Særeje til børn - hvad betyder det?
Særeje til børn betyder, at du i dit testamente bestemmer, at det, dit barn arver efter dig, ikke skal deles med barnets ægtefælle ved separation eller skilsmisse.
Mange regner med, at en arv automatisk er barnets egen. Det er den ikke. Arv indgår som udgangspunkt i barnets formuedeling på lige fod med løn og opsparing, og ved en skilsmisse deler ægtefællerne deres formuer lige (ægtefællelovens § 5). Det gælder også, selv om barnet fik arven, før det blev gift.
Særeje er undtagelsen. Det holdes uden for ligedelingen (§ 26, stk. 1, nr. 1), og det er dig som arvelader, der bestemmer det, ikke dit barn. Har du bestemt, at arven skal være fuldstændigt særeje, kan dit barn og svigerbarnet heller ikke senere aftale sig ud af det ved ægtepagt, medmindre testamentet giver dem lov.
Bestemmelsen skal stå i dit testamente (§ 23, stk. 3). Det er derfor ikke nok at sige det til familien eller lægge en seddel i skuffen, og det sikreste er at lade det stå i testamentet.
Hvilken type særeje skal arven være?
Du kan vælge mellem tre hovedtyper, og forskellen viser sig først, når dit barns ægteskab slutter ved skilsmisse eller død.
Ægtefælleloven § 23 giver dig de samme muligheder, som ægtefæller selv har efter § 12, med én undtagelse. Du kan ikke bestemme sumsæreje eller sumdeling, altså at kun et bestemt beløb skal være særeje. Du kan derimod godt begrænse særejet til et bestemt aktiv eller til en brøkdel af arven.
| Type | Ved skilsmisse | Hvis dit barn dør først | Hvis svigerbarnet dør først |
|---|---|---|---|
| Ingen bestemmelse | Arven deles lige | Arven deles som delingsformue | Arven deles som delingsformue |
| Skilsmissesæreje | Barnet beholder arven | Arven deles som delingsformue | Arven deles som delingsformue |
| Fuldstændigt særeje | Barnet beholder arven | Arven deles ikke, men svigerbarnet kan arve efter loven | Barnet beholder arven |
| Kombinationssæreje | Barnet beholder arven | Som fuldstændigt særeje | Som skilsmissesæreje |
Skilsmissesæreje er den mildeste form. Den beskytter mod skilsmissen, men ved dødsfald er arven helt almindelig fælles formue i ægteskabet.
Fuldstændigt særeje holder arven ude af enhver deling. Kombinationssæreje er en mellemvej, hvor særejet er fuldstændigt, hvis dit barn dør først, og kun gælder ved skilsmisse, hvis svigerbarnet dør først. Har svigerbarnet den største formue, kan dit barn stå sig bedre ved en ligedeling i det tilfælde.
Vil du kun sikre, at arven ikke halveres ved en skilsmisse, er skilsmissesæreje nok. Vil du også begrænse, hvor meget der går til svigerbarnet, hvis dit barn dør først, er fuldstændigt særeje det stærkeste valg. Svigerbarnet arver dog stadig efter loven, medmindre dit barn selv laver et testamente.
Reglerne om særeje mellem ægtefæller, ægtepagt og de mindre typer gennemgår vi i artiklen om særeje. Her er fokus på det, du som forælder kan bestemme.
Eksempel på særeje til børn ved skilsmisse
Med særeje beholder dit barn hele arven ved en skilsmisse, mens barnet uden særeje som udgangspunkt kun beholder halvdelen.
Lene er enke og har to voksne børn, Sara og Mads. Efter arvelovens § 1 arver børnene lige, så Sara får halvdelen af boet. Hun er gift med Kasper, og de har ingen anden formue af betydning.
Tre år senere bliver Sara og Kasper skilt. Har Lene ikke skrevet noget om særeje, er arven delingsformue og indgår i ligedelingen. Kasper får halvdelen af det, Sara arvede.
Havde Lene bestemt skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje, ville Sara beholde hele arven. Ved skilsmissen giver de tre typer altså samme resultat.
Eksempel
Saras arv ved skilsmissen fra Kasper, uden særeje i Lenes testamente.
- Sara 1/2
- Kasper 1/2
Med særeje i testamentet beholder Sara hele arven, og Kasper får ingen andel af den.
Forskellen mellem typerne viser sig, hvis Sara dør, mens hun stadig er gift med Kasper, og de har børn, og boet skiftes. Uden særeje eller med skilsmissesæreje får Kasper først halvdelen af arven ved delingen og arver derefter halvdelen af Saras del (arvelovens § 9), i alt tre fjerdedele. Med fuldstændigt særeje sker der ingen deling, og Kasper arver kun halvdelen.
Den halvdel kan kun Sara selv gøre mindre med sit eget testamente, ned til ægtefællens tvangsarv på en fjerdedel af arvelodden (§ 10).
Særeje for tvangsarv, afkast og det, der købes for arven
Særejet kan også omfatte dit barns tvangsarv, og det gælder både afkastet af arven og det, barnet køber for den.
Du kan som udgangspunkt ikke råde over tvangsarven ved testamente (arvelovens § 50). En bestemmelse om særeje ændrer dog ikke, hvor meget barnet får. Den afgør kun, hvordan arven behandles i barnets ægteskab. Den tidligere retsvirkningslov omfattede udtrykkeligt arv, herunder tvangsarv, og ægtefællelovens § 23 viderefører den regel.
Det, der træder i stedet for særeje, og indtægter af særeje er også særeje (ægtefællelovens § 25). Køber Sara et sommerhus for arven, er sommerhuset særeje. Renter og udbytte af arven følger med.
