Spring til indhold
Advokatrådgivning

Arv og testamente

Boafgift - hvad betaler arvingerne i arveafgift?

Boafgiften afhænger af, hvem der arver. Her er satserne for hver type arving, de nye regler for søskende fra 2027 og et regneeksempel på boafgift og tillægsboafgift.

Skrevet af Henriette Sørensen, kommunikationsansvarlig

Udgivet · Opdateret

Grå lommeregner og en blyant på en stak papir på et lyst skrivebord ved et vindue

Del af: Arveregler

Hvad er boafgift?

Boafgift er den afgift, staten tager af arven, før den fordeles, og i daglig tale kaldes den arveafgift eller arveskat.

Afgiften betales af dødsboet og ikke af den enkelte arving. Når boet er gjort op, trækkes afgiften fra, og først derefter udloddes arven.

Boafgiftsloven har to lag. Det første er den almindelige boafgift på 15 procent, som rammer næsten alle arvinger (§ 1, stk. 1). Det andet er en tillægsboafgift på 25 procent, som kun rammer arvinger uden for den kreds, loven undtager (§ 1, stk. 2).

Den almindelige boafgift beregnes kun af den del af boet, der overstiger et bundfradrag (§ 6). Fradraget er et grundbeløb, der reguleres hvert år, og det gælder for boet som helhed. I 2026 er bundfradraget 392.300 kr. (§ 6, stk. 1). Grundbeløbet er hævet fra 2026 og hæves igen for arv, der bliver afgiftspligtig i 2029 eller senere (lov nr. 482 af 22. maj 2024).

Tidspunktet er dødsfaldet. Afgiftspligten indtræder, når en person dør (§ 8, stk. 1), og det er derfor som udgangspunkt dødsdatoen, der afgør, hvilke satser og hvilket bundfradrag der gælder. Det får stor betydning for søskende fra 2027.

Boafgiften opgøres i boets boopgørelse, som også er grundlaget for, hvad hver arving får udbetalt.

Sidder den længstlevende ægtefælle i uskiftet bo, betales der ingen arveafgift af afdødes del ved det første dødsfald. Afgiftspligten for den del indtræder først, når det uskiftede bo skiftes (§ 8, stk. 2). Det kan ske, mens den længstlevende lever, eller efter hans eller hendes død (arvelovens § 28).

Satser for hver type arving - 0, 15 eller 36,25 procent

Hvem der betaler hvad, afhænger kun af arvingens forhold til afdøde, ikke af om arven kommer efter loven eller efter testamente.

Tabellen viser satsen af den del af arven, der ligger over bundfradraget. Kolonnen til højre gælder, når dødsfaldet sker den 1. januar 2027 eller senere.

ArvingSats i dagFra 1. januar 2027Hjemmel
Ægtefælle (ikke separeret)0 %0 %§ 3, stk. 1, litra a
Børn, stedbørn, børnebørn15 %15 %§ 1, stk. 2, litra a
Forældre15 %15 %§ 1, stk. 2, litra b
Svigerbarn15 %15 %§ 1, stk. 2, litra c
Samlever med 2 års fælles bopæl eller fælles barn15 %15 %§ 1, stk. 2, litra d
Fraskilt eller separeret ægtefælle15 %15 %§ 1, stk. 2, litra e
Søskende36,25 %15 %§ 1, stk. 2, litra g
Nevø og niece36,25 %36,25 % efter gældende regler§ 1, stk. 1 og 2
Bedsteforældre, onkel, tante, venner36,25 %36,25 %§ 1, stk. 1 og 2
Godkendt velgørende organisation0 %0 %§ 3, stk. 1, litra g

To rækker overrasker mange. Bedsteforældre er ikke med i den nære kreds ved arv og betaler derfor den høje sats. En samlever står derimod i den lave gruppe, men kun hvis I har haft fælles bopæl de sidste 2 år, eller hvis I boede sammen og ventede, havde eller havde haft et barn sammen.

Arv af en erhvervsvirksomhed til den nære familie kan under bestemte betingelser have en lavere boafgift på 10 procent ved dødsfald fra 1. oktober 2024 (§ 1 a, ændret ved lov nr. 369 af 9. april 2025).

Søskende arver billigere fra 1. januar 2027

Søskende flyttes ind i den lave gruppe, så de betaler 15 procent i stedet for 36,25 procent, når dødsfaldet sker den 1. januar 2027 eller senere.

