tidspunkt, hvor den blev indgået. Jo mere aftalen afviger fra ligedeling, jo vigtigere er det, at begge har vidst, hvad de gav afkald på.

Kan I ikke blive enige, kan hver af jer bede skifteretten om hjælp, men tidligst når der er sendt en anmodning om separation, skilsmisse eller omstødelse til Familieretshuset (ægtefælleskiftelovens § 10).

Forløbet har to spor. Først et møde, hvor skifteretten forsøger at få jer til at blive enige. Lykkes det ikke, og ønsker en af jer det, overtager en bobehandler.

1. Anmodning til skifteretten Den skal indeholde jeres navne, adresser og fødselsdatoer og dokumentation for, at sagen om separation eller skilsmisse er i gang (§§ 9 og 10).
2. Oplysninger før mødet Senest 7 dage før mødet sender I hver især oplysninger om aktiver og gæld, deres skønnede værdi og de punkter, I er uenige om (§ 12).
3. Vejlednings- og forligsmøde I møder personligt. Skifteretten afklarer, om oplysningerne er på plads, vejleder om reglerne og kan hjælpe med at skrive en aftale (§§ 11 og 15).
4. Henvisning til bobehandler Beder en af jer om det, sender skifteretten sagen videre. Ellers hæves sagen (§ 17).
5. Bobehandleren udpeges Skifteretten udpeger en autoriseret bobehandler. Ønsker I i fællesskab en bestemt, bliver det som regel ham eller hende (§ 18).
6. Udlæg, salg og boopgørelse Bobehandleren afklarer, hvem der vil have hvad udlagt, sørger for salg af det, ingen af jer vil overtage, og laver et udkast til boopgørelse (§§ 24, 25 og 28).

Udebliver den, der har bedt om hjælp, fra mødet, afvises sagen, medmindre den anden er mødt og vil fortsætte (§ 13). Bobehandleren skal desuden have salær, og udkastet til boopgørelse indeholder en indstilling om, hvordan boomkostningerne fordeles mellem jer (§ 28, stk. 1, nr. 5 og 6). Et forlig på forligsmødet er derfor næsten altid den billigste vej.

Samlevende, der ikke er gift, har ingen bodeling, så hver af jer beholder det, I ejer, og kun det, I ejer sammen, skal deles.

Ægtefælleloven gælder kun for gifte. Står huset i begges navne, ejer I det i sameje efter de andele, der står i skødet, uanset hvem der har betalt mest. Står bilen kun i den enes navn, er den hans eller hendes. Der er ingen ligedeling af opsparing, og ingen af jer har krav på en del af den andens pension.

Kan I ikke blive enige om at dele flere ting, I ejer sammen, kan skifteretten behandle opløsningen af samejet (ægtefælleskiftelovens § 1, stk. 1, nr. 3). Reglerne om møde og bobehandler gælder også her, bortset fra kravet om en sag i Familieretshuset (§ 1, stk. 3).

Den bedste beskyttelse er en samejekontrakt, der på forhånd fastlægger, hvem der ejer hvad, og hvad der sker, hvis I går fra hinanden.

Tina og Jakob ender med halvdelen hver af den samlede delingsformue, selv om Jakobs bodel var størst, fordi det er værdierne og ikke tingene, der deles.

De har været gift i elleve år og har ingen ægtepagt. Huset står i begges navne. Bilen og et aktiedepot står i Jakobs navn, og Tina har en opsparing. For mange år siden arvede Tina fra sin mormor, der i testamentet havde bestemt, at arven skulle være særeje. Den holdes derfor uden for.

Tallene er procent af den samlede delingsformue efter gæld, så regnestykket passer på ethvert bo.

• Friværdien i huset udgør 60 procent. Huset ejes halvt hver, så 30 procent ligger i hver bodel.
• Jakobs bil og aktiedepot udgør efter fradrag af billånet 25 procent.
• Tinas opsparing udgør 15 procent.

Tinas bodel er dermed 45 procent og Jakobs 55 procent. Hver har krav på 50 procent, så Jakob skal udligne med 5 procent af den samlede delingsformue. Pensionerne holdes uden for, fordi rimelige pensionsrettigheder ikke indgår i delingen (§ 34), og hvad I selv kan aftale om pension, står under ægtepagt og pension.

Skift nu én ting ud. Antag, at Jakob havde et stort forbrugslån, så hans gæld var større end hans delingsformue. Så indgår hans bodel ikke (§ 26, stk. 3). Tina hæfter ikke for lånet, men Jakob har stadig krav på halvdelen af hendes positive bodel. Her kan en bodelingsaftale give et resultat, som begge finder mere rimeligt end lovens.

Endelig er det værdien ved udlægget, der tæller (§ 28). Stiger huset, før Tina overtager det, stiger Jakobs halvdel med. Derfor aftalte de en fast værdi og en overtagelsesdag, så ingen af dem skulle vente på boligmarkedet.