Oprette virksomhed - virksomhedsform, CVR og de første aftaler

Mange tror, at det første skridt er at vælge mellem enkeltmandsvirksomhed og selskab på virk.dk. Det er det ikke. Det første skridt er at beslutte, hvor meget af din private økonomi du vil sætte på spil, og om du starter alene eller sammen med andre. Formen følger af de to svar.

Juridisk set skal der overraskende lidt til. Du driver virksomhed, så snart du sælger varer eller ydelser med det formål at tjene penge, og erhvervsvirksomhedsloven omfatter netop de virksomheder, hvis formål er at skaffe ejerne et økonomisk udbytte ved at drive erhverv (§ 1, stk. 1). Loven nævner udtrykkeligt enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber som virksomheder (§ 1, stk. 2). Der er ingen eksamen, som udgangspunkt ingen godkendelse og intet krav om startkapital, medmindre du vælger et selskab. Nogle fag kræver dog autorisation. Er du ikke statsborger i et nordisk land, et EU/EØS-land eller Schweiz, kræver det som udgangspunkt en arbejdstilladelse efter udlændingeloven at drive selvstændig erhvervsvirksomhed her (§ 13, stk. 1). Det krav gælder ikke, hvis du fx har permanent opholdstilladelse, som loven kalder tidsubegrænset opholdstilladelse (§ 14, stk. 1, nr. 4).

Det, der kræver arbejde, er resten - at vælge en form, der passer til risikoen, at få styr på registrering og moms, og at aftale de vigtigste ting med dem, du starter sammen med. Når du vil oprette virksomhed, er det de tre ting, der afgør, om du står godt, når den første kunde ikke betaler. Emnet hører under erhvervsjura, og de tre ting bør tages i netop den rækkefølge.

Der findes fire virksomhedsformer, som næsten alle iværksættere vælger imellem. Forskellen ligger i, hvem der hæfter, og hvor meget der skal til for at komme i gang. Tabellen samler det, du skal vide, før du vælger.

Aktieselskabet er udeladt af tabellen, fordi det sjældent er en startform. Det har et væsentligt højere kapitalkrav end anpartsselskabet (selskabslovens § 4, stk. 2) og flere krav til ledelsen. Kommanditselskabet ser du mest i investeringsprojekter, hvor et anpartsselskab er komplementar, og hvor investorerne går ind som kommanditister med en begrænset risiko. For en almindelig iværksætter står valget derfor mellem de to første rækker og den sidste.

Læg mærke til kolonnen om stiftelse. De personlige former kræver næsten intet papirarbejde, og det er netop derfor, de er farlige. Du kan stå i et interessentskab med fuld hæftelse uden at have skrevet en eneste linje under.

Starter du alene, står valget som regel mellem enkeltmandsvirksomhed og anpartsselskab. Enkeltmandsvirksomheden er hurtig og billig i drift, og du kan oprette en enkeltmandsvirksomhed samme dag, som du får din første kunde. Bagsiden af det enkle er, at du hæfter for alt. Anpartsselskabet adskiller virksomhedens gæld fra din, fordi anpartshaverne ifølge selskabslovens § 1, stk. 2 ikke hæfter personligt for selskabets forpligtelser. Til gengæld skal du kunne skyde mindst 20.000 kr. ind og leve med flere formkrav.

Brug listen her som en ærlig prøve. Jo flere udsagn, der passer på dig, jo stærkere er argumentet for et selskab.

• Du skal indgå kontrakter, hvor én fejl kan udløse et erstatningskrav, der er større end din opsparing.
• Du skal købe varer, maskiner eller et lager på kredit, før kunderne har betalt.
• Du ejer en bolig eller anden formue, som ikke må komme i spil, hvis virksomheden går dårligt.
• Du forventer at hente medejere eller investorer ind inden for et par år.
• Du vil kunne sælge virksomheden eller en del af den som en samlet enhed.

Passer ingen af punkterne, fordi du sælger rådgivning eller håndværk i lille skala uden lager, er enkeltmandsvirksomheden ofte det fornuftige sted at begynde. Du kan altid skifte form senere. Vær samtidig realistisk om, hvad den begrænsede hæftelse dækker. Banker og udlejere beder ofte ejeren om en personlig kaution, og så hæfter du alligevel for netop det lån eller den lejekontrakt. Hælder du mod selskabet, gennemgår vi på en særskilt side, hvordan du kan oprette et ApS skridt for skridt.

Et interessentskab er den form, mange havner i uden at have valgt den. Kendetegnet efter erhvervsvirksomhedslovens § 2, stk. 1 er, at hver eneste deltager står personligt og ubegrænset inde for hele virksomhedens gæld, og at I gør det solidarisk. Når to venner begynder at sælge sammen og deler overskuddet, vil forholdet typisk blive anset som et interessentskab, også selv om ingen af dem har brugt ordet.

Solidarisk er det ord, der gør ondt. Den, virksomheden skylder penge, må gå efter én af jer for det fulde krav og vil naturligvis vælge den, der har noget at tage af. Hvor stor en ejerandel hver af jer har, og hvem af jer der skrev under, er uden betydning for kreditor. Den af jer, der betaler, må bagefter selv forsøge at få sin andel tilbage fra de andre, og her er det jeres indbyrdes aftale, der afgør, hvad I skylder hinanden.