Ændringen er vedtaget med lov nr. 482 af 22. maj 2024, som føjer afdødes søskende til listen over arvinger, der ikke betaler tillægsboafgift (§ 1, stk. 2, litra g). Den har virkning for arv, der bliver afgiftspligtig i 2027 eller senere, og afgiftspligten indtræder ved dødsfaldet (§ 8, stk. 1).

Det er altså som udgangspunkt dødsdatoen og ikke datoen for udbetalingen, der afgør satsen. Et bo efter et dødsfald i december 2026 betaler den høje sats, også selv om arven først udloddes i 2027.

Lovændringen fra 2024 gælder kun søskende

Lovændringen gælder alene søskende. Dør en søster før afdøde, og går hendes arv videre til hendes børn, betaler nevøen eller niecen i dag 36,25 procent.

Ændringen rører også gaver. Gaver til søskende kommer fra 2027 ind under reglerne om det afgiftsfri beløb og 15 procent i afgift, som du kan læse mere om under gaveafgift.

Arveafgift for nevøer og niecer - den høje sats efter gældende regler

Efter gældende regler betaler nevøer og niecer fortsat 15 procent i boafgift og 25 procent i tillægsboafgift, også efter 2027. Lovforslag L 36 (2026/1), fremsat 7. oktober 2026, foreslår dog, at også søskendes børn slipper for tillægsboafgift for arv, der bliver afgiftspligtig fra 1. januar 2027. Forslaget er ikke vedtaget endnu.

Tillægsboafgiften har en detalje, som de fleste overser. Den almindelige boafgift beregnes kun af det, der ligger over bundfradraget, men tillægsboafgiften beregnes af hele den arv, der går til arvinger uden for den nære kreds, efter at deres forholdsmæssige del af boafgiften er trukket fra (§ 7).

Det betyder to ting. For det første betaler en nevø tillægsboafgift, selv om hele boet ligger under bundfradraget. Er boet så lille, at der ingen almindelig boafgift er, betaler nevøen alligevel 25 procent af sin arv.

For det andet er 36,25 procent ikke satsen af hele arven, men af hver del over bundfradraget. Regnestykket er 15 procent plus 25 procent af de resterende 85 procent, altså 15 plus 21,25. Af hele arven bliver den samlede sats lidt lavere, fordi bundfradraget trækker den ned, men aldrig under 25 procent.

Efter loven arver nevøer og niecer typisk, når deres forælder, afdødes bror eller søster, er død før afdøde, som det fremgår af arvereglerne.

Ægtefælle og velgørende organisationer - afgiftsfri arv

Arv til en ægtefælle, der ikke er separeret, og arv til godkendte velgørende organisationer betales der slet ingen boafgift af.

Ægtefællens fritagelse står i boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra a. Den gælder både arv efter loven og arv efter testamente. I et bo med ægtefælle og børn betales afgiften derfor kun af børnenes del. Sidder ægtefællen i uskiftet bo, udskydes afgiften af afdødes del, til boet skiftes (§ 8, stk. 2).

En fraskilt eller separeret ægtefælle er ikke fritaget, men betaler den lave sats på 15 procent (§ 1, stk. 2, litra e).

Fonde, foreninger og andre organisationer er fritaget, når de er godkendt til at modtage arv afgiftsfrit eller er godkendt efter ligningslovens §§ 8 A eller 12 (§ 3, stk. 1, litra g).

Spørg organisationen, om den er godkendt, før du skriver den ind i dit testamente. Er den ikke det, betaler den 36,25 procent som enhver anden arving uden for familien.

Beregn arveafgift - bundfradrag og regneeksempel

Med samme bo og samme testamente kan boafgift og tillægsboafgift tilsammen falde fra omkring en tredjedel til under en fjerdedel af boet, alene fordi dødsfaldet sker efter nytår 2027.

Ebbe er ugift og har ingen børn. Hans forældre er døde. I sit testamente har han delt boet ligeligt mellem sin søster Grethe og hendes søn Kristoffer. Boet svarer til fem bundfradrag efter gæld og udgifter, og vi regner i bundfradrag i stedet for kroner, så eksemplet holder, uanset hvordan grundbeløbet reguleres.

  1. Boafgift. 15 procent af det, der overstiger ét bundfradrag, det vil sige 15 procent af fire, giver 0,6 bundfradrag. Grethe og Kristoffer bærer 0,3 hver.
  2. Tillægsboafgift ved dødsfald i 2026. Begge betaler 25 procent af deres halvdel minus deres del af boafgiften, altså 25 procent af 2,2, som giver 0,55 hver.
  3. Resultat i 2026. Afgiften er i alt 1,7 bundfradrag, det vil sige 34 procent af boet. Grethe og Kristoffer får 1,65 hver.
  4. Resultat ved dødsfald i 2027. Grethe betaler ingen tillægsboafgift og får 2,2. Kristoffer får, som reglerne er i dag, uændret 1,65. Afgiften falder til 1,15 bundfradrag, det vil sige 23 procent af boet.

