Dødsbo - hvad sker der, når skifteretten får besked?
Et dødsbo består af alt, hvad afdøde ejede og skyldte på dødsdagen, og det tilhører hverken arvingerne eller kreditorerne, før skifteretten har bestemt, hvordan boet skal behandles.
Du skal ikke selv anmelde dødsfaldet til skifteretten. Det gør begravelsesmyndigheden, som skal sende anmeldelsen videre til skifteretten i den retskreds, hvor afdøde boede (dødsboskiftelovens § 4). Skifteretten henter derefter oplysninger om arvingerne i CPR og om eventuelle testamenter i Centralregistret for Testamenter. Så indkalder den de nærmeste pårørende til et møde, eller den nøjes med at skrive til dem (§ 7).
Mødet handler om én ting - hvilken behandlingsmåde boet skal have. Indtil den er valgt, er boet fredet. Ingen kreditor kan anlægge sag mod boet, foretage udlæg eller sætte arrest i boets aktiver (§§ 9 og 10).
Fredningen gælder også arvingerne. Først når boet er udleveret til dem, råder de over aktiverne, og de gør det i forening (§ 26, stk. 1). Én arving kan altså ikke alene sælge bilen eller tømme en konto.
Hvem der er arvinger, afgøres af testamentet eller af de almindelige arveregler i arveloven. Det er dem, der sammen skal træffe valgene i resten af forløbet.
Fra dødsfald til boopgørelse - tidslinjen i et dødsbo
Et dødsbo, der skiftes privat, følger syv trin, og tre af dem har frister, der regnes fra dødsdagen eller fra den dag, boet blev udleveret.
- Dødsfaldet anmeldes Begravelsesmyndigheden sender anmeldelsen til skifteretten, som opretter sagen (§ 4).
- Skifteretten kontakter de nærmeste Arvinger og testamenter slås op, og de pårørende indkaldes eller får et brev (§ 7).
- Behandlingsmåden vælges Boet udleveres til den valgte form, og arvingerne får en skifteretsattest, der viser, hvem der må handle på boets vegne.
- Kreditorerne indkaldes Et proklama i Statstidende giver kreditorerne 8 uger til at anmelde deres krav (§ 81, stk. 3, nr. 2). Ved privat skifte skal det ske senest ved udleveringen (§ 25, stk. 4).
- Åbningsstatus En opgørelse over aktiver og gæld pr. dødsdagen, senest 6 måneder efter dødsfaldet og senest 2 måneder efter udleveringen (§ 25, stk. 5).
- Skæringsdag Datoen, hvor boets regnskab lukkes. Den kan højst ligge 1 år efter dødsfaldet (§ 31, stk. 1).
- Boopgørelse Indsendes til skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet, underskrevet af alle arvinger (§ 32).
Fristen for åbningsstatus er den, flest overser, fordi den har to slutdatoer, og det er den tidligste, der gælder. Erna døde den 10. marts 2026, og hendes døtre Pernille og Tove fik boet udleveret til privat skifte den 15. april. Seks måneder efter dødsfaldet ville give dem til den 10. september, men to måneder efter udleveringen er allerede den 15. juni. Det er den 15. juni, der gælder.
Resten af kalenderen følger dødsdagen. Skæringsdagen kan senest være den 10. marts 2027. Boopgørelsen skal ligge hos skifteretten senest den 10. juni 2027.
To ting fra afdødes levetid kan ændre, hvad hver arving får. Har afdøde lånt et barn penge i et familielån, er restgælden et aktiv i boet. Har en arving fået et arveforskud, lægges det til boet, når arvelodderne beregnes, og trækkes som udgangspunkt fra den arvings arv (arvelovens §§ 43 og 47).
Seks måder at skifte et dødsbo på
Hvilken bobehandling der passer, afhænger af tre ting - hvor meget boet er værd, om der er en længstlevende ægtefælle, og om arvingerne kan og vil tage ansvaret for gælden.
