Forsvarsadvokat - din ret til en forsvarer, når du er sigtet

Strafferet er reglerne om, hvad der er strafbart, hvilken straf der kan gives, og hvordan staten skal bære sig ad, når den vil straffe dig. Det første og andet står i straffeloven og i særlove som færdselsloven. Det tredje står i retsplejeloven, og det er her, dine rettigheder som sigtet findes.

Tag Jens. En lørdag nat ender et skænderi foran en bar i en slåskamp, og en anden mand falder og slår hovedet. Næste formiddag ringer politiet og beder Jens komme ind til afhøring som sigtet for vold. Straffelovens § 244 giver bøde eller fængsel indtil 3 år for almindelig vold. Vurderer anklagemyndigheden, at slaget var af særligt rå, brutal eller farlig karakter, er det grov vold efter § 245, hvor strafferammen siden strafreformen den 15. februar 2026 er fængsel indtil 8 år mod tidligere 6. Forskellen mellem de to paragraffer afgør, om Jens risikerer en bøde eller en ubetinget dom.

Spørgsmålet om, hvilken paragraf der skal i spil, er det første, en advokat i strafferet ser på. Det er også her, at en forsvarsadvokat kan gøre en forskel tidligt, før politiet har lagt sig fast. Er gerningsmanden et barn, gælder et helt andet spor, for efter straffelovens § 15 straffes børn under 15 år ikke. Resten af siden handler om voksne og unge over 15, der bliver sigtet.

Du har altid ret til at vælge en forsvarer, så snart du er sigtet, og i en række situationer skal retten beskikke en for dig, uanset om du beder om det. Retten til at vælge står i retsplejelovens § 730, stk. 1. Er du under 18 og ugift, er det forældremyndighedens indehaver, der vælger forsvareren for dig.

Hvornår beskikkelsen er obligatorisk, står i § 731, stk. 1. De situationer, de fleste møder, er disse. Du bliver stillet for en dommer, fordi politiet vil have dig varetægtsfængslet eller holde fast i anholdelsen (litra a). Sagen skal behandles med domsmænd eller nævninger (litra d). Sagen er anket, og anken ikke straks afvises (litra g). Den fjerde situation er den, mange overser. Er der tiltale, og risikerer du højere straf end bøde (litra e), får du kun en forsvarer, hvis du selv beder om det (§ 731, stk. 2).

Uden for de tilfælde kan retten beskikke en forsvarer, når den finder det ønskeligt på grund af sagens karakter eller din person (§ 732, stk. 1). Både du og politiet kan bede om det, og politiet skal vejlede dig om muligheden (§ 732, stk. 2). Siger retten nej, kan du kære afgørelsen til landsretten (§ 732, stk. 3).

Pointen for Jens er tidspunktet. Den forklaring, du giver i den første afhøring, følger sagen hele vejen til retten. Bed om en forsvarer, før du siger noget om selve episoden.

En beskikket forsvarer er udpeget af retten og betales i første omgang af det offentlige, mens en selvvalgt forsvarer er en advokat, du selv har antaget og selv skal betale. Arbejdet i sagen er det samme. Forskellen ligger i, hvem der udpeger advokaten, og hvem der ender med regningen.

Ordene beskikket advokat og beskikket forsvarer dækker det samme. Retsplejeloven kalder det offentlig forsvarer, og det er rettens præsident, der beskikker (§ 735, stk. 1). Du er ikke låst til den, der står øverst på rettens liste. Du skal have lejlighed til at sige, hvem du ønsker, og er advokaten villig, bliver dit ønske imødekommet (§ 735, stk. 2). Det gælder også advokater, som ikke er antaget af Justitsministeriet, hvis de må møde for den pågældende ret (§ 733, stk. 3).

For de fleste er beskikkelse derfor det bedste valg, når betingelserne er opfyldt. Du får den advokat, du selv har peget på, og risikoen for at stå med regningen efter en frifindelse forsvinder. Et selvvalg giver mest mening i de sager, hvor retten ikke vil beskikke, fx en mindre sag, hvor der kun er tale om bøde.

