Kombinationssæreje - når det afgør, hvem der dør først

Kombinationssæreje er en særejeaftale i en ægtepagt, hvor særejet holdes ude ved separation og skilsmisse, mens virkningen ved død afhænger af, hvem af jer der dør først (ægtefællelovens § 12, stk. 1, nr. 3).

Loven kender tre hovedformer for særeje. Skilsmissesæreje holdes ude ved skilsmisse, men deles ved død. Fuldstændigt særeje holdes ude i begge situationer. Kombinationssæreje ligger mellem de to, og det er rækkefølgen af dødsfaldene, der afgør, hvilken af dem der kommer til at gælde.

Bestemmelsen giver tre varianter, og ægtepagten skal sige, hvilken I vælger.

• Fuldstændigt særeje, hvis en bestemt af jer dør først. Dør den anden først, deles særejet ved døden som delingsformue.
• Fuldstændigt særeje for førstafdøde. Den af jer, der dør først, har fuldstændigt særeje, mens den længstlevendes særeje deles.
• Fuldstændigt særeje for længstlevende. Den efterlevende beholder sit særeje, mens den førstafdødes særeje deles. Formen kaldes ofte skilsmissesæreje med fuldstændigt særeje for længstlevende.

Ved separation og skilsmisse er der ingen forskel på de tre. I beholder hver jeres særeje, og kun delingsformuen deles lige (§ 26, stk. 1, nr. 1). Hele pointen ligger i dødsfaldet. Resten af siden tager udgangspunkt i varianten for længstlevende, men regnestykket for de to andre følger samme logik.

Ved kombinationssæreje for længstlevende beholder den, der overlever, sit eget særeje, mens den førstafdødes særeje deles lige, som om det var delingsformue.

Når en ægtefælle dør, deles formuen lige mellem den længstlevende og dødsboet, men fuldstændigt særeje holdes uden for (§ 5, stk. 1, 2. pkt. og § 51, stk. 1, nr. 1). Kombinationssæreje bruger netop den regel, bare kun på den ene side af bordet.

Udfald 1 - du dør først

Dit særeje behandles som delingsformue. Din ægtefælle får halvdelen ved ligedelingen, og den anden halvdel er dit dødsbo. Af dødsboet arver din ægtefælle halvdelen, når du efterlader børn, og resten går til børnene (arvelovens § 9). Ejer du hele formuen, ender din ægtefælle altså med tre fjerdedele, og dine børn deler en fjerdedel. Din ægtefælles eget særeje røres ikke.

Udfald 2 - din ægtefælle dør først

Nu er det dit særeje, der er fuldstændigt. Det holdes uden for ligedelingen, og din ægtefælles dødsbo får kun sin halvdel af det, din ægtefælle selv ejede. Dine egne midler følger ikke med over til din ægtefælles børn.

Begge udfald peger mod den, der lever længst. Det er den store forskel til fuldstændigt særeje, hvor det er den førstafdødes arvinger, der står stærkest.

Ordningen spiller også sammen med uskiftet bo. Den førstafdødes særeje deles som delingsformue og kan derfor overtages uskiftet efter arvelovens § 17, når særbørn har givet samtykke (§ 18). Den længstlevendes eget fuldstændige særeje indgår ikke, og det gør det, den længstlevende senere får som fuldstændigt særeje, heller ikke (§ 23, stk. 1).

Forskellen er, at fuldstændigt særeje altid følger ejeren og dennes arvinger, mens kombinationssæreje lader udfaldet afhænge af, hvem der overlever.

Tabellen sammenligner de tre former set fra din egen formue. Kombinationssæreje er her varianten for længstlevende.

Læs rækken "Din ægtefælle dør først". Her er fuldstændigt særeje og kombinationssæreje ens, for du beholder dit. Forskellen opstår i rækken over, når du selv dør først. Med fuldstændigt særeje går dit særeje udelt til dødsboet, og din ægtefælle arver kun sin del af det. Med kombinationssæreje får din ægtefælle først halvdelen ved ligedelingen og arver derefter af resten.

Valget mellem kombinationssæreje og fuldstændigt særeje handler derfor sjældent om skilsmisse, hvor de virker ens. Det handler om, hvem I helst vil sikre, når den ene af jer dør - den efterlevende eller børnene.

