Spring til indhold
Advokatrådgivning

Erhverv

Erhvervsjura - juridisk hjælp, når du driver virksomhed

Hvilke regler der gælder, fra du vælger virksomhedsform, til du får medejere, laver aftaler med andre virksomheder eller står i en krise, og hvor du læser videre om hver fase.

Skrevet af Henriette Sørensen, kommunikationsansvarlig

Udgivet · Opdateret

Et langt egetræsbord med kaffekopper og lukkede mapper i et lyst kontor med skubbede stole

Hvad er erhvervsjura?

Erhvervsjura er ikke ét lovområde, men en samlebetegnelse for de regler, der rammer dig, fordi du driver virksomhed. Ordet erhvervsret bruges om det samme. Selskabsloven bestemmer, hvordan et ApS eller A/S skal være skruet sammen. Erhvervsvirksomhedsloven dækker blandt andet enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber (§ 1, stk. 2). Aftaleretten bestemmer, hvornår en aftale med en kunde eller en samarbejdspartner er bindende, og konkursretten tager over, hvis pengene slipper op.

Forskellen fra din private juridiske situation er, at næsten alt foregår mellem parter, som loven betragter som ligeværdige. Som forbruger har du mange regler, der beskytter dig, også selv om du har skrevet under på noget dårligt. Som erhvervsdrivende har du langt færre. Det, du har aftalt, er som udgangspunkt det, der gælder, og en uklar aftale bliver tolket af en dommer, der ikke kender jeres hensigter.

Derfor handler god erhvervsjura mest om at tage stilling, før der opstår et problem. En virksomhedsform, der er valgt med omtanke, og aftaler, der siger, hvad der sker, når noget går galt, er billigere end en tvist bagefter.

Virksomhedens faser - fra opstart til krise

De juridiske spørgsmål skifter, efterhånden som virksomheden vokser. Den, der lige har fået sit CVR-nummer, har ikke brug for en ejeraftale endnu, men har brug for at vide, hvad virksomhedsformen betyder for privatøkonomien. Tabellen viser de typiske spørgsmål i hver fase, og hvilken lov de hører under.

FaseTypisk spørgsmålLovLæs mere
OpstartEnkeltmandsvirksomhed eller selskab, og hæfter jeg privat?Erhvervsvirksomhedsloven § 2 og selskabsloven § 1Start virksomhed
StiftelseHvordan bliver virksomheden til et anpartsselskab?SelskabslovenOprette ApS
Flere ejereHvad sker der, hvis en af os vil ud eller dør?Selskabsloven § 82 og aftalerettenEjeraftale
SamarbejdeHvordan arbejder vi sammen med en anden virksomhed uden at hæfte for den?Aftaleloven og erhvervsvirksomhedsloven § 2Samarbejdsaftale
SalgHvilke vilkår gælder, når vi sælger og leverer til erhvervskunder og forbrugere?Købeloven, aftaleloven og forbrugeraftalelovenHandelsbetingelser
PartnereHvordan aftaler vi salg gennem en agent eller forhandler, en licens eller fortrolighed?Handelsagentloven, forretningshemmelighedsloven og aftalerettenKontrakter
MarkedsføringHvad må vi love i en reklame, og må vi sende nyhedsbreve på e-mail?MarkedsføringslovenMarkedsføringsloven
Navn og brandHvordan beskytter vi vores navn og logo mod efterligning?VaremærkelovenVaremærke
DriftHvilke regler gælder, når virksomheden behandler oplysninger om kunder og ansatte?Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelseslovenGDPR
AnsatteHvilke regler gælder, når virksomheden ansætter, advarer eller afskediger en medarbejder?Funktionærloven, ansættelsesbevisloven og lov om ansættelsesklausulerAnsættelsesret
UdlandSkal et udenlandsk selskab betale skat af aktiviteten i Danmark?Skattereglerne om fast driftsstedFast driftssted
KriseEn kunde er gået konkurs, eller vi kan ikke betale vores egne regningerKonkurslovenKonkurs

Faserne overlapper. Mange tager en medejer ind, mens virksomheden stadig er en enkeltmandsvirksomhed, og det er netop i overgangen, at de fleste fejl sker. Den rækkefølge, du træffer beslutningerne i, betyder mere, end man skulle tro.

