Arveforskud - sådan afregnes det, når arven skal deles

Et arveforskud er penge eller andre værdier, du giver en arving nu, med en aftale om, at værdien senere skal trækkes fra arvingens arv.

Arveloven definerer det i én sætning. Et arveforskud foreligger, hvis en arving har modtaget en ydelse af økonomisk værdi fra arveladeren, og det må anses for aftalt, at værdien senere skal fradrages i arvingens arv (§ 43). Det afgørende er altså aftalen, ikke beløbets størrelse, og ikke om der står "forskud" på bankoverførslen.

Uden aftale er udgangspunktet en gave. En gave trækkes ikke fra arven, og den, der fik hjælpen, arver derfor lige så meget som søskende, der intet fik. Det er de almindelige arveregler, der så bestemmer fordelingen, og de ser kun på det, der er tilbage ved dødsfaldet.

Forskellen ligger i, hvad der sker med beløbet, når arven skal deles: en gave er væk, et arveforskud trækkes fra arven, og et lån skal betales tilbage.

De tre former kan se ens ud på kontoudtoget, men de giver tre forskellige regnestykker ved arvedelingen. Tabellen viser de punkter, hvor de skiller sig ud.

Den række, der oftest giver strid, er den første. Et lån og et arveforskud ender begge med at påvirke arven, men et lån er et krav, som kan inddrives, mens et forskud kun kan trækkes fra det, arvingen skulle have haft. Vil du hjælpe med et beløb, der skal komme tilbage i dit eget liv, er det et familielån med gældsbrev, ikke et arveforskud.

Et arveforskud afregnes ved, at forskuddet lægges til boet, arvelodderne regnes af summen, og forskuddet trækkes fra den arving, der fik det.

Gudrun er enke og har to sønner, Bjarke og Esben. For otte år siden gav hun Bjarke et beløb til udbetalingen på hans hus, og de skrev under på, at det var et arveforskud. Vi regner i dele i stedet for kroner. Forskuddet var 2 dele, og da Gudrun dør, er der 10 dele i boet. Hun har intet testamente.

Arveloven siger, at forskuddet lægges til boet ved beregningen af arvelodderne (§ 47). Regnestykket har derfor fire trin.

1. Beregningsboet er 10 dele plus forskuddet på 2, i alt 12 dele.
2. Børn arver lige (§ 1), så hver arvelod er halvdelen, 6 dele.
3. Bjarke har allerede fået 2 dele og får 6 minus 2, altså 4 dele af boet.
4. Esben får hele sin arvelod på 6 dele.

Nej, er et arveforskud større end arven, beholder arvingen det overskydende, medmindre arvingen særligt har forpligtet sig til at betale det tilbage (§ 46, stk. 2).

Skift nu tallene ud for Gudrun. Bjarke fik i stedet 6 dele, og der er kun 4 dele tilbage, da hun dør, fordi en lang periode på plejehjem har tæret på formuen. Lægger man hele forskuddet til, bliver hver arvelod 5 dele, og Bjarke skulle betale 1 del tilbage. Det skal han ikke.

Loven løser det ved kun at lægge et beløb svarende til modtagerens arvelod til boet (§ 47, stk. 1). Regnet ud betyder det, at der lægges 4 dele til. Beregningsboet bliver 8 dele, hver arvelod 4 dele, Bjarkes arvelod går lige op med forskuddet, og Esben arver hele boet på 4 dele.

Værdien på det tidspunkt, forskuddet blev givet

Ved fradraget bruges forskuddets værdi, da arvingen modtog det (§ 46, stk. 1). Har Bjarke fået en andel af et sommerhus til 2 dele, og er andelen 3 dele værd ved Gudruns død, trækkes der stadig kun 2 dele fra. Stigningen tilhører Bjarke, og det samme gælder et fald.

Et arveforskud tæller med, når tvangsarven beregnes, og hos ægtefæller trækkes forskud til fælles børn som udgangspunkt fra arven efter den første af dem, der dør.

Forskuddet lægges også til boet ved beregningen af tvangsarv (§ 47). Antag, at Gudrun i et testamente har givet hele friarven til en anden. Med 12 dele i beregningsboet er hver arvelod 6 dele, og tvangsarven er en fjerdedel af det, 1,5 del. Bjarke har allerede fået 2 dele og får intet mere. Esben får 1,5 del, og testamentsarvingen får resten, 8,5 af de 10 dele, svarende til 17/20 af boet. Uden forskuddet ville testamentsarvingen kun kunne få 3/4.

Er forældrene gift, og er forskuddet givet af delingsformue, fradrages det så vidt muligt i arven efter den førstafdøde, når boet skiftes, mens den længstlevende lever (§ 44, stk. 1). Et testamente fra den førstafdøde må vige, i det omfang det er nødvendigt for fradraget (§ 44, stk. 2). Sidder den længstlevende i uskiftet bo, og skiftes boet først ved den længstlevendes død, fordeles fradraget forholdsmæssigt i arven efter hver af forældrene (§ 44, stk. 4).

Et forskud fra en stedforælder trækkes kun fra arven efter den anden ægtefælle, hvis det er aftalt, at det er forskud på arven efter netop den ægtefælle (§ 45). I sammenbragte familier bør aftalen derfor nævne, hvis arv forskuddet gælder.

En arveforskudskontrakt skal først og fremmest vise, at I har aftalt, at beløbet skal trækkes fra arven, og den skal kunne findes, når arven skal deles.

Loven stiller ingen formkrav, men § 43 kræver, at aftalen "må anses for" indgået. Står den kun i din hukommelse, er det dine arvinger, der skal bevise den, og den, der fik pengene, har ingen interesse i at hjælpe. Brug tjeklisten, når I skriver aftalen.

• Navne på giver og modtager, og at ydelsen er et arveforskud, ikke en gave eller et lån.
• Hvad der er givet, og dets værdi den dag, det blev givet.
• Om en anden værdi skal bruges ved fradraget, fx værdien ved dødsfaldet.
• Om et forskud, der er større end arven, skal betales tilbage til boet.
• Hos ægtefæller - hvilken af jer forskuddet er givet af, og efter hvem det skal trækkes.
• Underskrift fra både giver og modtager, dato og en kopi hos hver.
• Gaveanmeldelse til Skattestyrelsen senest 1. maj året efter, hvis forskuddet overstiger det afgiftsfri beløb (boafgiftslovens § 26).

Afgiften følger reglerne for gaver (boafgiftslovens § 23, stk. 3), som du finder under gaveafgift.

Har du allerede givet beløbet uden aftale, kan du stadig sikre ligheden inden for friarven i et testamente, hvor du bestemmer, at beløbet skal trækkes fra modtagerens arv. Det, du ikke kan, er at lade det ligge.