Fuldstændigt særeje - hvad sker der ved skilsmisse og død?

Fuldstændigt særeje er formue, som ejeren beholder ved separation og skilsmisse, og som ved død går til ejeren eller dennes arvinger uden at blive delt med ægtefællen (ægtefællelovens § 12, stk. 1, nr. 2).

Udgangspunktet i et ægteskab er det modsatte. Ved både skilsmisse og død deles formuen lige, uanset hvem der har tjent pengene, eller hvis navn der står på skødet (§ 5). Fuldstændigt særeje er den stærkeste undtagelse, loven giver, fordi det tager formuen ud af delingen i begge situationer. Begrebet staves både fuldstændigt og fuldstændig særeje, men det er den samme ordning.

Fuldstændigt særeje kan opstå på to måder. Enten aftaler I det i en ægtepagt, eller også bestemmer en arvelader eller gavegiver, at det, du får, skal være særeje (§ 23). Virkningen ved skilsmisse og død er den samme, men kun ægtepagten kan I selv ændre. De øvrige former for særeje og deres oprindelse er gennemgået på oversigtssiden.

Navnet giver mange det indtryk, at ægtefællen er helt holdt ude. Det passer ikke. Fuldstændigt særeje holder formuen ude af ligedelingen, men ikke ude af arven, og det er den forskel, resten af siden handler om.

Ved separation og skilsmisse beholder du dit fuldstændige særeje, og kun delingsformuen deles lige mellem jer (§ 26, stk. 1, nr. 1).

Her virker fuldstændigt særeje præcis som skilsmissesæreje, så det er ikke ved skilsmisse, forskellen mellem de to former ligger. Har du fuldstændigt særeje på en bolig, en virksomhed eller en arv, tager du det med dig, og din ægtefælle har ikke krav på en del af værdien.

Særejet omfatter også det, der træder i stedet for det, og indtægterne af det (§ 25, stk. 1). Sælger du et sommerhus, der er særeje, er pengene særeje, og lejeindtægten fra udlejning er det også. I kan dog i ægtepagten aftale, at afkast og ombytning skal være delingsformue (§ 25, stk. 2).

Særejet ændrer heller ikke, hvem der hæfter for gæld. Hver af jer hæfter med sin egen formue for sine egne forpligtelser, uanset om de er opstået før eller under ægteskabet (§ 3).

I praksis opstår striden oftest om beviset. Er særejets penge blandet sammen med fælles opsparing, kan det være svært at vise, hvad der er hvad. Hold særejet på en konto for sig, og gem papirerne på, hvor pengene kom fra.

Ved død holdes fuldstændigt særeje uden for ligedelingen og går til ejerens dødsbo, men ægtefællen arver stadig af det efter arvelovens almindelige regler.

Når en ægtefælle dør, deles formuen normalt lige mellem den længstlevende og dødsboet, men hver ægtefælles fuldstændige særeje er undtaget (ægtefællelovens § 5, stk. 1, 2. pkt. og § 51, stk. 1, nr. 1). Afdødes særeje går derfor udelt ind i dødsboet, og den længstlevende beholder sit eget.

Dødsboet arves bagefter som alt andet. Efterlader afdøde børn, arver ægtefællen halvdelen af boet, og ellers arver ægtefællen alene (arvelovens § 9). En fjerdedel af ægtefællens arvelod er tvangsarv (§ 10), så ægtefællen kan ikke testamenteres helt ud. Tabellen viser, hvordan afdødes fuldstændige særeje fordeles.

Brøkerne gælder kun afdødes eget bo. Ved meget store boer kan børnenes tvangsarv desuden begrænses til et fast beløb pr. barn (arvelovens § 5, stk. 2).

Det fuldstændige særeje kan heller ikke indgå i et uskiftet bo, for den længstlevende kan kun overtage delingsformuen uskiftet (arvelovens § 17). Afdødes særeje skal skiftes, også når den længstlevende bliver siddende med resten, så børnene får deres del af særejet med det samme.

Den længstlevendes eget fuldstændige særeje bliver heller ikke en del af det uskiftede bo. Det samme gælder det, den længstlevende senere får som fuldstændigt særeje, for eksempel en arv med særejebestemmelse (§ 23, stk. 1).