Særejet gør heller ikke arven mindre for dit barn. Barnet kan bruge, sælge og spare arven op, som det vil, og det er kun ved delingen mellem ægtefællerne, at bestemmelsen virker.
Køber hun i stedet sommerhuset for halvt arv og halvt fælles opsparing, bliver huset brøkdelssæreje efter forholdet mellem de midler, der er brugt (§ 24). Halvdelen er så særeje og halvdelen delingsformue.
Blandes arven med fælles opsparing på samme konto, kan det blive svært at vise, hvad der er arv. Bed dit barn holde arven adskilt og gemme opgørelsen fra dødsboet.
Særeje og båndlæggelse, når barnet er under 18 år
Arver dit barn, mens det er mindreårigt, kan du kombinere særeje med båndlæggelse, og båndlagt arv er i forvejen skilsmissesæreje.
Du kan bestemme, at tvangsarven helt eller delvis skal båndlægges, til barnet fylder 25 år (arvelovens § 53). Indtil da kan barnet ikke frit bruge pengene, og hvordan arven forvaltes, gennemgår vi under arv til børn under 18 år.
Båndlagt arv er skilsmissesæreje, og den bliver fuldstændigt særeje, hvis barnets ægtefælle dør (§ 58, stk. 1). Reglen gælder fortsat, når båndlæggelsen ophører, fx når barnet fylder 25 år (§ 58, stk. 2). Du kan fravige den i testamentet og fx bestemme fuldstændigt særeje fra start (§ 58, stk. 3).
Overvej også, om dit barn skal kunne ændre særejet senere. Et barn på 4 år i dag kan være 45 og gift i 20 år, når arven betyder noget. Testamentet kan give barnet og dets ægtefælle lov til at ophæve eller ændre særejet, og du kan sætte betingelser for det (ægtefællelovens § 23, stk. 2).
Har du mindreårige børn, laver mange forældre et børnetestamente samtidig. Det peger på, hvem der skal have forældremyndigheden, hvis I dør, og fordeler ikke arv. Særejet hører hjemme i selve testamentet.
Sådan skriver du særeje til børn ind i testamentet
Skriv særejet direkte i testamentet, og vær præcis om type, hvilke arvinger det gælder, og om det også omfatter tvangsarven.
Tjekliste til formuleringen
- Hvilke arvinger bestemmelsen gælder for, fx alle børn og børnebørn, der træder i et barns sted.
- Typen: skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. Står der bare "særeje", læses det som skilsmissesæreje.
- At det gælder både tvangsarv og friarv.
- At det, der træder i stedet for arven, og afkastet også er særeje.
- Om barnet og dets ægtefælle må ændre særejet ved ægtepagt, og på hvilke betingelser.
- Om særejet også skal gælde, hvis arven båndlægges, eller om § 58 skal fraviges.
Gennemgå listen med den, der skriver testamentet, så intet af det ender som en løs formulering.
Særeje i et brev holder kun, hvis ingen protesterer
En formløs bestemmelse om særeje, fx i et brev, kan efter lovforslagets bemærkninger være nok, hvis ingen gør indsigelse. Det er netop svigerbarnet, der har interesse i at gøre indsigelse, så skriv særejet ind i testamentet.
Giver du arveforskud, fx en udbetaling til et barns bolig, skal særejet bestemmes senest samtidig med, at du giver forskuddet. Det er ikke nok, at testamentet nævner særeje for den arv, forskuddet afregnes i.
Lenes testamente skulle altså have haft én linje mere. Med den linje havde Sara beholdt hele arven efter sin mor, og hvis Sara var død først, ville langt mindre af den være gået til Kasper.
Ofte stillede spørgsmål
Bliver arv automatisk særeje?
Nej. Arv er delingsformue, medmindre arveladeren har bestemt særeje i sit testamente. Undtagelsen er båndlagt arv, som efter arvelovens § 58 er skilsmissesæreje. Dit barn og dets ægtefælle kan også selv aftale særeje for arven ved ægtepagt.
Kan mit barn selv ophæve særejet?
Kun hvis dit testamente giver lov til det. Efter ægtefællelovens § 23, stk. 2 kan du bestemme, at barnet og dets ægtefælle må ændre særejet, og du kan sætte betingelser for det. Uden en sådan tilladelse kan de ikke aftale noget, der strider mod din bestemmelse.
Kan jeg også bestemme særeje for en gave til mit barn?
Ja. En gavegiver har samme muligheder som en arvelader. Bestemmelsen skal træffes senest samtidig med gaveløftet, eller når gaven gives. Det samme gælder et arveforskud.
Gælder særejet, selv om mit barn ikke er gift, når jeg dør?
Ja. Særejet følger arven og gælder i et senere ægteskab, også selv om barnet modtog arven, før det blev gift. Det gælder også det, barnet køber for arven, og afkastet af den.
Arver svigerbarnet, hvis mit barn dør, og arven er fuldstændigt særeje?
Ja, som udgangspunkt. Fuldstændigt særeje indgår ikke i delingen mellem ægtefællerne, men svigerbarnet arver efter de almindelige regler. Når der er børn, er det halvdelen af dit barns ejendele (arvelovens § 9). Det kan kun dit barn ændre med sit eget testamente.
Om forfatteren
Henriette Sørensen
Henriette Sørensen skriver om arv, testamenter, fremtidsfuldmagter, familieret og boligkøb. Hun har arbejdet med jura i fem år og sørger for, at artiklerne bygger på gældende lov og bliver opdateret, når reglerne ændrer sig.
Læs mere om Henriette