Uskiftet bo - hvornår kan du sidde i uskiftet bo?

Sidder du i uskiftet bo, overtager du hele fællesboet efter din ægtefælle og beholder det samlet, så børnene først arver, når boet engang skiftes.

Et barn kan faktisk få dobbelt så meget ud af at sige ja til uskiftet bo som ud af at kræve sin arv med det samme. Det lyder bagvendt, men det følger af den måde, loven deler boet på, når den længstlevende dør. Regnestykket kommer længere nede, og det er det, de fleste overser, når de skal tage stilling.

Ordningen findes, fordi et dødsfald ellers ofte betyder, at den efterlevende skal betale børnene ud af en bolig, som hun eller han stadig bor i. Med uskiftet bo udskydes den deling. De almindelige arveregler gælder stadig, de bliver bare først brugt senere.

Uskiftet bo omfatter kun delingsformuen (arvelovens § 17). Fuldstændigt særeje holdes uden for og fordeles efter de almindelige regler. Til gengæld indgår alt, hvad du selv tjener og køber bagefter, i det uskiftede bo (§ 23, stk. 1).

Der er tre vigtige undtagelser. Livsforsikringer og pensioner, der udbetales på grund af dødsfaldet, holdes uden for, så længe de ikke er brugt (§ 23, stk. 2). Det samme gælder dine egne pensionsordninger (§ 23, stk. 3). Og får du arv eller en gave fra andre, kan du holde den ude, hvis du beder om skifte inden 3 måneder (§ 23, stk. 7).

Inden for de første 6 måneder skal du give skifteretten en formueoversigt over begges delingsformue og særeje (§ 22). Børnene kan bede om en kopi. Lav den grundigt, for den er det bedste bevis på, hvad boet var værd, den dag du overtog det.

Du kan sidde i uskiftet bo, hvis I var gift, hvis eventuelle særbørn siger ja, og hvis du selv kan betale din gæld.

Tabellen viser hver betingelse, hvad loven kræver, og hvad du kan gøre, hvis den ikke er opfyldt. Gå den igennem fra oven. Falder du ved en af de første rækker, er de næste ligegyldige.

Den sidste række er den, der overrasker flest. I det øjeblik du får boet udleveret, bliver din ægtefælles gæld din gæld. Har din ægtefælle efterladt sig kautioner, skattegæld eller et underskud i en virksomhed, skal du kende tallene, før du siger ja.

Ved solvensvurderingen tæller arv fra afdødes særeje med, og det samme gør forsikringer og pensioner, der udbetales til dig på grund af dødsfaldet (§ 19, stk. 1). Efter udleveringen skal du kunne dække både din egen og din afdøde ægtefælles gæld (§ 19, stk. 4).

Har din afdøde ægtefælle særbørn, kræver uskiftet bo et ja fra hvert af dem, og siger et særbarn nej, skal du skifte med netop det barn.

Et nej rammer ikke hele boet. Du kan skifte med en eller flere af livsarvingerne (§ 26, stk. 1) og blive siddende i uskiftet bo med resten, typisk de fælles børn. Særbarnet får så sin arv efter den afdøde nu, og resten venter.

Problemet er pengene. Skal særbarnet have sin del udbetalt, og står pengene i huset, kan det tvinge et salg igennem. Her kan skifteretten give dig arvehenstand, hvis arven ikke kan betales uden at sælge bolig, indbo eller andre aktiver, du har brug for (§ 35, stk. 1).

Henstanden gælder 5 år fra dødsfaldet og kan forlænges med 5 år mere (§ 36). Du skal stille fuld sikkerhed for arven (§ 37, stk. 1), og arven betales kontant, når perioden udløber. Er særbarnet under 24 år, kan skifteretten bestemme, at det får et beløb til forsørgelse i mellemtiden (§ 35, stk. 3).

Er særbarnet mindreårigt, er det værgen, der samtykker, og skifteretten skal godkende, at det er forsvarligt (§ 18, stk. 2). Så overtager du også din afdøde ægtefælles forsørgelsespligt over for barnet (§ 18, stk. 3), og barnet kan kræve skifte, når det bliver myndigt (§ 27, stk. 1).

Uanset hvad særbarnet vælger, skal resten af boet gennem skifte af dødsboet efter de almindelige regler, når der skiftes med det. Det er derfor værd at regne efter, før nogen siger ja eller nej.

