Vedtægter i ApS og A/S - indhold, valgfrie regler og ændring

Mange ejere opfatter vedtægterne som en formalitet, der blev klaret med et par klik den dag, selskabet kom til verden, og som ingen siden har kigget på. Det er en misforståelse, der kan blive dyr. Vedtægterne er selskabets grundlov. De afgør, hvad selskabet må beskæftige sig med, hvordan generalforsamlingen indkaldes, hvem der har hvilke rettigheder, og hvad der skal til for at ændre spillereglerne.

To ting adskiller vedtægterne fra de fleste andre aftaler mellem ejere. For det første er de offentlige. De registreres hos Erhvervsstyrelsen og kan læses i CVR af alle, også kunder, långivere og konkurrenter. For det andet binder de selskabet og enhver fremtidig ejer, uden at den nye ejer skal skrive under på noget. Den, der køber sig ind, overtager reglerne, som de står.

Netop fordi de er offentlige, hører fortrolige aftaler mellem ejerne ikke hjemme her. Den slags skrives i en ejeraftale, som kun binder dem, der har underskrevet den. Vedtægterne er stedet for de regler, som selskabet og omverdenen skal kunne regne med.

Selskabsloven kræver, at vedtægterne for et ApS eller et A/S oplyser syv forhold (§ 28). Listen er kort, men hvert punkt får betydning senere, fordi enhver ændring af et af dem er en vedtægtsændring med de flertalskrav, der følger af loven.

• Navnet og de binavne, selskabet også driver forretning under.
• Formålet, altså hvilken virksomhed selskabet skal drive.
• Kapitalens størrelse og enten antallet af anparter eller aktier eller deres pålydende værdi.
• Hvilke rettigheder der følger med andelene.
• Ledelsen, herunder den ledelsesstruktur, I har valgt. For et A/S skal vedtægterne også angive antallet af medlemmer i ledelsesorganerne, eventuelle suppleanter og valgperioden for det øverste organ.
• Hvordan generalforsamlingen indkaldes.
• Selskabets regnskabsår.

Hertil kommer de beslutninger, som andre bestemmelser i loven kræver optaget i vedtægterne, og et seneste ophørstidspunkt, hvis selskabet kun skal bestå i en begrænset periode (§ 29). Hvordan dokumentet bliver til første gang, gennemgår vi under oprette et ApS.

De standardvedtægter, Erhvervsstyrelsen stiller til rådighed, opfylder minimum og intet andet. De er et fint udgangspunkt for en eneejer. Er I flere ejere, siger de til gengæld ingenting om, hvad der skal ske, når en af jer vil sælge, eller hvem der bestemmer, når I er uenige.

Lovens udgangspunkt er, at alle andele har lige ret, alle har stemmeret, og at anparter og aktier frit kan sælges til hvem som helst (§§ 45, 46 og 48). Vil I have det anderledes, skal det stå i vedtægterne. Tabellen viser de bestemmelser, der oftest giver mening i et selskab med flere ejere.

Rækkefølgen betyder noget. Det er nemmest at skrive bestemmelserne ind, mens alle ejere er enige, typisk ved stiftelsen eller når en ny ejer træder ind. Skal en begrænsning i retten til at sælge indføres senere, kræver det 9/10 af stemmerne og den repræsenterede kapital (§ 107, stk. 2, nr. 2).

Almindelige beslutninger på generalforsamlingen træffes med simpelt flertal (§ 105). Vedtægterne er beskyttet bedre. En ændring er kun gyldig, hvis den får mindst 2/3 af de afgivne stemmer og samtidig 2/3 af den kapital, der er repræsenteret på generalforsamlingen (§ 106, stk. 1). Begge tal skal være opfyldt, og vedtægterne kan selv kræve mere.

Læg mærke til ordet repræsenteret. Loven regner ikke med den samlede kapital, kun med den, der er til stede eller stemmer ved fuldmagt. En ejer, der bliver væk, tæller ikke med, og det kan flytte magten mærkbart, som eksemplet nedenfor viser.

