Beskikket forsvarer - sådan får du en advokat beskikket i en straffesag

En beskikket forsvarer er en advokat, som retten har udpeget til at varetage dit forsvar, når du er sigtet eller tiltalt i en straffesag. Tre betegnelser går igen, og de dækker én og samme rolle. Retsplejeloven bruger ordet offentlig forsvarer, mens de fleste i daglig tale siger beskikket advokat eller beskikket forsvarer.

Lovens udgangspunkt står i retsplejelovens § 729 a, stk. 1. Som sigtet må du altid selv vælge en forsvarer, og en offentlig forsvarer beskikkes efter reglerne i §§ 731-735. Selve beskikkelsen foretages af rettens præsident (§ 735, stk. 1). Sagerne fordeles som udgangspunkt på skift mellem de advokater, som Justitsministeriet har antaget til opgaven.

Forsvareren arbejder for dig og ikke for retten, selv om retten har udpeget vedkommende. Det særlige ved beskikkelsen er, hvem der lægger ud, og hvilke regler der gælder for skift.

Retten skal beskikke en forsvarer i de situationer, der står i retsplejelovens § 731, stk. 1, litra a-k, og før en videoafhøring efter § 731 a. Pligten gælder kun, så længe du ikke selv har valgt en forsvarer, eller hvis den forsvarer, du har valgt, ikke møder op.

I én situation sker der intet, medmindre du selv siger til.

Litra e er fælden. Den rammer de sager, hvor du risikerer fængsel, men hvor ingen af de andre punkter i listen er opfyldt. Her beskikkes der kun en forsvarer på din begæring, og retten skal give dig lejlighed til at udtale dig (§ 731, stk. 2). Tier du, kan du stå alene i en sag om fængsel.

Falder din sag uden for listen i § 731, kan retten stadig beskikke en forsvarer, når den anser det for ønskeligt ud fra sagens beskaffenhed, din person eller omstændighederne i øvrigt (retsplejelovens § 732, stk. 1). Det gælder før og efter tiltale, når du ikke selv har en forsvarer.

Det kan fx være en indviklet sag, sprogvanskeligheder eller en dom med store følger for dit arbejde.

1. Sig det til politiet Både du og politiet kan bede om, at der bliver beskikket en forsvarer (§ 732, stk. 2, 1. pkt.). Gør det gerne, før du bliver afhørt.
2. Tjek vejledningen Politiet skal vejlede dig om muligheden, og det skal fremgå af politirapporten, at du har fået vejledningen (§ 732, stk. 2, 2. og 3. pkt.). Bed om at se rapporten, hvis du er i tvivl.
3. Politiet sender spørgsmålet til retten Det er politiets opgave at sørge for, at din begæring bliver forelagt retten (§ 732, stk. 2, 4. pkt.). Du skal ikke selv skrive til retten.
4. Retten vurderer Retten ser på sagens art, på dig som person og på de øvrige omstændigheder. Fortæl derfor konkret, hvorfor du har brug for hjælp, fx ordblindhed, et sprogproblem eller en sag med mange dokumenter.
5. Afslag kan kæres Får du afslag, kan det kæres til den højere ret. En beslutning om at beskikke kan omvendt ikke påklages (§ 732, stk. 3).

Du bestemmer som udgangspunkt selv, hvilken advokat retten skal beskikke. Retten følger dit ønske, når advokaten er villig, og ingen af de lovbestemte grunde taler imod (retsplejelovens § 735, stk. 2). Rettens præsident kan sætte en frist for dit ønske, så find advokaten i tide.

Valget er ikke begrænset til de advokater, Justitsministeriet har antaget. En anden advokat kan beskikkes efter din anmodning, hvis advokaten må møde for den pågældende ret og vil lade sig beskikke (§ 733, stk. 3). Bliver sagen anket, kan den advokat, der førte sagen i byretten, også beskikkes i landsretten, når advokaten har møderet der (§ 733, stk. 2).

Advokaten skal opfylde kravene i §§ 733 og 734. Derudover kan retten sige nej, hvis der er en påviselig risiko for, at advokaten vil hindre eller modvirke sagens oplysning, eller hvis advokatens medvirken vil forsinke sagen væsentligt (§ 735, stk. 3). Efter anmodning træffes afgørelsen ved kendelse (stk. 4). Spørg derfor advokaten om ledige datoer, før du giver retten navnet.