Det er netop den indbyrdes aftale, loven ikke skriver for jer. Bortset fra få kapitler gælder erhvervsvirksomhedsloven ikke for interessentskaber (§ 2, stk. 3), så fordeling af overskud, udtræden, dødsfald og uenighed afhænger af, hvad I har aftalt. Uden en skriftlig interessentskabskontrakt står I med almindelige formueretlige regler og et bevisproblem. Loven giver jer til gengæld eneret på betegnelsen, for kun interessentskaber, kommanditselskaber og andelsselskaber må bruge den eller forkortelsen I/S i navnet (§ 6, stk. 4).

Én misforståelse går igen hos gifte iværksættere. En ægtepagt om særeje fordeler formuen mellem ægtefællerne ved skilsmisse og død. Den beskytter ikke dine egne aktiver mod kreditorerne i det interessentskab, du hæfter for.

CVR-nummeret er virksomhedens identitet over for myndigheder, kunder og banker, og hver juridisk enhed får kun ét (CVR-lovens § 5, stk. 1). Registreringen foregår på virk.dk med MitID og tager typisk kort tid, når du har dine oplysninger klar.

Mange tror, at CVR-loven pålægger alle selvstændige at registrere sig fra første dag. Loven siger noget andet. Den definerer en fysisk person, der er arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende, som en juridisk enhed (§ 3, nr. 1), og Erhvervsstyrelsen tildeler CVR-nummer til de enheder, der anmeldes til registrering i henhold til anden lovgivning (§ 5, stk. 2). Det er altså reglerne om moms, ansatte og selskaber, der udløser pligten. Skal du opkræve moms, fordi din omsætning passerer momsgrænsen, eller ansætter du en medarbejder, skal du registreres. Ligger du under grænsen, kan du ofte vælge at registrere dig frivilligt.

For et interessentskab er der en særregel. Det skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen efter erhvervsvirksomhedsloven, hvis alle interessenterne er kapitalselskaber (§ 2, stk. 3, 2. pkt.). Er interessenterne almindelige personer, som Troels og Pia nedenfor, følger registreringen af momsreglerne, ligesom for en enkeltmandsvirksomhed.

Når nummeret er på plads, skal det bruges. Virksomheden skal angive navn, hjemsted og CVR-nummer i breve, på andre forretningspapirer, i elektroniske meddelelser og på hjemmesiden (erhvervsvirksomhedslovens § 6, stk. 9). En faktura uden CVR-nummer er et af de første tegn på, at en ny virksomhed ikke har styr på grundreglerne.

Starter et udenlandsk selskab aktiviteter i Danmark uden at oprette et dansk selskab, kan aktiviteten alligevel udgøre et fast driftssted her og dermed gøre selskabet skattepligtigt til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Under opstart er aftalerne vigtigere end formen. Den rigtige virksomhedsform kan ikke redde et kompagniskab, hvor ingen har skrevet ned, hvad der sker, når en af jer vil ud.

Er I flere ejere af et selskab, er det en ejeraftale, der regulerer forholdet mellem jer, fx hvem der må købe en anden ud, hvordan anparterne værdiansættes, og hvad der sker ved sygdom eller død. I et interessentskab spiller interessentskabskontrakten samme rolle, og den er endnu vigtigere, fordi loven som nævnt er næsten tavs om forholdet mellem interessenterne.

Skal du arbejde tæt sammen med en anden virksomhed uden at blive medejer, er det en anden situation. Her taler vi om en samarbejdsaftale, der fastlægger opgaver, betaling og ansvar, så ingen af jer kommer til at hæfte for den andens gæld. Grænsen er vigtig, for et tæt samarbejde med fælles kunder og fælles overskud kan i praksis glide over i et interessentskab.

Uanset aftaletypen gælder det samme råd. Skriv aftalen, mens I er enige, og tag stilling til de kedelige spørgsmål om udtræden, tab og uenighed, før de bliver aktuelle.

Et typisk forløb viser, hvor hurtigt den solidariske hæftelse bliver konkret.

Pia betaler for at undgå en retssag og kræver bagefter halvdelen tilbage fra Troels. Uden en kontrakt, der siger, hvordan tab fordeles, og hvem der må forpligte virksomheden, bliver det et skænderi om, hvad de egentlig havde aftalt. Var virksomheden startet som et anpartsselskab, ville grossisten som udgangspunkt kun kunne gå efter selskabets midler. Pia ville have mistet sit indskud, men ikke sin lejlighed, medmindre hun havde kautioneret for gælden.

Som iværksætter har du mange ting i hovedet, og de juridiske er lette at skubbe. Gå punkterne igennem, før du sender den første faktura.

• Du har besluttet, hvor meget af din private formue du kan tåle at miste, og valgt virksomhedsform ud fra det.
• Starter du med andre, har I aftalt skriftligt, hvem der ejer hvad, hvordan overskud og tab fordeles, og hvad der sker, når en af jer vil ud.
• Du har tjekket, at firmanavnet tydeligt adskiller sig fra andre og ikke bruger andres navn eller varemærke (erhvervsvirksomhedslovens § 6, stk. 2).
• Du ved, om du skal momsregistreres eller registrere dig som arbejdsgiver, og hvornår det i så fald skal ske.
• Navn, hjemsted og CVR-nummer står på faktura, hjemmeside og i mailsignaturen.
• Du har en særskilt bankkonto til virksomheden, så private og erhvervsmæssige penge ikke blandes.
• Du har læst, om banken eller udlejeren kræver personlig kaution, og hvad det betyder for din hæftelse.
• Du har overvejet, om din virksomhed har brug for en erhvervsforsikring mod erstatningskrav.

En god tommelfingerregel - vælg formen efter den værste realistiske dag, ikke efter den bedste. Den dag en stor kunde ikke betaler, er det hæftelsen og aftalerne, der bestemmer, hvem der står tilbage med regningen.