Ægtepagt - hvad skal den indeholde, og hvornår skal en advokat hjælpe?

En ægtepagt er en skriftlig aftale, hvor I som ægtefæller eller kommende ægtefæller fraviger lovens udgangspunkt om, at formuen deles lige, når ægteskabet slutter.

Uden ægtepagt er hovedreglen enkel. Ved separation eller skilsmisse deler I det hele lige, bortset fra det, loven selv holder uden for, for eksempel rimelige pensioner (§ 5 og § 26). Ved død gælder det samme princip. Ægtepagten er det eneste dokument, hvor I på forhånd kan ændre den fordeling, for loven tillader kun aftaler om formuedelingen inden for bestemte rammer (§ 2, stk. 2).

Langt de fleste ægtepagter handler om særeje, altså formue, der ikke skal deles. I kan også aftale, at en pension skal deles, selv om loven ellers holder den ude, eller at udbytte af særejet alligevel skal være fælles.

En ægtepagt er ikke det samme som en bodelingsaftale. Bodelingsaftalen laver I i forbindelse med separation eller skilsmisse (§ 32), mens ægtepagten fastlægger reglerne, inden der er noget at være uenige om.

I kan aftale særeje i tre hovedformer, begrænse særejet til bestemte dele af formuen og lave særlige aftaler om pension, erstatninger, gæld og afkast.

Ægtefælleloven giver en lukket liste, og tabellen viser mulighederne med den paragraf, aftalen bygger på.

Forskellen mellem de tre hovedformer viser sig først ved dødsfald, og den er ofte afgørende, når der er særbørn. Vi gennemgår de to stærkeste former hver for sig i artiklerne om fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.

Har I fået arv eller gave med en bestemmelse om særeje, kan I også ændre den ved ægtepagt, men kun hvis giveren har åbnet for det (§ 14 og § 23). De nederste rækker i tabellen bliver ofte overset, selv om de kan gøre aftalen rimelig for den, der ikke får særeje.

I opretter en ægtepagt ved at skrive den, underskrive den begge to og få den tinglyst i personbogen, og først derefter er den gyldig (§ 20).

Formkravene er få, men de er absolutte. Loven kræver ikke vidner eller notar. Til gengæld er en ægtepagt, der ikke er tinglyst, ikke gyldig, heller ikke mellem jer to.

1. Bliv enige om formålet. Skriv ned, hvad der skal beskyttes, og mod hvad: skilsmisse, død eller begge dele.
2. Vælg form og afgrænsning. Brug tabellen ovenfor. Skal hele formuen være særeje, eller kun et aktiv, en brøkdel eller noget, I får senere?
3. Tag stilling til pension, gæld og afkast. Det er her, mange ægtepagter bliver skæve, fordi kun det ene aktiv er tænkt igennem.
4. Skriv aftalen præcist. Aktiver skal kunne identificeres, og en tidsbegrænsning skal have et klart startpunkt (§ 12, stk. 5).
5. Underskriv begge to. Har en af jer en værge, der skal give samtykke, skal værgen også skrive under (§ 20).
6. Anmeld til tinglysning i personbogen. Hver af jer kan selv anmode om tinglysningen (§ 22).

Det sidste skridt glemmes oftest, og fejlen opdages typisk først ved en skilsmisse eller i et dødsbo.

I kan oprette ægtepagten før brylluppet, da loven også nævner kommende ægtefæller (§ 19). Det er ofte det letteste tidspunkt, fordi ingen af jer endnu føler, at der bliver taget noget fra jer.

En ægtepagt kan flytte en pension begge veje: ud af delingen ved særeje (§ 13) eller ind i delingen, når loven ellers holder den ude (§ 15).

Udgangspunktet ved skilsmisse er, at hver af jer beholder sine rimelige pensionsrettigheder (§ 34, stk. 1). Den del af en pension, der ligger ud over det rimelige, indgår i delingen (§ 34, stk. 4). Har ægteskabet været kort, indgår ingen pensioner (§ 35).

Problemet opstår, når den ene har sparet langt mere op end den anden. Her kan en ægtepagt efter § 13 gøre opsparingen til særeje, også de fremtidige indbetalinger, så den overskydende del ikke deles ved skilsmisse.