Eksempel

Ebbes bo ved dødsfald den 1. januar 2027 eller senere, fordelt på arvinger og afgift.

  • Grethe 44 %
  • Kristoffer 33 %
  • Boafgift 23 %

Ved dødsfald i 2026 får Grethe og Kristoffer 33 % hver, og afgiften er 34 %.

Læg mærke til, at Kristoffer betaler 34 procent af sin halvdel, ikke 36,25. Bundfradraget trækker hans effektive sats ned, fordi den almindelige boafgift kun rammer det, der ligger over fradraget. Jo større boet er, jo tættere kommer han på de 36,25 procent.

Sådan kan et testamente mindske boafgiften

Et testamente kan ikke ændre satserne, men det bestemmer, hvem der arver, og dermed hvor stor en del af boet der rammes af den høje sats.

Ebbe kan bruge sit testamente på flere måder, hvis han vil holde mere af arven i familien. Her er de greb, loven giver plads til.

  • Flyt en større andel til arvinger i den lave gruppe. Efter 2027 koster hver del, der går til Grethe i stedet for Kristoffer, 15 procent i stedet for 36,25 over bundfradraget.
  • Bor du med en samlever, så sørg for, at I opfylder kravet om 2 års fælles bopæl eller fælles barn. Ellers betaler samleveren den høje sats.
  • Tænk et legat til en godkendt organisation ind. Det går uden om afgiften, og fordi det også mindsker den afgift, der ellers skulle betales af beløbet, koster det de øvrige arvinger mindre end legatets størrelse.
  • Giv i levende live. Gaver til den nære familie inden for det afgiftsfri beløb er fri for afgift, og fra 2027 gælder det også gaver til søskende. En gave kan også gives som arveforskud, så den senere trækkes fra modtagerens arv (arvelovens § 43).
  • Gennemgå testamentet efter 1. januar 2027, hvis det er skrevet ud fra, at søskende og nevøer betaler det samme.

Tag legatet som eksempel. Giver Ebbe et bundfradrag til en godkendt organisation, falder Grethes og Kristoffers samlede arv ved et dødsfald i 2026 med knap to tredjedele af et bundfradrag, ikke med et helt. Resten var gået til staten.

Afgiften af arv til børn følger de samme regler med 15 procent og ingen tillægsboafgift. Det er beskrevet nærmere under arveafgift for børn.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem betaler boafgiften?

Boafgiften betales af dødsboet, før arven udloddes. Arvingerne får deres andel efter afgift og skal ikke selv indberette den. Hver arving bærer den del af afgiften, der hviler på netop hans eller hendes arv.

Hvad betaler søskende i arveafgift fra 2027?

Søskende betaler 15 procent af arven over bundfradraget og ingen tillægsboafgift, når dødsfaldet sker den 1. januar 2027 eller senere. Det følger af boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra g, indført ved lov nr. 482 af 22. maj 2024. Ved dødsfald før den dato betaler søskende 36,25 procent.

Får hver arving sit eget bundfradrag?

Nej. Bundfradraget gives én gang pr. bo og deles i praksis mellem alle arvinger, der betaler boafgift.

Skal en samlever betale arveafgift?

En samlever betaler 15 procent, hvis I har haft fælles bopæl de sidste 2 år før dødsfaldet, eller hvis I boede sammen og ventede, havde eller havde haft et barn sammen. Ellers betaler samleveren 36,25 procent. En samlever arver kun, hvis der er et testamente.

Betaler man arveafgift af et lille dødsbo?

Ligger hele boet under bundfradraget, betales der ingen almindelig boafgift. Arvinger uden for den nære kreds, fx nevøer og niecer, betaler dog efter gældende regler stadig 25 procent i tillægsboafgift af hele deres arv.

Henriette Sørensen

Om forfatteren

Henriette Sørensen

Kommunikationsansvarlig

Henriette Sørensen skriver om arv, testamenter, fremtidsfuldmagter, familieret og boligkøb. Hun har arbejdet med jura i fem år og sørger for, at artiklerne bygger på gældende lov og bliver opdateret, når reglerne ændrer sig.

Læs mere om Henriette