En straffesag går fra sigtelse over efterforskning og tiltale til en dom i byretten, og hvert trin har sine egne regler for, hvad du skal gøre, og hvornår forsvareren skal ind. Rækkefølgen herunder er den typiske for en sag som Jens', hvor der ikke er tale om en tilståelsessag.

1. Sigtelse. Politiet har en begrundet mistanke og meddeler dig, hvad du er sigtet for. Fra nu har du rettighederne som sigtet, også retten til at vælge en forsvarer.
2. Afhøring. Før politiet afhører dig, skal du have at vide, at du ikke har pligt til at udtale dig (§ 752, stk. 1). Det skal stå i rapporten.
3. Eventuel anholdelse og grundlovsforhør. Vil politiet have dig varetægtsfængslet, bliver du stillet for en dommer, og så skal du have en beskikket forsvarer (§ 731, stk. 1, litra a).
4. Efterforskning. Politiet indhenter vidneforklaringer, video og lægeerklæringer. Din forsvarer får kopi af retsbøgerne og kan bede retten tage stilling til uenighed om efterforskningen.
5. Tiltale. Anklagemyndigheden sender et anklageskrift til retten. Nu kan du kræve en beskikket forsvarer, hvis du risikerer mere end bøde.
6. Hovedforhandling. Sagen føres i byretten, ofte med domsmænd, når der er spørgsmål om fængsel. Vidner afhøres, og du kan vælge at forklare dig eller ikke.
7. Dom. Retten afsiger dommen, og ankefristen på 14 dage begynder at løbe samme dag (§ 904, stk. 1).

Tiden mellem trinene varierer meget. En simpel voldssag kan være afgjort på nogle måneder, mens en sag med mange vidner kan tage over et år. Brug ventetiden. Det er i efterforskningen, at forsvareren kan bede om at få afhørt vidner, som politiet ikke selv har fundet.

Som sigtet har du ret til at tie, ret til at kende sigtelsen og ret til en forsvarer, og politiet må hverken presse, lokke eller snyde dig til en forklaring. Retten til at tie og til at kende sigtelsen følger af retsplejelovens § 752, og retten til en forsvarer følger af § 730. Politiet skal udtrykkeligt sige, hvad du er sigtet for, og at du ikke er forpligtet til at udtale dig (stk. 1).

Under afhøringen må spørgsmål ikke stilles, så noget, du har benægtet, forudsættes tilstået. Løfter, urigtige foregivender og trusler er forbudt (stk. 3). Hvis politiet antyder, at sagen bliver lukket, bare du fortæller, hvad der skete, er det præcis den slags løfte, loven forbyder. Noter tidspunktet og ordene, og giv det videre til din forsvarer.

Tavshed er ikke det samme som at have noget at skjule. Mange forsvarsadvokater råder deres klienter til at vente med at forklare sig, til de har set politiets materiale. Først da ved du, hvad sagen bygger på, og hvad der reelt er bestridt. Har du en god forklaring, mister du ikke noget ved at give den en uge senere.

Drab straffes med fængsel fra 5 år indtil på livstid efter straffelovens § 237, og den præcise straf afhænger af gerningens grovhed og af oplysningerne om gerningsmanden. Paragraffen er ikke ændret ved strafreformen i 2026. Den brede ramme betyder, at det er strafudmålingen, der afgør resultatet.

Udmålingen følger de almindelige regler i straffelovens §§ 80-82. Retten ser på skade, fare og krænkelse og på, hvad gerningsmanden indså eller burde have indset (§ 80, stk. 2). Tidligere relevante domme trækker op (§ 81, nr. 1). At gerningsmanden var under 18 år, trækker ned (§ 82, nr. 1).

Ikke alle dødsfald er drab efter § 237. Straffeloven skelner mellem flere former med vidt forskellige rammer.

