Arveafkald - sådan giver du afkald på arv til fordel for børn

Et arveafkald betyder, at du helt eller delvis siger nej til en arv, så den går videre til andre, og det kan ske både før og efter arveladerens død (arvelovens § 42, stk. 1).

Forestil dig, at din mor er død, boet skal gøres op, og at du ikke har brug for pengene. Det har dine børn til gengæld, fordi de skal have en udbetaling til en bolig eller en uddannelse. Tager du imod arven og giver den videre, bliver det en gave fra dig, og så kan der komme gaveafgift oven i den boafgift, der allerede er betalt. Med et afkald springer arven et led over og lander direkte hos børnene.

Hvem der arver i første omgang, afgøres af de almindelige arveregler eller af et testamente. Et afkald ændrer ikke de regler. Det fjerner dig fra rækken af arvinger, helt eller for en del af din arvelod, og så rykker de næste ind efter de samme regler.

Afkaldet kan også omfatte tvangsarven. En forælder kan ikke tage den fra sit barn ved testamente, men barnet kan selv vælge at give afkald på sin tvangsarv. Det er arvingens beslutning og ikke arveladerens.

Den mest udbredte misforståelse er, at du frit kan bestemme, hvem der skal have din andel. Det kan du ikke. Loven styrer, hvor arven går hen, og den lander kun hos dine børn, hvis du skriver det rigtigt.

Et afkald på forventet arv gives, mens arveladeren lever, og et afkald på falden arv gives efter dødsfaldet, og de to typer har hver sin modtager, frist og afgiftsvirkning.

Begge typer bygger på arvelovens § 42, men kun afkald på falden arv er reguleret i boafgiftsloven. Tabellen viser, hvor forskellene ligger.

Afkald på forventet arv bruges typisk, når en forælder vil sikre, at et barn ikke arver, fx fordi barnet allerede har fået sin del. Loven stiller ikke andre formkrav, end at afkaldet gives over for arveladeren. Vil arveladeren selv bestemme, hvor den frigjorte arv skal hen, kræver det et testamente, ellers fordeles den efter loven.

Afkald på falden arv er det, de fleste søger efter. Her ved du, hvad boet er værd, og kan træffe beslutningen med tallene foran dig.

Et arveafkald går kun til dine børn, hvis deres arveret er forbeholdt i afkaldet, og så deler de din arvelod ligeligt mellem sig.

Asta er enke og dør. Hun efterlader to børn, Claus og hans søster, og ingen testamente. Efter arveloven arver de halvdelen hver. Claus har selv to børn, Aske og Ronja, og han vil hellere have, at hans halvdel går til dem.

Claus giver fuldt afkald og forbeholder sine børns arveret. Så træder Aske og Ronja ind på hans plads og arver lige efter arvelovens § 1, stk. 2. Hans søster påvirkes ikke.

Glemmer Claus forbeholdet, bliver regnestykket et helt andet. Afkaldet gælder så også for Aske og Ronja (§ 42, stk. 3), og hele Claus' gren falder bort. Hans søster er den eneste tilbageværende arving og får hele boet, altså 1/1, mens børnene får intet.

Vil Claus kun give en del videre, kan han give delvist afkald. Giver han afkald på halvdelen af sin arvelod til fordel for børnene, får han selv 1/4 af boet, Aske og Ronja får 1/8 hver, og søsteren beholder sin 1/2.

Modtageren kan ikke vælges frit. Med den afgiftsmæssige virkning kan afkaldet kun gives til egne livsarvinger, til boets øvrige arvinger eller til den, der ifølge testamentet ville arve, hvis du var død før arveladeren (boafgiftslovens § 5, stk. 2). Claus kan altså vælge sine børn eller sin søster, men ikke sin samlever eller en ven. Afkaldet kan heller ikke i øvrigt gøres betinget.

Et afkald på falden arv skal meddeles skifteretten, før den endelige boopgørelse indleveres, og senest før udlodningen i boet begynder (boafgiftslovens § 5, stk. 4).

Fristen er kortere, end mange tror. Boopgørelsen skal indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen og være underskrevet af alle arvinger (dødsboskiftelovens § 32). Men er der først udloddet noget til arvingerne, er det for sent, selv om boopgørelsen ikke er indleveret. Kun en acontoudlodning til en længstlevende ægtefælle og udlodning af legater spærrer ikke.