Tabellen viser også svaret på det, de fleste arvinger spørger om, nemlig om de selv kan komme til at betale afdødes gæld.
| Bobehandling | Passer, når | Arvingernes ansvar for gæld | Lovgrundlag |
|---|---|---|---|
| Boudlæg | Aktiverne efter begravelse og pantsikret gæld ligger under et årligt reguleret beløb | Ingen, men modtageren skal betale begravelsen af boets midler | §§ 18-21 |
| Ægtefælleudlæg | Der er intet til andre arvinger, når ægtefællen har udtaget op til et årligt reguleret beløb | Ægtefællen påtager sig afdødes gæld | § 22 og arvelovens § 11, stk. 2 |
| Uskiftet bo | Den længstlevende ægtefælle vil overtage fællesboet uden at dele med børnene nu | Ægtefællen overtager boet og skal indkalde kreditorerne | § 24 og arvelovens kapitel 4 |
| Privat skifte | Alle arvinger er enige, boet er solvent, og mindst én arving kan handle uden værge | Personligt og solidarisk, hvis boet deles, før gælden er betalt | §§ 25-32 |
| Forenklet privat skifte | Som privat skifte, og boet er ikke skattepligtigt, der skal ikke betales boafgift, og afdøde drev ikke virksomhed | Som ved privat skifte | §§ 33-34 |
| Bobestyrerbo | En arving ønsker det, boet er insolvent, testamentet kræver det, eller arvingerne er ukendte | Ingen, bobestyreren betaler gælden af boets midler | § 36 |
To af formerne kræver en ægtefælle. Vil den længstlevende blive siddende i hjemmet uden at dele med børnene, er uskiftet bo det oplagte valg, og ægtefællen skal så aflevere en formueoversigt inden 6 måneder (arvelovens § 22). Ægtefælleudlæg passer derimod til de mindre boer, hvor ægtefællen alligevel får det hele.
Den forenklede udgave af privat skifte har én stor fordel. Arvingerne afleverer en opgørelse ved udleveringen og slipper for den endelige boopgørelse (§ 33, stk. 3). Til gengæld skal alle fem betingelser i § 33, stk. 1 være opfyldt, og én arving under værgemål er nok til at lukke døren.
Privat skifte - når arvingerne hæfter for gælden
Ved privat skifte hæfter arvingerne personligt og solidarisk for boets gæld, hvis de deler aktiverne eller bruger alle boets midler, før al gæld er betalt eller sikret (§ 27, stk. 1).
Solidarisk betyder, at en kreditor kan kræve hele beløbet af den arving, der er nemmest at få fat i. Det er så op til den arving at hente de andres andel hjem igen. Sædvanligt indbo og personlige ting må I godt fordele undervejs. Reglen gælder for penge, bolig, bil, værdipapirer og alt andet af værdi.
Proklamaet beskytter jer det meste af vejen. Krav, der ikke er anmeldt inden 8 uger, bortfalder (§ 83, stk. 1). Men der er undtagelser, og den vigtigste er krav, som efter dødsfaldet er sendt skriftligt og er nået frem til boet inden fristens udløb (§ 83, stk. 2, nr. 1). Et brev i afdødes postkasse tæller altså, også selv om ingen har åbnet det.
Eksempel
Pernille og Tove deler Ernas bo i to lige store dele en uge efter proklamafristen. En måned senere finder Tove en uåbnet regning i bunken fra Ernas postkasse. Den kom, før fristen udløb, og svarer til en tiendedel af hele boet.
Når regningen er betalt, har hver søster reelt arvet 9/20 af boet og ikke 1/2.
Kreditoren kan kræve hele tiendedelen af Pernille alene. Det er en femtedel af den arv, hun lige har fået. Hun kan derefter kræve 1/20 af boet tilbage fra Tove.
Gennemgå derfor al post, netbank og e-Boks, før I udbetaler noget. Hver af jer kan desuden kræve, at intet deles, før gælden er betalt eller sikret (§ 26, stk. 4).
Viser det sig, at boet er insolvent, kan I komme ud af hæftelsen. Det kræver, at boet overgår til en bobestyrer, og at I betaler det tilbage, I har fået (§§ 29 og 104).
Udbetal ikke arven for tidligt
Bliver aktiverne fordelt, før proklamafristen er udløbet, og før al post er gennemgået, hæfter hver arving med hele sin formue for hele gælden, ikke kun med sin andel af arven (§ 27, stk. 1).
Frister for boopgørelsen og valget af skæringsdag
Boopgørelsen skal dække aktiver, gæld, indtægter og udgifter frem til skæringsdagen og vise, hvordan boet fordeles, og den skal være hos skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet (§§ 31 og 32).
Skæringsdagen er den dag, I lukker regnskabet. Den kan højst ligge på 1-årsdagen for dødsfaldet, men den må gerne ligge tidligere. Mange vælger dagen, hvor boligen er solgt og den sidste regning betalt.
Opgørelsen skal underskrives af alle arvinger. Skifteretten sender en kopi til Skattestyrelsen, og det er på grundlag af opgørelsen, at boafgift og en eventuel skat i boet gøres op. Er der indtægter eller krav, som endnu ikke er afklaret, kan skifteretten give lov til, at netop den del gøres op senere (§ 31, stk. 2).
