Hegnsloven - højde, træer og hegnssyn, når naboen er uenig

Hækken, der var en pæn afgrænsning, da I flyttede ind, står nu som en grøn væg, og naboen mener ikke, at den er hans problem. Hegnsloven er den lov, der afgør, hvem der har ret.

Loven handler om hegn mellem to ejendomme og mod vej og sti. Den dækker både døde hegn som plankeværk, mur og stakit og levende hegn som hække og rækker af buske eller træer. Den fastsætter, hvem der skal betale for at rejse og vedligeholde hegnet, hvor højt det må være, og hvem der må klippe det. Den giver dig også en myndighed at gå til, nemlig hegnssynet i kommunen, så en uenighed om en hæk ikke behøver at starte i retten.

To forbehold gør, at du ikke kan læse loven helt alene. Har en lokalplan, en byplan eller en tinglyst servitut særlige regler om hegn, går de forud (§§ 5 og 6). Og bor du i Københavns Kommune, gælder lovens kapitel I-VII slet ikke. Her fastsætter kommunen selv reglerne (§ 52). Hegnsloven er en del af den samlede naboret, der også rummer reglerne om hævd og skel.

Det første spørgsmål i enhver hegnssag er, hvor hegnet står. Et fælleshegn rejses på jord fra begge grunde, og skellinjen skal falde midt i hegnet (§§ 1 og 9). Et eget hegn står helt på den ene grund langs skellet (§ 1).

Forskellen er mere end et teknisk ord. Et fælleshegn ejer I sammen, og ingen af jer kan beslutte alene, hvordan det skal se ud. Et eget hegn bestemmer ejeren over, men kun inden for de grænser, loven sætter af hensyn til naboen. Tabellen viser, hvad det betyder i praksis.

Er I uenige om, hvor skellet faktisk går, kan hegnssynet ikke afgøre det. Det sætter en frist, så spørgsmålet kan afklares ved en skelforretning efter udstykningslovens regler (§ 37). Har hækken stået et forkert sted i rigtig mange år, kan der også opstå et spørgsmål om hævd.

Svaret afhænger af, om hækken er et fælleshegn eller et eget hegn, og om du bor i et boligområde eller ved landbrugsjord. Loven giver et fast udgangspunkt for hver situation.

Ved boligbebyggelse skal højden af et fælleshegn mod naboen fastsættes til 1,80 m, medmindre ganske særlige forhold taler imod, og hegnet må ikke uden naboens samtykke være højere end 2 m (§ 10, stk. 6). Er det en levende hæk, kan naboen kræve den nedkappet til 2 m én gang om året (§ 18, stk. 3). Mellem en have og landbrug eller større åbne pladser er grænsen for levende fælleshegn 3,5 m, og mellem marker, hvor læet betyder meget, er den 5 m (§ 18, stk. 2 og 4).

For et eget hegn regner du selv. Det må højst være lige så højt som et fælleshegn plus afstanden fra hegnet til skellinjen (§ 2, 2. pkt.). Står din hæk 0,5 m inde på grunden i et villakvarter, er grænsen derfor 1,80 m plus 0,5 m, altså 2,30 m. Står den 1 m inde, er grænsen 2,80 m. Jo længere fra skellet, jo højere må hækken blive, fordi den skygger mindre for naboen. Er hækken for høj, kan naboen kræve den nedkappet og klippet, så den ikke giver større ulemper end et fælleshegn (§ 18, stk. 9).

Husk, at en lokalplan kan have sine egne krav til hegn, som går forud for hegnslovens tal (§ 6). Det er en af grundene til, at lokalplanen bør læses ved køb af grund, før hækken plantes.

Hegnsloven definerer ikke ordet hegn, men loven forudsætter, at træer og buske kan danne et levende hegn (§§ 4 og 10, stk. 5). Det afgørende er, om træerne står langs skellet og skiller de to grunde ad.

Birke eller popler plantet tæt i skellet kan derfor være et hegn, også selv om ingen har klippet dem i årevis. Så gælder højdereglerne, og naboen kan gå til hegnssynet. Et enkelt træ midt på plænen er ikke et hegn, heller ikke når det skygger for naboens terrasse. Det samme gælder en solitær eg, der står tæt på skellet uden at indgå i en afgrænsning. Hegnssynet vurderer det konkret ud fra træernes placering og tæthed.