Louise og Rasmus viser, at fuldstændigt særeje flytter formue væk fra den efterlevende ved død, men mindre, end mange tror.

Louise arvede et sommerhus efter sin mor, som ikke havde bestemt, at arven skulle være særeje. Louise og Rasmus lavede derfor en ægtepagt, der gør sommerhuset til Louises fuldstændige særeje. Sommerhuset udgør 40 procent af parrets samlede formue. De andre 60 procent er delingsformue, og det meste af det er Rasmus' opsparing. De har en voksen fælles datter og intet testamente.

1. Skilsmisse. Louise beholder sommerhuset, og delingsformuen deles lige. Louise får 70 procent, Rasmus 30 procent. Uden ægtepagt ville de få halvdelen hver.
2. Louise dør først. Rasmus får 30 procent ved ligedelingen. Louises bo er de andre 30 procent plus sommerhuset, i alt 70 procent. Rasmus arver halvdelen, og datteren arver halvdelen.
3. Rasmus dør først. Hans bo er 30 procent, nemlig halvdelen af delingsformuen. Louise arver halvdelen, og datteren får 15 procent. Louise beholder sommerhuset og står med 85 procent.

Vil Rasmus sidde i uskiftet bo, kan han kun blive siddende med delingsformuen. Sommerhuset skal skiftes, så datteren får sin halvdel af det, svarende til 20 procent af formuen, med det samme, mens Rasmus arver de andre 20 procent.

Læg også mærke til skævheden. Rasmus' opsparing deles ved skilsmisse, mens sommerhuset holdes ude. Det er lovligt, men det er værd at tale om, før I skriver under.

Et testamente bestemmer, hvem der arver det fuldstændige særeje, inden for grænserne af tvangsarven.

Ægtepagten afgør, hvad der hører til dødsboet, og testamentet afgør, hvem der arver det. Vil Louise sikre, at sommerhuset bliver hos datteren, kan hun i et testamente begrænse Rasmus til tvangsarven, som er en fjerdedel af hans arvelod (arvelovens § 10 og § 50). Hans arv af hendes bo falder så fra halvdelen til en ottendedel. Vil hun omvendt sikre Rasmus, kan testamentet give ham op til syv ottendedele, fordi datteren kun har krav på sin tvangsarv.

Testamentet skal opfylde lovens formkrav, og du skal være fyldt 18 år eller være gift (§ 62). Hvordan særeje og gensidigt testamente spiller sammen, står under testamente for ægtefæller.

Den største ulempe ved fuldstændigt særeje er, at den efterlevende ægtefælle kan stå svagere ved død, end hvis I ingen ægtepagt havde.

Fuldstændigt særeje er den stærkeste form, men det rammer bredt. Gå punkterne igennem, før I skriver under.

• Den efterlevende får mindre. I eksemplet falder Rasmus fra 75 til 65 procent af formuen, hvis Louise dør først.
• Det virker begge veje. Gør I begges formue til fuldstændigt særeje, mister også den, der ejer mindst, retten til ligedeling ved den andens død.
• Ingen uskiftet bo for særejet. Afdødes fuldstændige særeje skal skiftes, og det kan tvinge den efterlevende til at sælge for at betale børnene.
• Delingsformuen deles stadig. Det, I sparer op af løn under ægteskabet, er delingsformue, medmindre ægtepagten siger andet.
• Kun en ny ægtepagt kan ændre det. Vil I ophæve eller ændre særejet, skal det ske ved en ny tinglyst ægtepagt (ægtefællelovens § 21).
• Blanding af midler. Bruger I særejets penge på fælles ting, kan det blive svært at bevise, hvad der var særeje.

Vejer ulemperne ved død tungest, er kombinationssæreje et alternativ, hvor den efterlevende beholder sit eget særeje, mens den førstafdødes særeje deles. Hvordan I opretter og tinglyser selve aftalen, står i guiden til ægtepagt.

For Louise og Rasmus blev svaret fuldstændigt særeje på sommerhuset alene og ikke på hele formuen. Det holder sommerhuset i familien, uden at Rasmus' opsparing bliver gjort til særeje, som ville stille Louise svagere, hvis Rasmus døde først.