Fremtidsfuldmagt - hvad er det, og hvordan laver man den?

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, du skriver i dag, men som først kan bruges den dag, du på grund af sygdom, svækket mental funktion eller helbred ikke længere selv kan varetage dine forhold (lov om fremtidsfuldmagter § 1).

Forestil dig, at din mor får en blodprop en tirsdag. Hun er vågen, men kan ikke overskue sine regninger, og banken vil ikke tale med dig om hendes konti. Du har jo ingen ret til at handle for hende. Det er det hul, loven fra 2016 skal lukke. Med en fremtidsfuldmagt har hun på forhånd peget på, hvem der skal tage over, og hvad den person må. Du kan oprette den, når du er fyldt 18 år og kan handle fornuftsmæssigt.

Fuldmagten kan dække dine økonomiske forhold, dine personlige forhold eller begge dele, og den kan begrænses til bestemte forhold, fx salget af et hus (§ 2, stk. 1). Økonomiske forhold er alt fra netbank og husleje til skat og investeringer. Personlige forhold er din kontakt med kommunen, hjemmeplejen og sundhedsvæsenet. Skal fuldmægtigen kunne give samtykke til behandling, skal fuldmagten udtrykkeligt sige det, fordi sundhedsloven stiller det som krav.

Hver person kan kun have én fremtidsfuldmagt i registeret (§ 3, stk. 3). Den er et privat alternativ til et værgemål, hvor det er Familieretshuset, der vælger værgen. Med fuldmagten er det dig, der har valgt, mens du kunne.

Fremtidsfuldmagten passer, når du vil bestemme, hvem der tager over, hvis du mister evnen. Er du rask og vil have hjælp nu, er en almindelig fuldmagt nok, og er evnen allerede væk, er det værgemål.

En generalfuldmagt er hurtig at lave, men den er ikke bygget til den dag, du ikke længere kan følge med, og ingen myndighed fører tilsyn med den. Uden nogen af delene ender sagen typisk i et værgemål, hvor du ikke selv har valgt værgen.

Du opretter en fremtidsfuldmagt digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret og vedkender den bagefter for en notar, og først når begge dele er sket, er den gyldig (lov om fremtidsfuldmagter § 3, stk. 1).

Processen tager ikke lang tid, men den har en rækkefølge, du ikke kan springe i. Det tunge arbejde ligger i første trin, hvor du beslutter, hvad der skal stå. Resten er formalia. Til gengæld skal formalia være i orden, for ellers kan fuldmagten ikke bruges.

1. Beslut indholdet. Hvem skal være fuldmægtig, hvem er reserve, skal nogen have indseende, og skal fuldmagten dække både økonomi og personlige forhold? Punkterne står i næste afsnit.
2. Opret fuldmagten i Fremtidsfuldmagtsregisteret på Tinglysningsrettens portal. Du skriver under digitalt med MitID og registrerer navn og personnummer på dig selv, fuldmægtigene og eventuelle reserver samt selve teksten (bekendtgørelse om fremtidsfuldmagter § 1).
3. Book en tid hos notaren ved byretten. Vedkendelsen skal ske inden 6 måneder fra oprettelsen i registeret (bekendtgørelsens § 2, stk. 2).
4. Mød op og vedkend fuldmagten. Notaren påtegner den med en erklæring om din identitet, om du kan oprette den fornuftsmæssigt, og om hvem der var til stede (lovens § 3, stk. 2).
5. Fortæl fuldmægtigene, at fuldmagten findes, og hvad du har lagt vægt på. Det er dem, der en dag skal bede om at få den sat i kraft.

Er du fritaget for digital post fra det offentlige, kan du i stedet oprette en papirbaseret fremtidsfuldmagt. Den udfylder du på en blanket og afleverer ved personligt fremmøde hos Familieretshuset, som står for vedkendelsen i stedet for notaren. Familieretshuset kontrollerer din identitet, og at du selv har truffet beslutningen og kan overskue den (bekendtgørelsens §§ 3-5). Den digitale vej går gennem samme notar, som bruges ved et notartestamente, så skal du alligevel have et testamente, kan det være praktisk at planlægge de to ting samtidig.

De vigtigste valg i en fremtidsfuldmagt er, hvem der skal handle, hvor meget de må, og hvem der holder øje, og loven lader dig selv bestemme det meste.

Registeret giver dig et tekstfelt, ikke en skabelon med alle svar. Det, du ikke skriver, afgøres af lovens standardregler, og de passer ikke altid til din familie. Gå listen igennem, før du begynder at skrive.