• Drab efter den dræbtes bestemte begæring straffes med fængsel indtil 3 år (§ 239).
• Uagtsomt manddrab straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 10 år (§ 241).
• Trafikdrab ved fx spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel er siden 15. februar 2026 sin egen paragraf med fængsel indtil 10 år (§ 241 a).

Netop grænsen mellem forsæt og uagtsomhed er det, en drabssag tit står og falder med. Kunne gerningsmanden indse, at døden var en sikker eller overvejende sandsynlig følge, er det drab. Ellers kan det være uagtsomt manddrab eller vold med døden til følge. Det gør drabssager til en af de sagstyper, hvor valget af forsvarsadvokat betyder mest.

Er du uenig i en dom fra byretten, kan du anke den til landsretten inden 14 dage fra dommens afsigelse (retsplejelovens §§ 901 og 904). Er du idømt andet end bøde, konfiskation eller frakendelse af kørekortet, kan du anke uden tilladelse, og det samme gælder, hvis du er idømt en samlet bøde på over 20.000 kr. eller konfiskation for mere end 20.000 kr. (§ 902, stk. 2). Ellers skal du have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, og ansøgningen skal også indgives inden 14 dage. Nævnet kan undtagelsesvis tillade en senere ansøgning inden 1 år (§ 903).

Annette bliver i byretten idømt betinget fængsel for at have taget varer fra sin arbejdsplads. Hun mener, at retten har misforstået et vidne, og anker. Fordi dommen er betinget fængsel, kræver anken ingen tilladelse, og når anken ikke straks afvises, får hun en beskikket forsvarer (§ 731, stk. 1, litra g). Hun kan få den samme advokat som i byretten, hvis advokaten må møde i landsretten (§ 733, stk. 2).

Anken har en bagside. Anklagemyndigheden kan anke både til fordel og til skade for dig (§ 906, stk. 1), og den kan kontraanke inden 14 dage, efter at den har fået besked om din anke (§ 905, stk. 1). Annette kan altså ende med en hårdere dom end i byretten. Tal derfor med din forsvarer om risikoen, før de 14 dage er gået.

Den bedste forsvarsadvokat for dig er en advokat med erfaring i din type sag, som kan møde ved den ret, der skal behandle den, og som har tid i kalenderen, før sagen bliver berammet. Kendskab til navne fra medierne er ikke et kriterium i loven. Det er de praktiske forhold, der afgør, om advokaten kan blive din forsvarer.

Brug listen, når du ringer rundt. Den bygger på retsplejelovens regler om, hvem der kan vælges og beskikkes.

• Advokaten må møde for den ret, der behandler sagen, i byretten og ved en anke i landsretten (§ 730, stk. 2, og § 733, stk. 2).
• Advokaten er villig til at lade sig beskikke, så du ikke selv skal betale undervejs (§ 733, stk. 3, og § 735, stk. 2).
• Advokaten kan give retten ledige mødedatoer, så sagen ikke trækker ud (§ 733, stk. 3).
• Advokaten har ikke selv en rolle i sagen, fx som vidne eller i nær relation til den forurettede (§ 734).
• Er I flere sigtede, har I hver jeres forsvarer, hvis jeres interesser kan stride mod hinanden (§ 734, stk. 2).
• Advokaten har ført sager om den type kriminalitet, du er sigtet for, og kan forklare, hvordan de typisk ender.

Har du først fået en forsvarer beskikket, kan du som regel skifte, når det ikke forsinker sagen (§ 736, stk. 1, nr. 4-5). Beskikkelsen kan tilbagekaldes, hvis du beder om en ny forsvarer og ikke tidligere har haft lejlighed til at ønske en bestemt (§ 736, stk. 1, nr. 3). Det taler for at bruge tid på valget fra starten, så den advokat, der sidder ved din side ved første afhøring, også er den, der fører sagen i retten.