Hvornår gælder et udvidet samlevertestamente?

Som samlevende kan I vælge mellem to typer samlevertestamente, et almindeligt og et udvidet, og uden et af dem arver samleveren ingenting.

Mette og Jonas har boet sammen i seks år, ejer et rækkehus sammen og har to børn. De er ikke gift. Dør Mette i morgen, arver børnene alt efter hende, og Jonas står uden arv, selv om han har betalt halvdelen af boliglånet i alle årene.

Sådan er loven, uanset hvor længe et par har levet sammen. Det eneste, der flytter Jonas ind i arvefølgen, er et testamente.

Det almindelige samlevertestamente er et helt almindeligt testamente, hvor samleveren indsættes som arving til det, du frit kan råde over. Det udvidede samlevertestamente går et skridt videre og stiller jer, som var I ægtefæller.

Begge skal opfylde de samme formkrav, når du vil oprette et testamente: underskrift for en notar eller med to vidner til stede samtidig. Forskellen ligger i, hvad samleveren kan arve, og hvilke betingelser der skal være opfyldt.

Forskellen er, at et udvidet samlevertestamente stiller samleveren som en ægtefælle og derfor kan give mere af arven, men det kræver, at bestemte betingelser er opfyldt.

Tabellen stiller de to typer op mod hinanden. Tallene i rækkerne om arv forudsætter, at afdøde har to børn og ingen ægtefælle.

Den vigtigste række er tvangsarven. Fordi samleveren efter et udvidet testamente arves som en ægtefælle, bliver børnenes arvelod efter loven mindre. Og da tvangsarven er en brøkdel af netop den arvelod, falder den med.

Det er grunden til, at et udvidet samlevertestamente kan give mere end et almindeligt, selv om begge kan give samleveren hele friarven.

Med et udvidet samlevertestamente og hele friarven kan Jonas arve syv ottendedele af Mettes bo, mod tre fjerdedele med et almindeligt samlevertestamente.

Tilbage til Mette og Jonas. Mette efterlader sig to fælles børn og ingen ægtefælle. Her er, hvad Jonas kan arve i de fire situationer, regnet efter arvelovens § 1, § 5 og § 9.

1. Intet testamente. Børnene arver halvdelen hver. Jonas arver ingenting.
2. Almindeligt testamente med hele friarven til Jonas. Hvert barn har efter loven en arvelod på en halvdel. En fjerdedel af den er tvangsarv, altså en ottendedel til hvert barn. Jonas kan få resten, tre fjerdedele.
3. Udvidet samlevertestamente uden andre bestemmelser. Jonas arver som en ægtefælle, det vil sige halvdelen. Børnene deler den anden halvdel og får en fjerdedel hver.
4. Udvidet samlevertestamente kombineret med friarven til Jonas. Hvert barns arvelod er nu en fjerdedel, og tvangsarven er en fjerdedel af den, en sekstendedel. Begge børn får tilsammen en ottendedel, og Jonas kan få syv ottendedele.

Forskellen mellem situation 2 og 4 er en ottendedel af hele boet. Ved et beskedent bo betyder det måske ikke så meget. Ved et bo, hvor huset er den største værdi, kan den ottendedel være forskellen på, om den efterlevende kan blive boende eller må sælge for at betale børnene ud.

Samme regnestykke gælder, når der er særbørn i stedet for fælles børn, fordi tvangsarven følger barnets arvelod, ikke hvem den anden forælder er.

Et udvidet samlevertestamente kræver, at I hverken er nært beslægtede eller gift med andre, og at I ved dødsfaldet bor sammen og har et fælles barn eller 2 års samliv bag jer.

Betingelserne falder i to grupper: dem, der skal være opfyldt, når I skriver under, og dem, der skal være opfyldt, når den første af jer dør. Mange læser kun den sidste gruppe.

Ved oprettelsen (§ 88, stk. 1)

Når I skriver under, skal alle fem betingelser være opfyldt.