Uanset om træerne er et hegn, har loven et par regler om grene. Vokser grene ind gennem hegnet eller så tæt over det, at hegnet tager skade, må naboen kappe dem i skellinjen (§ 19, stk. 2). Er grene farlige på grund af alder eller råd, kan hegnssynet pålægge ejeren at fjerne dem (§ 19, stk. 3). Naboen kan også forlange giftige træer eller buske fjernet fra hegnet (§ 4, stk. 2). Grene fra andre bevoksninger end skov, der hænger ind over i større højde, afgøres derimod af domstolene (§ 19, stk. 5).

Er træet ikke et hegn, vurderes skygge, nedfald og rødder efter tålegrænsen i naboretten. Her er det domstolene, ikke hegnssynet, der afgør sagen.

Hegnssynet er et udvalg på tre personer, som kommunalbestyrelsen udpeger, og mindst én af dem skal have forstand på beplantning (§§ 27 og 28). Loven staver det hegnsyn, men i daglig tale hedder det hegnssyn.

Du skal være klar over, at du ikke kan gå direkte til retten med en hegnssag. Domstolene kan først tage sagen, når hegnssynet har truffet afgørelse, medmindre du og naboen aftaler andet (§ 43, stk. 1). Forløbet er fastlagt i loven.

1. Skriftlig begæring. Du sender en skriftlig begæring til formanden for hegnssynet i din kommune (§ 34, stk. 1).
2. Indholdet. Begæringen skal have matrikelnummeret på din ejendom, en beskrivelse af problemet, hvad du kræver, og navn og adresse på naboen (§ 34, stk. 2).
3. Mødet fastsættes. Formanden fastsætter straks et møde på stedet og skriver tidspunktet på begæringen (§ 34, stk. 3).
4. Du varsler naboen. Det er din opgave at forkynde begæringen for naboen, fx med anbefalet brev, så naboen får mindst 8 dages varsel (§ 34, stk. 4).
5. Mødet i haven. Hegnssynet ser på hegnet, og formanden forsøger at få jer forligt. Et forlig har samme kraft som en kendelse (§ 38).
6. Kendelsen. Bliver I ikke enige, afsiges kendelse senest 8 dage efter, at forhandlingerne er slut (§ 39, stk. 1).

Mød op til mødet. Udebliver du som den, der har bedt om hegnssynet, uden lovligt forfald, kan sagen blive hævet (§ 34, stk. 6).

Hegnssynets afgørelse kan ikke påklages til kommunen eller til en anden myndighed (§ 42, stk. 1). Er du uenig, er domstolene den eneste vej.

Fristen er kort. Sagen skal være indbragt for retten inden 4 uger fra den dag, afgørelsen blev meddelt dig. Retten kan undtagelsesvis tillade, at sagen kommer ind senere, hvis du søger om det senest 6 måneder efter (§ 43, stk. 2). Overvej derfor straks, om afgørelsen holder, og vent ikke på, at naboen gør noget.

Gør naboen ikke det, kendelsen pålægger, inden fristen, kan hegnssynet på din begæring bestemme, at arbejdet udføres på naboens bekostning (§ 44, stk. 1). Kendelsen kan fuldbyrdes som en dom, og fristen er 15 dage, hvis kendelsen ikke siger andet (§ 44, stk. 4). Ændrer forholdene sig væsentligt senere, fx fordi en ny bebyggelse kommer til, kan sagen tages op igen hos hegnssynet (§ 42, stk. 2).

Et typisk forløb viser, hvordan beregningen af højden og hegnssynet spiller sammen.

Forliget blev skrevet ind i hegnssynets protokol og har samme kraft som en kendelse. Klipper naboen ikke hækken, kan Bent og Jytte gå til hegnssynet igen og få arbejdet udført på naboens bekostning.

En velforberedt begæring giver et kortere møde og en klarere afgørelse. Gå punkterne igennem, før du skriver til formanden.

• Du har talt med naboen og sendt et skriftligt forslag, så du kan vise, at I ikke kunne blive enige.
• Du ved, om hegnet er et fælleshegn eller et eget hegn, og hvor langt det står fra skellet.
• Du har målt hegnets højde og regnet grænsen ud efter §§ 2 og 10.
• Du har tjekket lokalplan og servitutter for særlige hegnsregler.
• Du har dit matrikelnummer og helst også naboens.
• Du har formuleret, hvad du kræver, fx nedklipning til en bestemt højde.
• Du har billeder af hegnet fra forskellige tidspunkter af dagen og året.
• Du ved, hvordan du forkynder begæringen for naboen med mindst 8 dages varsel.

Er skellet uklart, så få det afklaret først. Hegnssynet kan ikke flytte et skel, og en afgørelse om et hegn, der står det forkerte sted, hjælper ingen af jer.