Kombinationssæreje passer til par, der vil holde formuen adskilt ved skilsmisse, men samtidig vil sikre den af jer, der lever længst.

Punkterne herunder er dem, der oftest får et par til at overveje formen. Jo flere der passer på jer, jo mere er der at regne på, før I skriver under.

• Aldersforskel. Er den ene væsentligt ældre, kan I med nogen sikkerhed forudse rækkefølgen, og så kan varianten med en bestemt ægtefælle give mening.
• Ulige formuer. Ejer den ene det meste, afgør dødsrækkefølgen, om formuen bliver hos den efterlevende eller går videre til den førstafdødes arvinger.
• Særbørn. Har en af jer børn fra et tidligere forhold, skal I tage stilling til, om de skal arve deres forælders særeje udelt, eller om den efterlevende kommer først.
• Fælles bolig. Skal den længstlevende kunne blive boende, hjælper det, at den førstafdødes særeje kan indgå i et uskiftet bo.
• Arv fra familien. Har en af jer fået arv med en særejebestemmelse, gælder giverens bestemmelse, og I kan kun ændre den ved ægtepagt, hvis giveren har åbnet for det (ægtefællelovens § 14).

Passer ingen af punkterne, er almindeligt skilsmissesæreje eller ingen ægtepagt ofte nok. Er der både særbørn og ulige formuer, er der mest at vinde ved at regne de tre varianter igennem, som Merete og Svend gør nedenfor.

Merete og Svend viser, at kombinationssæreje kan give den efterlevende mere end ingen ægtepagt, fordi den længstlevendes eget særeje holdes helt ude.

Merete er 67 og Svend 58. De blev gift for fire år siden. Merete ejer fire femtedele af parrets samlede formue, blandt andet huset, og Svend ejer den sidste femtedel. Merete har en voksen datter, og Svend har en voksen søn. Ingen af dem har testamente, og spørgsmålet er, hvilken form særejet i deres ægtepagt skal have.

Sådan ender det, hvis Merete dør først, regnet efter ægtefællelovens § 5 og § 51 og arvelovens § 9.

1. Ingen ægtepagt. Alt deles lige. Meretes bo er halvdelen, og Svend arver halvdelen af det. Svend får 75 procent af formuen, datteren 25 procent.
2. Fuldstændigt særeje for begge. Meretes fire femtedele går udelt til hendes bo. Svend arver halvdelen og beholder sin egen femtedel. Svend får 60 procent, datteren 40 procent.
3. Kombinationssæreje for længstlevende. Meretes særeje deles. Svend får 40 procent ved ligedelingen, arver 20 procent, og hans egen femtedel holdes ude. Svend får 80 procent, datteren 20 procent.

Tallene viser dilemmaet. Kombinationssæreje sikrer den efterlevende bedst, men Meretes datter får mindre, end hun ville uden ægtepagt. Vil Merete ændre det, kan hun i et testamente begrænse Svends arv af hendes bo til tvangsarven, som er en fjerdedel af hans arvelod (arvelovens § 10). Så falder hans arv fra 20 til 5 procent af formuen, datteren får 35 procent, og Svend står stadig med 65 procent.

Merete og Svend vælger kombinationssæreje for længstlevende og et testamente fra Merete til fordel for datteren. Svend er bedre sikret end med fuldstændigt særeje, og datteren får mere end med kombinationssæreje alene.

Kombinationssæreje kan kun aftales i en ægtepagt, og den gælder først, når I begge har skrevet under, og den er tinglyst i personbogen (ægtefællelovens § 20).

Ægtepagten skal sige præcist, hvilken af de tre varianter I vælger, og om særejet gælder hele formuen eller kun en del af den. Vil I senere skifte variant eller ophæve særejet, kræver det en ny ægtepagt (§ 21).

Hvordan I opretter en ægtepagt, og hvad den ellers kan indeholde, står i guiden til ægtepagt. Har I særbørn, så skriv ægtepagten og testamentet på samme tid, så de ikke trækker i hver sin retning. Samspillet er beskrevet under testamente for ægtefæller.