Familielån - sådan laver I et gældsbrev, der holder

Et familielån er kun et lån, hvis I kan dokumentere, at pengene skal betales tilbage, og uden et gældsbrev risikerer I, at overførslen bliver set som en gave. Mange familielån går til udbetalingen ved et boligkøb. Reglerne er de samme, men beløbet er ofte større, og så betyder et klart gældsbrev endnu mere.

Den grænse betyder mere, end de fleste regner med. En gave til et barn over det afgiftsfri beløb udløser gaveafgift. Et lån gør ikke, fordi barnet skylder pengene. Men når Skattestyrelsen ser en stor overførsel fra forælder til barn uden papirer, aftalt rente eller afdrag, er det svært bagefter at bevise, at der var tale om et lån.

Et skriftligt gældsbrev løser begge problemer på én gang. Det viser, hvem der skylder hvad, på hvilke vilkår, og fra hvilken dato. Resten af siden handler om, hvilken type lån I skal vælge, hvad der skal stå i papiret, og hvad der sker med gælden over tid.

De fleste familielån laves som anfordringslån, fordi långiveren kan kræve pengene tilbage når som helst, og det gør lånet både fleksibelt og let at dokumentere.

Alternativet er et lån med fast løbetid og en afdragsplan, som minder om et banklån. Valget har betydning for forældelsen, for hvornår långiveren kan få pengene, og for hvor meget lånet reelt er værd. Tabellen stiller de to typer op mod hinanden.

Rækken om rentefrie lån kræver en forklaring. Et rentefrit lån, der først skal betales om mange år, er mindre værd for långiveren i dag end det beløb, der står i gældsbrevet. Den forskel kan blive set som en gave. Hvor grænsen går, afhænger af Skattestyrelsens vurdering af netop jeres vilkår, så tal med en rådgiver, før I binder et rentefrit lån til en lang, fast løbetid.

Et gældsbrev til et familielån skal mindst vise parterne, beløbet, datoen, renten og vilkårene for tilbagebetaling, og begge parter skal skrive under.

Der er ingen lovbestemt blanket. Papiret skal bare kunne læses af en fremmed om ti år, for det er ofte netop dér, det bliver brugt: hos skifteretten, hos Skattestyrelsen eller ved bordet, når søskende deler arven. Brug listen som minimum.

• Fulde navne og CPR-numre på långiver og låntager.
• Lånebeløbet og datoen for udbetalingen, gerne med henvisning til selve bankoverførslen.
• Om lånet er et anfordringslån, og i så fald med hvilket varsel det kan opsiges.
• Eller, ved fast løbetid, afdragenes størrelse, forfaldsdatoer og den sidste betalingsdag.
• Rentesatsen, eller at lånet udtrykkeligt er rentefrit.
• Hvad der sker med restgælden, hvis långiveren dør, fx at den skal modregnes i låntagerens arv.
• Om lånet må overdrages, og om låntagerens ægtefælle eller samlever hæfter.
• Dato og underskrift fra begge, gerne med to vitterlighedsvidner.

Et familielån med gældsbrev forældes efter 10 år, og for et anfordringslån regnes de 10 år fra den dag, pengene blev udbetalt, ikke fra den dag, långiveren beder om dem.

Hovedreglen i forældelsesloven er en frist på 3 år (§ 3). Den forlænges til 10 år, når der er udstedt et gældsbrev, eller når gælden er anerkendt skriftligt (§ 5, stk. 1, nr. 1 og 3). Uden gældsbrev og uden skriftlig anerkendelse bliver det første spørgsmål ofte, om lånet overhovedet kan bevises. Renter, der forfalder løbende, forældes dog allerede efter 3 år (§ 5, stk. 2).

Starttidspunktet er det, der overrasker. Fristen løber fra det tidligste tidspunkt, hvor långiveren kunne kræve at få pengene (§ 2, stk. 1). Ved et anfordringslån er det udbetalingsdagen, fordi beløbet kunne kræves straks.

Forældelsen afbrydes, når låntageren erkender gælden, enten udtrykkeligt eller ved at betale et afdrag (§ 15). Fra den dag løber en ny frist (§ 19, stk. 2).

Den nemmeste vane er derfor en kort, dateret erklæring, hvor låntageren hvert år eller hvert andet år bekræfter restgælden og skriver under. Det koster fem minutter og holder lånet i live, så længe I vil.

Långiveren kan hvert år eftergive en del af lånet som en gave, og så længe eftergivelsen og årets øvrige gaver holder sig inden for det afgiftsfri beløb, betales der ingen gaveafgift.

Reglen står i boafgiftslovens § 22, stk. 1, og det afgiftsfri beløb pr. barn og år reguleres. Det samme gælder for en samlever med 2 års fælles bopæl. Satser og undtagelser står under gaveafgift, og her regner vi derfor i "antal afgiftsfrie beløb" i stedet for kroner.

Dør långiveren, før lånet er betalt eller eftergivet, er restgælden et aktiv i dødsboet, og den skal som udgangspunkt trækkes fra låntagerens arv eller betales tilbage.

Tilbage til Preben og Josefine. Dør Preben efter tre års eftergivelser, skylder Josefine stadig 3 afgiftsfrie beløb til boet. Har hun en bror, deles boet med de 3 beløb regnet med, og Josefines andel bliver tilsvarende mindre. Er hendes arv mindre end gælden, skal hun betale forskellen til boet, for et lån forsvinder ikke ved dødsfaldet. Hvordan boet gøres op, kan du læse om under dødsbo.

Gældsbrevet er også det, der afgør, om de øvrige arvinger vil anerkende gælden som et aktiv i boet. Kan boet ikke vise et underskrevet gældsbrev eller anden dokumentation for aftalen, kan Josefines bror hævde, at overførslen var en gave, og så skal den vurderes som gave eller arveforskud i stedet for et lån. Giv derfor alle børn en kopi af gældsbrevet, mens långiveren lever, og opbevar originalen et sted, hvor dødsboet finder det. Dør låntageren før långiveren, er gælden en del af låntagerens egen gæld i hendes bo, og långiveren skal anmelde sit krav til hendes dødsbo inden proklamafristen på 8 uger. Ellers kan kravet bortfalde (dødsboskifteloven § 83).

Her ligger forskellen til et arveforskud. Et arveforskud er en gave, der lægges til boet, når arvelodderne beregnes (arvelovens § 47). Overstiger forskuddet arvelodden, skal modtageren som udgangspunkt ikke betale det overskydende tilbage (§ 46, stk. 2). Et lån skal betales fuldt ud. Derfor skal gældsbrevet sige klart, at der er tale om et lån.

Vil Preben gerne have, at Josefine slipper for restgælden, kan han eftergive den i et testamente. Det, der eftergives på den måde, er arv og ikke en gave. Eftergivelsen kan ikke tilsidesætte broderens tvangsarv, så regn efter, hvor meget der frit kan rådes over, før du bestemmer det. Grundreglerne for, hvem der arver hvad, står under arveregler.