Når den længstlevende dør, deles det uskiftede bo i to lige store halvdele, hvor den ene går til førstafdødes arvinger og den anden til den længstlevendes arvinger.

Nøglen er § 28, stk. 2. Ved skiftet beregnes der ingen arv fra den førstafdøde til den længstlevende. Den halvdel, der hørte til den førstafdøde, går derfor uden fradrag til dennes livsarvinger. Det er her, et særbarn kan vinde ved at vente.

Inge og Torben var gift og havde en fælles datter, Malene. Torben havde også en søn fra sit første ægteskab. Der er intet testamente og intet særeje. Torben dør først, sønnen siger ja, og Inge sidder i uskiftet bo, indtil hun selv dør.

Uskiftet bo fordobler altså sønnens andel fra 1/8 til 1/4 af boet. Brøkerne holder kun, hvis boet ikke ændrer værdi. Bruger Inge af formuen, får begge børn mindre. Sparer hun op, får sønnen også del i det, fordi alt hun erhverver, indgår i boet.

Børnenes tvangsarv forsvinder ikke, den bliver udskudt. Et barn arver kun efter Torben, hvis det overlever Inge eller lever, når der bliver bedt om skifte (§ 28, stk. 1). Dør Torbens søn før Inge, træder hans egne børn ind, fordi arven fordeles efter forholdene ved Inges død (§ 28, stk. 3). Er der slet ingen livsarvinger efter Torben tilbage, ejer Inge boet frit (§ 34).

Et testamente kan styre, hvordan hver halvdel fordeles, når det uskiftede bo skiftes, men det kan ikke fjerne særbørns ret til at sige nej.

Den længstlevende kan ved testamente kun råde over den del af boet, der falder i arv efter hende selv (§ 24, stk. 2). Inge kan altså testamentere over sin halvdel, men ikke flytte noget fra Torbens halvdel over til Malene. Inden for den grænse må hun også bestemme, hvem der får bestemte ting, så længe det ikke strider mod det, Torben selv har bestemt om enkelte genstande (§ 91).

Torben kan derimod bruge sit eget testamente til at gøre et ja mere attraktivt for sønnen. Giver han Inge hele friarven, får sønnen ved et nej kun sin tvangsarv, som er en fjerdedel af hans arvelod (§ 5). Hans arvelod er 1/8 af boet, så tvangsarven er 1/32. Siger han ja, venter der 1/4 ved Inges død, fordi der ikke beregnes arv til Inge ved det skifte (§ 28, stk. 2).

Det kan virke hårdt, men det giver sønnen et reelt valg mellem lidt nu og mere senere. Mange par skriver det ind i et gensidigt testamente, så begge sider kender reglerne i god tid.

Et testamente kan ikke fritage den længstlevende for at skifte ved nyt ægteskab, og det kan ikke gøre en insolvent ægtefælle solvent. De regler står fast, uanset hvad der står i papirerne.

Det uskiftede bo skal skiftes, hvis du gifter dig igen, og du kan selv vælge at skifte når som helst, helt eller med enkelte børn.

Ved et nyt ægteskab har du ikke noget valg. Du skal skifte med livsarvingerne efter din første ægtefælle (§ 26, stk. 2). Børnene kan heller ikke give afkald på skiftet og samtidig beholde deres arveret.

At flytte sammen med en ny partner uden at gifte sig udløser ikke pligt til at skifte. Men bruger du boet til store gaver til den nye partner, kan det være misbrug.

Misbrug er grund nummer to. Formindsker du boet væsentligt ved uforsvarlige spekulationer, urimeligt forbrug eller gaver, der står i misforhold til formuen, kan førstafdødes livsarvinger kræve skifte (§ 29). Ved skiftet kan de kræve vederlag af det, der er tilbage (§ 30), og gaver kan i visse tilfælde omstødes (§ 31).

• Har du lavet formueoversigten inden for 6 måneder, så værdien ved overtagelsen kan dokumenteres?
• Kender du din afdøde ægtefælles gæld og kautioner?
• Har du talt med særbørnene om brøkerne, før de skal svare?
• Har du gemt bilag for større gaver og køb fra boet?
• Skal du giftes igen? Så skal skiftet i gang først.

Får du det på plads fra starten, er uskiftet bo en tryg måde at blive boende på. Springer du over, kan det ende med en strid om, hvad der var i boet, og hvem der har brugt det.