Nogle ændringer griber så dybt ind i ejernes stilling, at loven stiller strengere krav (§ 107). Skal ejerne pålægges nye forpligtelser over for selskabet, fx pligt til at skyde flere penge ind, kræver det, at samtlige ejere er enige, også dem der ikke mødte op (stk. 1). Begrænsninger i retten til at sælge sine andele, et loft over hvor mange stemmer den enkelte må afgive, og en mindre ret til udbytte til fordel for andre end ejerne og medarbejderne kræver 9/10 af både stemmerne og den repræsenterede kapital (stk. 2). Har selskabet flere kapitalklasser, skal en ændring, der forringer en klasse, også godkendes af 2/3 af den del af klassen, der deltager (stk. 3).

Er en beslutning ikke truffet med det rette flertal, kan en ejer eller et medlem af ledelsen anlægge sag. Det skal ske senest 3 måneder efter beslutningen, ellers bliver den som udgangspunkt stående (§ 109, stk. 1 og 2).

En vedtagen ændring er ikke færdig, når generalforsamlingen slutter. Ændrer selskabet sine vedtægter, skal ændringen registreres i Erhvervsstyrelsens it-system eller anmeldes til styrelsen (§ 11). Fristen er 2 uger efter beslutningen (§ 9, stk. 1).

Ansvaret ligger hos ledelsen, ikke hos den ejer, der foreslog ændringen (§ 9, stk. 2). I et lille ApS er det typisk direktøren, der sørger for, at de nye vedtægter kommer ind i systemet. Har ingen gjort det, står de gamle vedtægter fortsat i CVR, og en bank eller en køber, der slår selskabet op, ser en forkert version.

Gør det derfor til en fast del af enhver generalforsamling med en vedtægtsændring på dagsordenen at aftale, hvem der registrerer, og hvornår det sker.

Søger du efter vedtægter for en forening, gælder denne side ikke direkte. Selskabsloven regulerer kun aktie- og anpartsselskaber. En frivillig forening, en idrætsklub eller en personaleforening har ingen tilsvarende lov om vedtægternes indhold, så her er det medlemmerne selv, der fastsætter reglerne for formål, medlemskab, kontingent, bestyrelse og opløsning.

Det betyder også, at kravet til flertal ved en ændring står i foreningens egne vedtægter og ikke i en lov. Mangler der en regel, er foreningen henvist til almindelige foreningsretlige principper, som ofte er sværere at bruge i praksis end en klar bestemmelse.

Ejerforeninger er et særtilfælde, fordi vedtægterne her griber direkte ind i hverdagen for den enkelte ejer, fx om husdyr, udlejning og vedligeholdelse. Ved køb af hus eller lejlighed i en ejerforening bør du derfor læse vedtægterne, før du skriver under.

Regnestykket bliver tydeligt, når det sættes på tre konkrete ejere med hver sin andel.

Benny kan ikke forhindre en ændring af formålet, men han kan påvirke resultatet ved at møde op. Ønsker han en reel vetoret, skal den skrives ind som et skærpet flertalskrav, og det skal ske, mens Palle er med på det.

Vedtægter, der blev skrevet til et selskab med én ejer og et snævert formål, passer sjældent til virksomheden fem år senere. Find den registrerede version i CVR, og gå punkterne igennem.

• Formålet dækker det, selskabet faktisk laver i dag, og det, I planlægger de næste år.
• Navn og binavne svarer til de navne, I bruger over for kunderne.
• Indkaldelsesreglerne kan bruges i praksis, fx med indkaldelse pr. mail.
• Der er taget stilling til forkøbsret eller samtykke, hvis en af ejerne vil sælge.
• I ved, hvem der kan samle 2/3 af kapitalen alene, og hvad der sker, når en ejer bliver væk.
• Mindretalsejere har de vetoretter, I har aftalt, skrevet ind som skærpet flertal.
• Den version, der står i CVR, er den samme som den, I selv har liggende.
• Der er aftalt, hvem der registrerer en ændring inden for 2 uger.

Vedtægter, der ikke følger med virksomheden, gør skade på det tidspunkt, hvor I har mindst brug for det, typisk når en ejer vil ud, eller når en køber eller bank stiller spørgsmål. Er I i tvivl om, hvordan vedtægterne spiller sammen med resten af selskabets forhold, finder du flere emner under erhvervsjura.