Ved et bobestyrerbo er fristerne strammere. Boopgørelsen skal fremlægges senest 2 måneder efter skæringsdagen og altid inden 15 måneder efter dødsfaldet. Den skal godkendes på et afsluttende bomøde, som arvingerne indkaldes til med mindst 2 ugers varsel (§ 68, stk. 1). Er du uenig i opgørelsen eller i bobestyrerens salær, har du 4 uger efter bomødet til at klage (§ 68, stk. 2).
For Pernille og Tove betyder det, at de har god tid, hvis de vil. Sælger de lejligheden i efteråret og vælger skæringsdag den 31. december 2026, har de stadig til den 10. juni 2027 til at aflevere. Overholder de ikke fristen for åbningsstatus eller boopgørelse, kan skifteretten tage boet fra dem og give det til en bobestyrer (§ 30, stk. 1, nr. 3).
Advokat til dødsboet - hvornår giver det mening?
En advokat til dødsboet giver mest mening, når der er tvivl om gælden, uenighed mellem arvingerne eller værdier, der kræver vurdering, for det er dér, et privat skifte kan blive dyrt for den enkelte arving.
Ved privat skifte kan I selv gøre det hele, men I kan også bruge en advokat som rådgiver for arvingerne i fællesskab. Ved et bobestyrerbo er advokaten derimod udpeget af skifteretten og træffer beslutningerne. Afdøde kan også selv have bestemt i sit testamente, at boet skal behandles ved bobestyrer (§ 36, nr. 4).
Rammer I et af punkterne på listen, bør I have hjælp, før I skriver under på noget.
- I er ikke enige om, hvem der skal have hvad, eller én af jer vil ikke stå for et privat skifte.
- I er usikre på, om aktiverne kan dække gælden.
- En arving er under værgemål, umyndig eller bor i udlandet.
- Afdøde drev selvstændig virksomhed, eller boet er skattepligtigt.
- Der er fast ejendom, sommerhus eller aktiver i udlandet, der skal sælges eller overtages af en arving.
- Der er et testamente med legater, særbørn eller en samlever, der skal tilgodeses.
Vil en af jer hellere lade arven gå videre til den næste generation, skal det afklares, før boet deles. Læs om reglerne for at give afkald på arven, før nogen skriver under.
Det dyreste ved et dødsbo er sjældent selve behandlingen. Det er den regning, der dukker op, efter at arven er udbetalt, eller den frist, der gik, fordi ingen havde regnet den ud. Begge dele kan undgås med en kalender og en tom postkasse, før I deler.
Ofte stillede spørgsmål
Må man gå ind i et dødsbo, før skifteretten har bestemt noget?
Du må gerne sikre boligen, fjerne letfordærvelige madvarer og tage post ind. Men ingen arving må sælge, give væk eller fordele noget, før boet er udleveret. Herefter råder arvingerne over boet i forening (dødsboskiftelovens § 26, stk. 1).
Hvad er en åbningsstatus?
Åbningsstatus er en opgørelse over boets aktiver og gæld pr. dødsdagen. Ved privat skifte skal den afleveres til skifteretten senest 6 måneder efter dødsfaldet, dog senest 2 måneder efter, at boet er udleveret, og alle arvinger skal skrive under (§ 25, stk. 5).
Hvornår skal boopgørelsen være hos skifteretten?
Ved privat skifte senest 15 måneder efter dødsfaldet (§ 32). Skæringsdagen i opgørelsen kan højst ligge 1 år efter dødsfaldet (§ 31, stk. 1).
Arver man gæld fra et dødsbo?
Nej, ikke i sig selv. Gælden betales af boets midler. Men skiftes boet privat, og deler arvingerne aktiverne, før gælden er betalt, hæfter de personligt og solidarisk for den (§ 27). Ved boudlæg og bobestyrerbo hæfter arvingerne ikke.
Hvad sker der, hvis dødsboet er insolvent?
Et insolvent bo skal behandles af en bobestyrer (§ 36, nr. 2). Er boet allerede udleveret til privat skifte, kan det overgå til bobestyrer, og arvingerne slipper for at hæfte, hvis de betaler det tilbage, de har modtaget (§§ 29, 30 og 104).
Om forfatteren
Henriette Sørensen
Henriette Sørensen skriver om arv, testamenter, fremtidsfuldmagter, familieret og boligkøb. Hun har arbejdet med jura i fem år og sørger for, at artiklerne bygger på gældende lov og bliver opdateret, når reglerne ændrer sig.
Læs mere om Henriette