Generalfuldmagt - hvad den kan, og hvornår den ikke rækker

En generalfuldmagt er en almindelig fuldmagt, hvor du giver en anden person ret til at handle for dig i alle dine økonomiske forhold og ikke kun i én bestemt sag.

Ordet står faktisk ikke i loven. Aftalelovens kapitel 2 handler om fuldmagt i det hele taget, og der er ingen særregler for en fuldmagt, der dækker alt. Det afgørende er teksten i dokumentet. Står der, at fuldmægtigen må varetage alle dine økonomiske anliggender, er det en generalfuldmagt. Må fuldmægtigen kun sælge din bil, er det en specialfuldmagt.

Virkningen er den samme. Når fuldmægtigen handler i dit navn og inden for fuldmagtens grænser, er du bundet over for den, der handles med (aftalelovens § 10). Går fuldmægtigen ud over det, du har bestemt, og burde den anden part have opdaget det, er du ikke bundet (§ 11).

Aftaleloven stiller ingen formkrav, og fuldmagten skal ikke registreres nogen steder. Et underskrevet papir er nok til, at den gælder mellem dig og fuldmægtigen. Om banken vil acceptere papiret, er en anden sag, og dér begynder de fleste problemer.

De seks måder at lade en anden handle for dig på adskiller sig mest på ét punkt, om de stadig virker den dag, du ikke selv kan følge med.

Tabellen samler fuldmagterne efter aftaleloven, fremtidsfuldmagten og de to løsninger, Familieretshuset står for. Læs kolonnen om evnen først.

De tre øverste rækker er hurtige at lave, men ingen fører tilsyn, og ingen kan love, at de virker, når du bliver syg. De tre nederste er lavet til netop den situation, med Familieretshuset som kontrol. Vil du selv vælge, hvem der tager over, er det en fremtidsfuldmagt, du skal bruge, og den skal være på plads, mens du kan handle fornuftsmæssigt.

En generalfuldmagt er et usikkert værn mod demens, fordi aftaleloven ikke siger, om den gælder, når du mister evnen til at handle fornuftsmæssigt, og fordi den, der handler med fuldmægtigen, ikke får en bedre stilling end ved handel med dig selv, hvis du kommer under værgemål med fratagelse af handleevnen.

Lovens regler om fuldmagt tager stilling til tre situationer, nemlig død, konkurs og værgemål med fratagelse af handleevnen. Demens uden værgemål er ikke en af dem. Fuldmagten bortfalder ikke af sig selv, men du kan ikke længere stoppe den, og ingen myndighed holder øje. Den, der handler med fuldmægtigen, kan risikere, at handlen senere bliver anfægtet. Derfor kan en bank sige nej, når den ved, at kunden har fået en demensdiagnose.

Kommer du under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, er reglen klar. Den, der handler med din fuldmægtig, får ingen bedre stilling over for dig, end hvis du selv havde indgået aftalen (aftalelovens § 22). Da du ikke længere selv kan binde dig, har fuldmagten i praksis ingen værdi over for andre. Fuldmægtigen må kun gøre det, der er nødvendigt for at beskytte dig mod tab, indtil værgen kan tage over (§ 24). Et almindeligt værgemål efter værgemålslovens § 5, hvor du stadig er myndig, er ikke nævnt i aftaleloven.

Dør du, gælder fuldmagten som udgangspunkt stadig, medmindre særlige omstændigheder taler for, at den skal bortfalde (aftalelovens § 21, stk. 1). Den ophører senest ved udgangen af det døgn, hvor proklamaet til kreditorerne bekendtgøres i Statstidende (§ 21, stk. 2). Den giver ikke fuldmægtigen ret til at fordele noget. Fra dødsfaldet hører pengene til dit dødsbo, og fordelingen afgøres af dit testamente eller af arveloven. Betaler fuldmægtigen gæld efter dødsfaldet, og er boet insolvent, kan boet kræve pengene tilbage.

Uden en fuldmagt har familien som udgangspunkt ingen ret til at disponere over din økonomi, men siden 1. juli 2025 kan en nær pårørende få en attest fra Familieretshuset til de faste betalinger og de personlige forhold.

Det er her, mange familier står, når en mor eller far pludselig ikke kan klare post og regninger. Kontoen står i forælderens navn, og banken har tavshedspligt. For en pårørende var der derfor før 1. juli 2025 kun to veje, en fuldmagt underskrevet, mens forælderen kunne, eller et værgemål.

Attesten efter værgemålslovens § 33 a er den tredje vej, og den dækker to ting. Den ene er personlige anliggender, fx kontakten med kommunen og hjemmeplejen. Den anden er de løbende betalinger til underhold, som går til offentlige myndigheder eller til private kreditorer, der opkræver bolig eller forsyning, fx husleje, el og varme. Du skal vedlægge din straffeattest og enten forælderens samtykke eller en lægeerklæring og skrive på tro og love, at ingen andre blandt de nærmeste er imod (§ 33 a, stk. 2 og 3). Familieretshuset fører tilsyn med, hvordan attesten bruges (§ 33 b).

Attesten rækker ikke til salg af en bolig eller til at flytte opsparing. Den kan heller ikke udstedes, hvis en fremtidsfuldmagt eller et værgemål allerede dækker de samme forhold. Er der mere at ordne end de faste betalinger, er det et værgemål, familien skal søge om.

Eksemplet viser, at en generalfuldmagt kan fungere i årevis og alligevel svigte den dag, familien har mest brug for den.

Poul og Hanne har været gift i næsten 50 år. Poul har altid passet økonomien, og for nogle år siden skrev han en generalfuldmagt til Hanne på et stykke papir, som de begge underskrev. Sommerhuset står i Pouls navn alene.

Hanne gjorde intet forkert. Generalfuldmagten virkede, så længe Poul selv kunne have stoppet den. Da han ikke længere kunne, havde banken ingen at spørge, og ingen myndighed havde set på papiret.

Du tilbagekalder en almindelig fuldmagt på samme måde, som den blev givet, og har du givet den på flere måder, skal du bruge dem alle (aftalelovens § 12).

Det er ikke nok at sige til fuldmægtigen, at fuldmagten ikke gælder mere, hvis papiret stadig ligger i hans skuffe, eller banken har fået en kopi. Aftaleloven har en regel for hver form.

• Givet mundtligt eller kun aftalt med fuldmægtigen. Fuldmagten er tilbagekaldt, når din besked er nået frem til fuldmægtigen (§ 18).
• Skriftlig og afleveret til fuldmægtigen. Få papiret tilbage, eller sørg for, at det bliver destrueret. Fuldmægtigen har pligt til at give det tilbage (§ 16).
• Vist til banken eller andre. Send en særskilt besked til hver af dem om, at fuldmagten ikke gælder længere (§ 13).
• Papiret er bortkommet. Byretten kan erklære fuldmagten uvirksom, og erklæringen bekendtgøres i Statstidende (§ 17).
• Risiko for misbrug. Har du særlig grund til at tro, at fuldmægtigen vil bruge fuldmagten over for en bestemt virksomhed, skal du så vidt muligt advare den. Ellers kan du blive bundet, hvis den var i god tro (§ 19).

Reglerne forudsætter, at du selv kan forstå, hvad du gør. En generalfuldmagt, der først skal stoppes, når du er blevet syg, bliver derfor sjældent stoppet af nogen. En fremtidsfuldmagt kan derimod give en person med indseende ret til at tilbagekalde den på dine vegne, og Familieretshuset kan selv gribe ind. Den forskel mærker familien først, når det er for sent at skrive et nyt dokument.