Når I er flere ejere i virksomheden

Når I er to eller flere om et selskab, afgøres de fleste uenigheder af, hvor mange stemmer hver af jer har. På generalforsamlingen træffes almindelige beslutninger med simpelt stemmeflertal, og står stemmerne lige, er forslaget ikke vedtaget (selskabslovens § 105). Vil I ændre vedtægterne, kræver det mindst 2/3 både af de afgivne stemmer og af den kapital, der er repræsenteret (§ 106, stk. 1).

Det lyder teknisk, men det har store følger for to ejere. Regnestykket forudsætter, at I begge møder på generalforsamlingen. Ejer I halvdelen hver, kan ingen af jer få noget igennem alene. Ejer den ene 60 procent, vinder hun afstemninger med simpelt flertal, fx valget af ledelsen, men den daglige ledelse ligger hos direktionen og ikke hos generalforsamlingen. Hun kan heller ikke ændre vedtægterne uden den anden, fordi 60 er mindre end 2/3. Ved 70 procent kan flertalsejeren gøre begge dele. Udebliver den anden ejer, tæller kun den kapital, der er til stede på mødet (§ 106, stk. 1). Så kan den fremmødte ejer ændre vedtægterne uden modpartens stemme. Eksemplet med Palle, Tage og Benny på vedtægtssiden viser, hvordan fremmødet ændrer regnestykket. Vedtægterne skal i forvejen indeholde blandt andet selskabets navn, formål, kapital og ledelse (§ 28), og de kan skærpe kravene til en ændring.

Det, I ikke vil overlade til stemmetallene, skriver I i en ejeraftale. Den kan sige, hvem der må købe anparterne, hvis en af jer vil sælge, hvad der sker ved sygdom eller død, og hvordan I bryder et dødvande.

Ejeraftalen binder ikke selskabet

En ejeraftale er ikke bindende for selskabet og de beslutninger, generalforsamlingen træffer (selskabslovens § 82). Stemmer din medejer imod aftalen, kan beslutningen stadig være gyldig, og du må gøre et krav gældende mod medejeren personligt.

Derfor bør de vigtigste regler om stemmer og salg stå i både vedtægterne og ejeraftalen, så de gælder over for selskabet og mellem jer.

Aftaler med kunder og samarbejdspartnere

Langt de fleste juridiske problemer i en lille virksomhed opstår ikke mellem ejerne, men mellem virksomheden og dem, den handler med. En mail med et tilbud, et ja i telefonen eller en ordrebekræftelse, ingen har protesteret imod, kan være en bindende aftale. Problemet er sjældent, om der er en aftale, men hvad den indeholder, når noget går galt.

Tre spørgsmål går igen i næsten alle erhvervsaftaler. Hvem bærer risikoen, hvis leverancen bliver forsinket eller er mangelfuld? Hvor meget kan den ene part kræve i erstatning, og er der et loft? Hvordan og med hvilket varsel kan aftalen opsiges? Står svarene ikke i aftalen, er det de almindelige regler og i sidste ende en dommer, der afgør dem.

En særlig risiko gælder, når to selvstændige går sammen om en opgave uden at aftale rammerne. Arbejder I sammen om at tjene penge og deler overskuddet, kan samarbejdet blive betragtet som et interessentskab. Så hæfter I personligt, uden begrænsning og solidarisk for hinandens forpligtelser i samarbejdet (erhvervsvirksomhedslovens § 2, stk. 1). En skriftlig aftale, der gør det klart, at I er to selvstændige parter, er den enkleste måde at undgå det på.

Erhvervsjurist eller erhvervsadvokat?

Begge kan hjælpe med erhvervsjura, men de har ikke samme rolle. En erhvervsjurist har en juridisk uddannelse og arbejder ofte i en virksomhed eller en rådgivningsvirksomhed. Titlen jurist er ikke beskyttet. En erhvervsadvokat er beskikket som advokat, er underlagt advokatetiske regler og tilsyn og kan føre sagen for retten, hvis en tvist ikke kan løses. Læs mere om forskellen på en jurist og en advokat.

Til en standardopgave, som at gennemgå handelsbetingelser, kan en jurist være nok. Er der modstridende interesser mellem ejerne, en tvist under opsejling eller en frist, der løber, giver det mening at bruge en erhvervsadvokat fra start. Mødet bliver kortere og mere præcist, hvis du har det her klar.

  • CVR-nummer og virksomhedsform, og om du har medejere.
  • Vedtægter, ejeraftale og de kontrakter, sagen handler om.
  • En kort tidslinje over, hvad der er sket, og hvad der er skrevet mellem parterne.
  • Hvad du gerne vil opnå, fx at komme ud af selskabet eller at få en kontrakt opsagt.
  • Datoer for frister, du kender til, fx en opsigelse eller et påkrav.