Den forurettede, et vidne eller en, der har haft en anden rolle i sagen, kan aldrig beskikkes (§ 734, stk. 1). For en forsvarer, du selv vælger, gælder § 730, stk. 2. Her kan kun advokater med møderet ved den pågældende ret og personer, som justitsministeren har antaget som offentlige forsvarere ved retten, vælges. Retten kan dog tillade en advokat fra et andet nordisk land og helt undtagelsesvis en anden person over 18 år (§ 730, stk. 2). Et juridisk kandidatbevis er ikke nok, og det er en del af forskellen på en jurist og en advokat.

Er du under 18 år og ikke gift, træffer den, der har forældremyndigheden over dig, valget (§ 730, stk. 1). Hvad der ellers gælder for sigtede under 18 år, afhænger af alderen på gerningstidspunktet.

En beskikkelse kan tilbagekaldes i fem situationer, og i tre af dem er det dig, der tager initiativet. Reglerne står i retsplejelovens § 736, stk. 1, nr. 1-5.

Nr. 3 er den letteste vej. Fik du vagtadvokaten efter en anholdelse om natten, har du typisk ikke haft mulighed for at vælge, og du kan bede om en anden uden begrundelse. Ellers gælder nr. 4, og så er tidspunktet afgørende. Et skift kort før en berammet hovedforhandling kan blive afvist, hvis den nye advokat ikke kan møde på de fastsatte dage.

Afviser retten at beskikke en ny forsvarer efter nr. 3 eller 4, eller tilbagekalder den beskikkelsen efter nr. 2, kan afgørelsen kæres til Den Særlige Klageret inden en uge efter, at du har fået den at vide (§ 737, stk. 1).

Din forsvarer har ret til at se det materiale, politiet har samlet til brug for sagen, og til at få kopi af det, i det omfang det kan kopieres uden ulempe (retsplejelovens § 729 a, stk. 3). Forsvareren får desuden kopi af alle indførsler i retsbøgerne om sagen (stk. 2).

Der er to grænser, du skal kende. Retsbøgerne må forsvareren som udgangspunkt vise dig, medmindre andet følger af §§ 748 og 856, fx når et vidnes navn holdes skjult for dig. Retten kan forbyde, at du får kopierne udleveret, hvis der er risiko for, at de bliver misbrugt. Politiets materiale må forsvareren kun give videre til dig, hvis politiet giver samtykke, og det sker, når det findes ubetænkeligt (stk. 3). Du ser derfor ofte materialet sammen med forsvareren.

Politiet kan også pålægge forsvareren ikke at fortælle dig om bestemte oplysninger, fx af hensyn til sagens opklaring eller et vidnes sikkerhed (§ 729 a, stk. 4). Et sådant pålæg kan som udgangspunkt vare, til du har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. Skal det også gælde derefter, kan forsvareren bede retten afgøre ved kendelse, om det kan opretholdes (stk. 5).

Har du ingen forsvarer, kan du selv bede om at se retsbøgerne og politiets materiale hos politiet (§ 729 b). Politiet kan begrænse din adgang af de samme grunde som over for en forsvarer, men begrænsningen falder senest bort inden hovedforhandlingen.

I sjældne sager kan retten helt fravige reglerne om aktindsigt, fx af hensyn til statens sikkerhed eller tredjemands liv eller helbred (§ 729 c, stk. 1). Det må ikke ske, hvis det giver væsentlige betænkeligheder for dit forsvar (stk. 2), og inden retten afgør det, beskikkes der en advokat fra en særlig kreds, som kan udtale sig på dine vegne (stk. 5).

Det offentlige lægger ud for den beskikkede forsvarer, men om du ender med at betale, afhænger af, hvordan sagen slutter. Udgangspunktet står i retsplejelovens § 1007, stk. 1.

Rækken om delvis frifindelse er den, mange overser. Er du tiltalt for tre forhold og bliver dømt for ét, skal du ikke bære udgiften til den del af forsvaret, der gik til de to andre. Bed din forsvarer om at nævne det i proceduren, og nævn også stk. 4, hvis din økonomi er presset.

Reglerne gælder den beskikkede forsvarer. Vil du hellere selv vælge og betale en forsvarer, er udgangspunktet efter § 1007, stk. 2, at det offentlige ikke dækker den, uanset hvordan sagen ender.

To sigtede i samme sag får hver sin forsvarer, når deres forklaringer peger på hinanden, og det får betydning helt frem til fordelingen af udgifterne i dommen.

Ejnar fik sin advokat fra starten, fordi han havde et navn klar. Oluf fik sin senere, og skiftet gik kun igennem, fordi den nye advokat kunne møde på de berammede dage. Har du et ønske, så sig det, så snart du bliver sigtet.