Hvordan et dødsbo behandles fra skifteretten til den endelige opgørelse, afgør, hvornår udlodningen begynder. Ved privat skifte bestemmer arvingerne det selv, så aftal afkaldet, før nogen får penge udbetalt.

Inden du skriver under, bør disse punkter være på plads.

• Det står klart, om afkaldet er fuldt eller delvist, og ved delvist afkald hvilken brøk af arvelodden det gælder.
• Det står udtrykkeligt, til fordel for hvem afkaldet gives, og at dine børns arveret er forbeholdt, hvis arven skal til dem.
• Afkaldet er skriftligt, dateret og underskrevet af dig.
• Skifteretten har fået afkaldet, før der udloddes noget, og I har dokumentation for, hvornår det skete.
• Der er ingen betingelser i afkaldet, og intet vederlag, du ikke har regnet afgiften af.

Afkald på forventet arv har ingen frist, fordi arveladeren stadig lever. Det skal gives over for arveladeren selv, eller over for ægtefællen, hvis arveladeren er død, og ægtefællen sidder i uskiftet bo (arvelovens § 42, stk. 2). Gem afkaldet sammen med arveladerens testamente, så det bliver fundet, når boet skal gøres op.

Et afkald uden vederlag er ikke en gave, og den, afkaldet er givet til fordel for, betaler boafgift, som var vedkommende selv arving (boafgiftslovens § 5, stk. 1).

For Aske og Ronja betyder det boafgift på 15 procent, præcis som Claus ville have betalt. Børnebørn hører til afdødes afkom, og afkom betaler ikke tillægsboafgift (§ 1, stk. 2, litra a). Bundfradraget gælder pr. bo og ikke pr. arving, så den samlede boafgift i Astas bo er den samme, uanset om Claus eller hans børn arver.

Sammenlign med alternativet. Tager Claus imod sin 1/2 og giver den videre, er boafgiften betalt én gang. Derefter er hver overførsel til Aske og Ronja en gave, og den del, der overstiger det afgiftsfri beløb pr. barn pr. år, koster 15 procent i gaveafgift. Med afkaldet betales kun boafgiften, og arven indgår heller ikke i Claus' eget bo, når han selv dør.

Vederlag ændrer billedet. Får du betaling for at give afkald på falden arv, anses vederlaget som arv til dig (§ 5, stk. 3). Får du betaling for at give afkald på forventet arv, anses vederlaget som en gave (§ 23, stk. 3), og så gælder gaveafgiftens regler for det, der overstiger det afgiftsfri beløb.

Afkald til fordel for en søster eller bror er også muligt, fordi søskende i et bo efter en forælder er boets øvrige arvinger. De er afkom ligesom dig og betaler samme sats.

Arver børn under 18 år på grund af et afkald, skal de repræsenteres af en værge under skiftet, og det ændrer, hvordan boet kan behandles.

Aske og Ronja er umyndige, og en værge skal varetage deres interesser i Astas bo. Det har fire konsekvenser, som familien bør kende, før Claus skriver under.

1. Boet kan ikke behandles som forenklet privat skifte, når en arving er repræsenteret ved værge (dødsboskiftelovens § 33, stk. 1, nr. 2).
2. Almindeligt privat skifte er stadig muligt, fordi mindst én arving, Claus' søster, kan optræde uden værge (§ 25, stk. 1, nr. 3).
3. Skifteretten reviderer selv boopgørelsen, når en arving er repræsenteret ved værge (§ 79, stk. 3, nr. 1). Det tager tid, så regn med det i tidsplanen.
4. Kan værgens egne interesser i boet komme i strid med barnets, beskikker skifteretten en skifteværge (§ 15, stk. 1, nr. 6). Det kan være aktuelt, hvis Claus kun giver delvist afkald og selv er arving ved siden af børnene.

Til gengæld hæfter børnene kun med det, de har modtaget, hvis boet senere viser sig at have ukendt gæld (§ 27, stk. 2).

Når arven er udbetalt, gælder de almindelige regler for arv til børn under 18 år, herunder hvem der forvalter pengene, og hvornår børnene selv får rådighed over dem.

Et arveafkald er dermed tre beslutninger i én. Du vælger, om afkaldet skal være fuldt eller delvist, du forbeholder dine børns arveret, hvis arven skal til dem, og du sørger for, at skifteretten har afkaldet, før der udloddes noget. Rammer du alle tre, betaler børnene samme boafgift, som du ville have betalt, og der kommer ingen gaveafgift oven i.