Familieret - hvornår har du brug for en familieadvokat?

Familieret dækker de regler, der bestemmer, hvem der ejer hvad i et parforhold, hvad I kan aftale om det, og hvordan formuen deles, når forholdet slutter ved skilsmisse.

Det lyder bredt, og det er det. I praksis kommer de fleste ind i emnet ad en af tre døre. Enten skal I giftes eller købe bolig sammen og vil have styr på formuen fra start. Eller I er gift og har fået en arv, en virksomhed eller en pension, som I vil holde ude af en eventuel deling. Eller I er på vej fra hinanden og skal vide, hvad der sker nu.

Hver dør fører til sine egne regler. Ægtepagt og særeje står i ægtefælleloven, separation og skilsmisse i ægteskabsloven, og selve delingen ved skifteretten i ægtefælleskifteloven. Samlevende uden vielsesattest er slet ikke omfattet af de to første og skal i stedet sikre sig med aftaler. Spørgsmål om forældremyndighed, bopæl og samvær hører under forældreansvarsloven og er et fagområde for sig, som vi ikke dækker her.

Siderne under familieret er bygget, så hver af dem svarer på ét spørgsmål. Herunder finder du ud af, hvilket spørgsmål der er dit.

En familieadvokat giver mest mening, når der er noget at miste ved en fejl, fordi standardreglerne rammer skævt, og det er sjældent tilfældet for to enige personer uden fælles formue.

Mange par, der bliver skilt, klarer det selv via Familieretshuset. Er I enige om at blive skilt og om vilkårene, kan I få bevilling uden at have delt formuen først. Det tunge ligger altså sjældent i selve skilsmissen, men i aftalerne om formuen, og de skal holde i mange år. Gå listen igennem og se, om en af situationerne passer på jer.

• Den ene af jer ejer en virksomhed, en udlejningsejendom eller værdier, der er arvet eller fået i gave.
• Jeres formuer eller pensioner er meget forskellige, og I overvejer særeje.
• I har særbørn, og formuen skal både tage hensyn til dem og til den længstlevende.
• I er ugifte og køber bolig sammen med forskellige indskud.
• I er uenige om bidrag, boligen eller delingen af formuen.
• Der har været vold i forholdet. Så har I ikke pligt til at forhandle vilkårene sammen (ægteskabslovens § 38, stk. 3).

Rammer I et enkelt punkt, kan det være nok at få jeres egen aftale læst igennem. Rammer I flere, er en god tommelfingerregel at tale med en advokat, før noget bliver underskrevet. En aftale, der er skæv, kan nemlig kun ændres, hvis den var urimelig allerede den dag, I indgik den (ægteskabslovens § 58).

Gifte er dækket af et helt sæt lovregler om deling, bidrag og arv, mens ugifte samlevende stort set kun har de aftaler, de selv har skrevet.

Forskellen overrasker mange par, der har boet sammen i ti år og føler sig lige så forpligtet som de gifte venner. Loven ser ikke på, hvor længe I har været sammen, men på vielsesattesten. Tabellen viser de fire steder, hvor det mærkes mest.

Er I ugifte og ejer bolig sammen, er en samejekontrakt det dokument, der gør mest forskel. Uden den kan skifteretten godt hjælpe med at opløse et sameje om flere aktiver (ægtefælleskiftelovens § 1, stk. 1, nr. 3), men den kan ikke opfinde den fordeling af indskuddet, I aldrig fik skrevet ned. Bliver I gift senere, gælder ægtefællelovens regler fra vielsen, og kontrakten skal ses igennem.

Er den ene af jer hverken nordisk statsborger, EU/EØS-borger eller schweizisk statsborger, afhænger retten til at bo her sammen som udgangspunkt af reglerne om opholdstilladelse. Et ægteskab giver ikke i sig selv ret til ophold. Efter de danske regler kræver ægtefællesammenføring som udgangspunkt bl.a., at I begge er over 24 år (udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1). Er den af jer, der bor her, EU/EØS-borger eller schweizisk statsborger med ophold efter EU-reglerne, gælder de regler i stedet (§ 2).

Gifte kan ændre lovens ligedeling med en ægtepagt, og alle par kan supplere med testamente og samejekontrakt, men hver aftale dækker kun sit eget område.

En ægtepagt er den eneste måde, ægtefæller kan gøre formue til særeje på, uden at det kommer fra en arv eller gave. Loven har tre hovedformer (ægtefællelovens § 12). Skilsmissesæreje holdes uden for delingen ved skilsmisse, men deles ved død. Fuldstændigt særeje holdes ude i begge tilfælde. Kombinationssæreje virker som fuldstændigt særeje, hvis den ene dør først, og som skilsmissesæreje, hvis det er den anden, afhængigt af den variant, I vælger. Hvad hver form betyder for jeres formue i praksis, står på siden om særeje.

Ægtepagten bestemmer kun, hvad der deles. Hvem der arver hvad, når en af jer dør, afgøres af arveloven og et eventuelt testamente, og de to dokumenter skal pege samme vej. Læs om testamente for ægtefæller, hvis I vil sikre den længstlevende ud over lovens regler. Husk også, at en ægtepagt kun kan ændres eller ophæves med en ny ægtepagt (§ 21).

Ved et brud kommer skilsmissen og bodelingen i hver sin proces, og den vigtigste dato er den dag, Familieretshuset modtager jeres anmodning.

Mange tror, at alt skal være delt, før I kan blive skilt. Sådan er det ikke. Bevillingen kræver kun, at I er enige om bidrag og om en eventuel lejebolig (ægteskabslovens § 42). Formuen kan I dele bagefter, i ro, men den deles efter situationen på en bestemt dag. Trinene herunder viser rækkefølgen.

1. Anmodningen. En af jer eller begge søger om separation eller skilsmisse hos Familieretshuset. Er I enige, har I ret til det med det samme (ægteskabslovens § 29).
2. Skæringsdagen. Udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtager anmodningen, fastlåser, hvad der indgår i delingen (ægtefællelovens § 27, stk. 1).
3. Vilkårene. I bliver enige om ægtefællebidrag og en fælles lejebolig, eller Familieretshuset træffer afgørelse.
4. Bodelingen. I laver en bodelingsaftale. Kan I ikke blive enige, kan I gå til skifteretten, tidligst når skilsmissen er søgt (ægtefælleskiftelovens § 10).
5. Oprydningen. Et testamente til ægtefællen anses som tilbagekaldt ved skilsmisse, men pensioner og forsikringer med jer som begunstigede skal I selv ændre.

Trin 1 og 3 er emnet på siden om skilsmisse og skilsmisseadvokat. Trin 2 og 4 er emnet på siden om bodeling ved skilsmisse, hvor du også kan se et regneeksempel i procent. Begynd med den side, der svarer på det spørgsmål, der fylder mest hos dig lige nu.