• I er ikke i familie i ret op- eller nedstigende linje og er ikke søskende (ægteskabslovens § 6).
• Ingen af jer er gift eller i registreret partnerskab med en anden (ægteskabslovens § 9).
• Er en af jer enke eller enkemand, skal skiftet efter den tidligere ægtefælle som hovedregel være påbegyndt eller afsluttet (ægteskabslovens § 10).
• Ingen af jer har i forvejen et udvidet samlevertestamente, der giver en anden samlever arveret.
• I er begge fyldt 18 år, og testamentet underskrives for en notar eller med to vidner (§§ 62-64).

Ved dødsfaldet (§ 88, stk. 2)

Når den første af jer dør, skal begge disse betingelser være opfyldt.

• I bor sammen på fælles bopæl.
• I venter, har eller har haft et fælles barn, eller I har boet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år.

Rækkefølgen giver en praktisk fordel. Kravet om 2 års samliv vurderes først ved dødsfaldet, så I kan godt underskrive allerede den dag, I flytter sammen. Testamentet virker som udvidet, når de 2 år er gået.

Et ophold på hospital, plejehjem eller anden institution afbryder heller ikke den fælles bopæl (§ 88, stk. 3), og det samme gælder et midlertidigt ophold i en anden bolig.

Et samlevertestamente kan hverken give jer uskiftet bo eller tvangsarv efter hinanden, og det afgør ikke, hvordan I deler en fælles bolig.

Et udvidet samlevertestamente stiller jer som ægtefæller i arvefølgen, men ikke på alle punkter. Arvelovens § 87 nævner selv to undtagelser, og begge har betydning for den efterlevende.

Den første er uskiftet bo. En ægtefælle kan ofte blive siddende i boet uden at dele med børnene, men samlevende kan ikke skrive sig ind i den ordning (§ 87, stk. 2). Boet skal skiftes, og børnene får deres andel med det samme.

Den efterlevende skal altså have råd til at betale børnenes andel ud, også selv om de stadig bor hjemme.

Den anden er tvangsarven. En ægtefælle har krav på en fjerdedel af sin arvelod, men den regel gælder ikke for en samlever (§ 87, stk. 3). Samleverens arv står og falder derfor med testamentet.

Har I lavet et fælles testamente, og vil den ene af jer trække sig ud af det, skal den anden have besked om tilbagekaldelsen (§ 80). Uden den meddelelse er tilbagekaldelsen som udgangspunkt ikke gyldig.

Husk også, at et testamente kun fordeler det, afdøde selv ejede. Ejer I boligen sammen, siger testamentet intet om, hvem der må blive boende, hvis I går fra hinanden, eller hvordan friværdien deles.

Den slags aftaler hører hjemme i en samejekontrakt, som supplerer testamentet i stedet for at erstatte det.

Går I fra hinanden, anses samlevertestamentet som tilbagekaldt, og bliver I gift, bortfalder et udvidet samlevertestamente.

Ophører samlivet på grund af uoverensstemmelser, anses et testamente til fordel for samleveren som tilbagekaldt (§ 67, stk. 3). Det gælder både det almindelige og det udvidede samlevertestamente.

Loven åbner for en undtagelse, når særlige omstændigheder taler imod. Bygger du på den undtagelse, risikerer du en strid med arvingerne, så skriv hellere et nyt testamente, hvis du fortsat vil tilgodese din tidligere samlever.

For det udvidede testamente gælder også kravet om fælles bopæl ved dødsfaldet. Er I flyttet fra hinanden, er betingelsen i § 88, stk. 2 ikke opfyldt, og testamentet kan ikke bruges som udvidet. Dør den ene, mens I er i gang med at flytte fra hinanden, kan grænsen være uklar, og netop dér opstår de fleste sager.

Bliver I gift, bortfalder det udvidede samlevertestamente (§ 89). Det gør det også, hvis en af jer gifter sig med en anden.

Som ægtefæller arver I efter de almindelige regler, og vil I sikre hinanden mere, end loven giver, skal I oprette et nyt testamente for ægtefæller. Et almindeligt samlevertestamente bortfalder derimod ikke ved ægteskabet, så læs det igennem, før I siger ja.

Jonas og Mette kan altså ikke nøjes med en blanket. De skal vælge type, tjekke betingelserne og regne på, hvad børnene som minimum skal have. Får de det på plads nu, behøver Jonas ikke sælge rækkehuset for at betale børnenes arv ud.