• Område. Skal fuldmagten dække økonomiske forhold, personlige forhold eller begge, og skal noget holdes udenfor (§ 2, stk. 1)?
• Fuldmægtige. Vælger du flere, kan hver af dem handle alene, medmindre du bestemmer andet (§ 11).
• Reserve. En subsidiær fuldmægtig træder først til, når den første er forhindret, fx fordi Familieretshuset har afgjort, at den første ikke længere kan varetage hvervet. Sygdom alene er ikke nok (§ 11, stk. 2, jf. § 26).
• Indseende. En tredje person kan få ret til at følge med i, hvordan fuldmagten bruges (§ 2, stk. 3), og ret til at tilbagekalde den, hvis det står i fuldmagten (§ 23).
• Gaver. Uden en bestemmelse må fuldmægtigen kun give sædvanlige gaver, der ikke står i misforhold til din økonomi (§ 15).
• Vederlag. Loven dækker kun nødvendige udgifter (§ 17). Skal fuldmægtigen have betaling for arbejdet, så skriv det.
• Helbred. Skal fuldmægtigen kunne give samtykke til behandling, skal det stå udtrykkeligt.
• Ændring. Du kan tilbagekalde eller ændre fuldmagten, så længe du kan forstå betydningen af det (§ 22).

Gaverne er det punkt, flest familier overser. Har du hjulpet børnene med et beløb hvert år, kan fuldmægtigen komme i tvivl om, hvorvidt det stadig er en sædvanlig gave. Skriv derfor, om hjælpen skal fortsætte, og i hvilket omfang, og om den skal holdes inden for grænsen for gaveafgift. Husk også, at fuldmægtigen aldrig må handle med sig selv på dine vegne eller stille kaution for andres gæld (§§ 13 og 16). De to regler har ingen undtagelse i loven.

En fremtidsfuldmagt virker først, når Familieretshuset har sat den i kraft, og det sker på anmodning fra dig selv eller fra fuldmægtigene i forening, normalt med en lægeerklæring (§ 7).

Fuldmægtigene skal gøre to ting, før de sender anmodningen. De skal drøfte den med dig, medmindre du ikke kan forstå betydningen, og siger du nej, kan anmodningen ikke behandles. De skal også give dine nærmeste pårørende besked, så de kan gøre indsigelse over for Familieretshuset (§ 4). Anmodningen vedlægges en lægeerklæring om din tilstand og en erklæring på tro og love om, at de to skridt er taget. Er der noget betænkeligt, sætter Familieretshuset ikke fuldmagten i kraft, men gælder problemet kun én del eller én fuldmægtig, kan den sættes delvis i kraft (se også §§ 5 og 7). Der betales et gebyr for anmodningen.

Afgørelsen gælder fra den dag, den tinglyses i Personbogen. Fra da af binder det, fuldmægtigen gør i dit navn inden for fuldmagtens område, dig over for banken og andre (§ 9), og i personlige forhold repræsenterer fuldmægtigen dig over for kommunen og andre myndigheder. Til gengæld skal fuldmægtigen holde dine penge adskilt fra sine egne, medmindre det er din ægtefælle eller samlever. Fuldmægtigen skal også gemme dokumentation og inddrage dig og din ægtefælle eller samlever før vigtigere beslutninger. Familieretshuset fører tilsyn og kan undersøge sagen, hvis nogen henvender sig (§ 21, se også §§ 10, 12, 14 og 27).

En fremtidsfuldmagt gælder, mens du lever, og ophører ved din død, og fra det øjeblik er det dit testamente eller arveloven, der bestemmer (§ 24, stk. 2).

Fuldmægtigen kan altså ikke bruge fuldmagten til at fordele noget efter din død, og et testamente kan ikke betale din husleje, mens du er syg. De to dokumenter dækker hver sin periode og bør pege i samme retning. Har du skrevet i testamentet, at sommerhuset skal gå til et bestemt barn, så skriv i fremtidsfuldmagten, om det må sælges, hvis du kommer på plejehjem. Ellers kan fuldmægtigen sælge det helt lovligt, så sommerhuset ikke er der, når testamentet skal bruges. Læs om, hvordan du opretter et testamente, og skriv de to dokumenter med de samme overvejelser.

Hjælp fra en advokat giver mest mening, når din familie eller din formue gør lovens standardregler for grove, fordi de svære valg ligger i teksten og ikke i registreringen.

Selve oprettelsen kan de fleste klare selv. Udfordringen er, at fuldmagten skal fungere om ti år, i en situation hvor du ikke kan forklare, hvad du mente. Se, om en af situationerne herunder passer på dig.

• Du eller din ægtefælle har særbørn, og fuldmægtigen er ikke deres forælder.
• Du driver en virksomhed eller ejer andele i et selskab.
• Du ejer fast ejendom ud over din bolig, fx et sommerhus eller en udlejningslejlighed.
• Dine børn er uenige eller taler ikke sammen.
• Du ønsker, at gaver eller arveforskud til familien skal fortsætte.
• Fuldmagten skal dække beslutninger om bolig og behandling.

Rammer du to eller flere punkter, er en god tommelfingerregel at få teksten gennemgået, før du opretter den i registeret. En ekstra sætning i dag er lettere end at lade Familieretshuset afgøre tvivlen, når du ikke selv kan svare.