Arv til børn - sådan forvaltes arven, til barnet bliver voksen

Arv til børn følger en enkel grundregel i arveloven: dine børn er dine nærmeste arvinger, og de arver lige store dele, uanset om de er 3 eller 30 år gamle.

Har du to børn og ingen ægtefælle, arver de halvdelen hver. Er du gift, arver din ægtefælle halvdelen, og børnene deler resten (§ 9). Er et af dine børn død før dig, træder barnets egne børn i dets sted og deler barnets andel ligeligt (§ 1, stk. 2). Dine børnebørn arver altså kun direkte, hvis deres forælder ikke lever.

Adoptivbørn står helt som dine egne. Adoptionslovens § 16 stiller dem, som om de var født ind i familien, og samtidig ophører deres arveret efter den oprindelige slægt.

En fjerdedel af hvert barns arvelod er tvangsarv, som du ikke kan testamentere til andre (§ 5). Reglerne og beregningen står samlet under tvangsarv til børn. Resten er friarv, og her giver et testamente dig rum til at bestemme.

Alderen ændrer intet ved, hvor meget et barn arver. Den ændrer til gengæld alt ved, hvem der bestemmer over pengene, og hvornår barnet selv får dem. Netop den del har de fleste forældre til små børn aldrig tænkt over.

Arver et barn under 18 år, styres arven af barnets værge, og kontanter og værdipapirer over en fastsat grænse skal stå i en forvaltningsafdeling, til barnet bliver myndigt.

Børn under 18 år er umyndige og kan ikke selv råde over deres formue (værgemålslovens § 1). Værge er den, der har forældremyndigheden, og har forældrene fælles forældremyndighed, er de begge værger (§ 2). Dør den ene forælder, overtager den anden som udgangspunkt forældremyndigheden og bliver på den måde også værge for den arv, barnet får efter den afdøde.

Er I skilt, får det en særlig betydning. Har I haft fælles forældremyndighed, får den anden forælder som udgangspunkt forældremyndigheden og bliver værge for den arv, dit barn får efter dig, også selv om I ikke har talt sammen i årevis (forældreansvarslovens § 15). Havde du forældremyndigheden alene, træffes der afgørelse om den. Et børnetestamente fordeler ikke arv og ændrer ikke ved det. Det gør derimod et almindeligt testamente, som kan lægge rammer for, hvordan og hvornår arven udbetales.

Kontante midler, aktier, obligationer og andre værdipapirer skal bestyres i en forvaltningsafdeling knyttet til et pengeinstitut, som justitsministeren har godkendt (§ 35, stk. 1). Værgen forvalter selv fast ejendom, indbo og beløb under en grænse, som justitsministeren fastsætter (§ 35, stk. 2). Arver barnet et sommerhus, er det altså værgen, der passer på det.

Værgen skal sørge for, at formuen og indtægterne bruges til gavn for barnet (§ 25). Hvem der bliver værge, hvis begge forældre dør, og hvad hvervet indebærer, er et emne for sig.

Uden testamente får barnet hele arven til fri rådighed den dag, det fylder 18 år, mens en båndlæggelse kan udskyde det til 25 år eller længere.

Tabellen følger den samme arv gennem barnets opvækst, med og uden båndlæggelse i dit testamente.

Den store forskel ligger ved 18 år. Uden båndlæggelse slipper forvaltningsafdelingen pengene, og barnet kan bruge dem på en bil, en jordomrejse eller en udbetaling på en lejlighed, uden at nogen skal spørges. Mange forældre ville hellere se arven udbetalt, når barnet har fået en uddannelse eller fodfæste.

Med båndlæggelse står kapitalen fast, mens barnet stadig kan hæve afkastet. Arven er samtidig beskyttet mod barnets kreditorer, så et forbrugslån optaget som 20-årig ikke kan inddrives i den. Båndlagt arv er også skilsmissesæreje (§ 58), hvis barnet bliver gift.