Det omvendte er § 15. Har den ene stået uden for arbejdsmarkedet i en periode, kan I aftale, at alders-, kapital- eller ratepension skal med i delingen ved separation eller skilsmisse. Det sikrer den, der har sparet mindst op, uden at vedkommende skal føre en sag.

Uden en sådan aftale er den svagere parts sikkerhed kompensationsreglerne. Ved formuedelingen kan den ene få tilkendt en kompensation, hvis vedkommende har sparet mindre op af hensyn til familien (§ 44), eller hvis ægteskabet har været langt og forskellen i pension stor (§ 45). Kompensationen efter § 44 kan højst udgøre halvdelen af forskellen i den pension, I hver har sparet op under ægteskabet. Regn samspillet med ægtepagten igennem, før I skriver under.

En ægtepagt kan kun ændres eller ophæves ved en ny ægtepagt, der selv opfylder kravet om underskrift og tinglysning (§ 21).

Det betyder, at I ikke kan ophæve en ægtepagt ved at rive den over, skrive en sidebemærkning eller blive mundtligt enige. Den tinglyste ægtepagt gælder, indtil en ny er tinglyst.

Ophævelse kræver, at I er enige. Ingen af jer kan alene sige en ægtepagt op. Vil den ene ud, og siger den anden nej, gælder ægtepagten fortsat, og spørgsmålet afgøres først, når ægteskabet slutter.

Typiske grunde til en ny ægtepagt er, at formålet er væk, fordi virksomheden er solgt, eller at særejet nu tilgodeser den ene langt mere end tiltænkt.

Husk at se på helheden, når I ophæver. Har I bygget et testamente op omkring særejet, kan en ophævelse ændre, hvad den længstlevende reelt arver.

Med en ægtepagt om skilsmissesæreje på virksomheden kan Helle beholde den ved en skilsmisse, mens Ulrik stadig får del i udbyttet, hvis de aftaler § 25, stk. 2.

Helle og Ulrik har været gift i otte år. De ejer et hus sammen, og Helle vil nu starte egen virksomhed med opsparing, hun havde fra før ægteskabet. Ulrik er ansat og vil gå ned i tid, mens virksomheden kommer i gang.

De regner på en skilsmisse om ti år. Vi forudsætter, at friværdien i huset svarer til halvdelen af deres samlede nettoformue, virksomheden til to femtedele og Ulriks opsparing til den sidste tiendedel.

Den skævhed er prisen for at beskytte virksomheden, og den rammer Ulrik, der netop har gået ned i tid. Derfor aftaler de tre ting mere i samme ægtepagt. Overskud, Helle trækker ud af virksomheden, er delingsformue (§ 25, stk. 2). Særejet aftrappes over en årrække (§ 12, stk. 5), så virksomheden gradvist bliver fælles. Og Helles ratepension skal med i delingen ved skilsmisse (§ 15).

Ved død gælder skilsmissesæreje ikke. Dør Helle først, indgår virksomheden i ligedelingen, og Ulrik får sin halvdel af delingsformuen og arver derudover efter Helle. Vil de ændre på det, hører det hjemme i et testamente for ægtefæller.

En advokat er en god idé, når ægtepagten skal mere end at gøre ét aktiv til særeje, for eksempel ved virksomhed, særbørn, pension eller tidsbegrænsning.

Loven stiller ikke krav om, at en advokat er med. Et par, der blot vil holde en arvet sommerhusandel uden for en skilsmisse, kan sagtens klare sig selv, hvis aftalen er præcis, og den bliver tinglyst.

Billedet ændrer sig, når aftalerne påvirker hinanden, og ægtepagten skal passe til jeres testamente.

• En af jer har eller starter en virksomhed.
• Der er særbørn, eller der er stor forskel i alder eller formue.
• Den ene har en pension, der er langt større end den andens.
• I vil tidsbegrænse, aftrappe eller lave sumsæreje.
• Der er arv eller gave med særejebestemmelser, I vil ændre.
• I vil ophæve eller ændre en ægtepagt, I har levet med i mange år.

Passer et eller flere punkter på jer, er det bedre at bruge rådgivning nu end at lade en skifteret fortolke en uklar aftale senere. Ægtepagten er kun én af de aftaler, der hører under familieret, og den bør ses sammen med resten af jeres økonomi.