Båndlæggelse betyder, at barnets arv bliver stående i en forvaltningsafdeling efter det fyldte 18. år, og du bestemmer den i dit testamente for både tvangsarv og friarv.

For tvangsarven er grænsen 25 år, og du skal finde, at båndlæggelsen er bedst for barnet (§ 53, stk. 1). For friarven nævner loven ingen aldersgrænse (§ 61). Du kan også bestemme, at arven udbetales i rater på bestemte tidspunkter. Så sørger forvaltningsafdelingen selv for udbetalingen (§ 57).

Line kan vælge forskellige løsninger til de to børn. Emil er tæt på 18, og måske vurderer hun, at han klarer sig fint med en kortere båndlæggelse, mens Sofie får den lange. Testamentet skal blot tage stilling til hvert barn for sig.

Opstår der et reelt behov undervejs, fx til behandling eller en bolig, kan båndlagt arv frigives, når det er en velfærdssag for barnet (§ 56). Er arven af ringe værdi, kan der også gives fritagelse for båndlæggelsen (§ 53, stk. 2). Båndlæggelsen fungerer derfor som en bremse, der kan løsnes, hvis der er god grund til det.

Med et testamente kan du båndlægge arven, bestemme hvem den går til, hvis barnet dør ungt, og gøre den til særeje, og uden testamente gælder lovens regler fuldt ud.

Her er de bestemmelser, der oftest giver mening, når børnene er små.

• Båndlæggelse af tvangsarv til højst 25 år og af friarv uden fast aldersgrænse (arvelovens §§ 53 og 61).
• Hvem tvangsarven skal gå til, hvis barnet dør før 18 år uden at være gift og uden egne børn (§ 51).
• At barnet skal have sin tvangsarv udbetalt kontant, eller at det må overtage bestemte ting fra boet (§ 50, stk. 2).
• At friarven ikke skal anbringes i en forvaltningsafdeling, men forvaltes af værgen (værgemålslovens § 38).
• At arven skal være særeje til børn, så den holdes uden for en senere bodeling.

Det andet punkt bliver ofte overset. Et barn under 18 år kan som hovedregel ikke selv oprette testamente over arven (arvelovens § 62), så dør barnet, går arven videre efter lovens regler. Har barnet ingen børn, arver forældrene halvdelen hver, og er den ene død, går den halvdel til barnets søskende (§ 2). I Lines tilfælde ville Sofies far altså arve halvdelen af det, Sofie har arvet efter Line, og Emil den anden halvdel.

For tvangsarven kan du ændre det med en bestemmelse efter § 51. For friarven kan du gøre det samme med en successionsrækkefølge, hvor du peger på, hvem arven skal gå videre til (§ 60).

Boet betaler 15 pct. i boafgift af den del af arven til børnene, der overstiger bundfradraget, og børn betaler ingen tillægsboafgift.

Arveskat er i Danmark en afgift af dødsboet og ikke en skat, barnet selv skal indberette. Boafgiften er 15 pct. (boafgiftslovens § 1, stk. 1), og den beregnes af den del af arvebeholdningen, der overstiger et bundfradrag (§ 6). Fradraget er et grundbeløb, der reguleres, og det gælder for boet som helhed. To børn deler altså ét bundfradrag i stedet for at få hver sit.

Den forhøjede tillægsboafgift rammer kun de arvinger, loven ikke undtager, og afdødes afkom er undtaget (§ 1, stk. 2, litra a). Det dækker børn, børnebørn og oldebørn. Arv til en ægtefælle er helt fritaget for boafgift (§ 3), så i et bo med både ægtefælle og børn betales afgiften kun af børnenes del.

Brug én tommelfingerregel, hvis du har små børn. Spørg dig selv, om du ville give dit barn hele arven i hånden den dag, det fylder 18. Er svaret nej, skal det stå i dit testamente, for loven udbetaler automatisk. Det samme gælder, hvis du ikke vil have, at arven kan ende hos din tidligere partner.