Eksempel - Gorm og Herdis går fra idé til selskab

Gorm er tømrer og har haft sin egen enkeltmandsvirksomhed i fem år. Herdis er arkitekt og selvstændig. I et år har de samarbejdet om tilbygninger, hvor Herdis tegner, og Gorm bygger, og de har delt overskuddet på hver opgave ligeligt, uden at noget er skrevet ned.

Eksempel

En kunde klager over en tilbygning med fugt i taget og kræver erstatning af dem begge. Det får Gorm og Herdis til at gennemgå deres situation.

  • Fordi de har drevet opgaverne sammen og delt overskuddet, kan samarbejdet være et interessentskab. Så hæfter de solidarisk, og kunden kan kræve hele beløbet hos den af dem, der har pengene (erhvervsvirksomhedslovens § 2, stk. 1).
  • De stifter et ApS til de fælles opgaver. Fremover hæfter de kun med deres indskud (selskabslovens § 1, stk. 2), men kravet fra den gamle opgave følger ikke med over i selskabet.
  • Herdis vil eje halvdelen. Gorm påpeger, at to lige store ejere kan låse hinanden fast (§ 105). De vælger 50/50, men skriver i ejeraftalen, at en uafhængig tredjemand afgør uenighed om drift, og at den, der vil ud, først skal tilbyde sine anparter til den anden.

Hvert skridt hører til sit eget emne, nemlig virksomhedsform, stiftelse, vedtægter og ejeraftale. Det var rækkefølgen, der gjorde forskellen. Havde Gorm og Herdis skrevet en samarbejdsaftale fra første opgave, havde de ikke stået med en fælles hæftelse for fugten i taget.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er erhvervsjura?

Erhvervsjura, også kaldet erhvervsret, er de regler, der gælder for virksomheder. Det omfatter blandt andet valg af virksomhedsform, selskabsret, ejeraftaler, kontrakter med kunder og samarbejdspartnere samt konkurs.

Hvad sker der, hvis to ejere af et ApS ejer halvdelen hver og er uenige?

Står stemmerne lige på generalforsamlingen, er forslaget ikke vedtaget (selskabslovens § 105). Uden en løsning i vedtægterne eller ejeraftalen kan selskabet gå i stå. En ejeraftale kan fx sige, at en uafhængig tredjemand afgør uenigheden, men den binder ikke selskabet (§ 82).

Hvornår skal jeg bruge en erhvervsadvokat frem for en erhvervsjurist?

Når der er modstridende interesser, fx mellem medejere, når en tvist kan ende i retten, eller når en frist løber. En erhvervsadvokat er beskikket, underlagt advokatetiske regler og kan føre sagen for retten.

Hæfter jeg personligt, hvis jeg samarbejder med en anden selvstændig?

Det kan du. Driver I opgaverne sammen og deler overskuddet, kan samarbejdet være et interessentskab, hvor alle deltagere hæfter personligt og solidarisk (erhvervsvirksomhedslovens § 2, stk. 1). En skriftlig samarbejdsaftale gør det tydeligt, at I er selvstændige parter.

Henriette Sørensen

Om forfatteren

Henriette Sørensen

Kommunikationsansvarlig

Henriette Sørensen skriver om arv, testamenter, fremtidsfuldmagter, familieret og boligkøb. Hun har arbejdet med jura i fem år og sørger for, at artiklerne bygger på gældende lov og bliver opdateret, når reglerne ændrer sig.

Læs mere om Henriette

Læs videre i emnet

  1. Start virksomhed

    Virksomhedsformer, hæftelse og CVR - det første, du skal tage stilling til.

  2. Oprette ApS

    Stiftelse af et anpartsselskab trin for trin, fra stiftelsesdokument til registrering.

  3. Vedtægter

    Hvad vedtægterne skal indeholde, hvad I kan tilføje, og hvordan de ændres.

  4. Ejeraftale

    Aftalen mellem ejerne om udtræden, salg af andele og uenighed.

  5. Samarbejdsaftale

    Sådan aftaler to virksomheder et samarbejde uden at hæfte for hinanden.

  6. Handelsbetingelser

    Salgs- og leveringsbetingelser over for erhvervskunder og forbrugere, og hvornår de er en del af aftalen.

  7. Kontrakter

    NDA, agent-, forhandler-, licens- og franchiseaftaler og andre kontrakter mellem virksomheder.

  8. Markedsføringsloven

    God markedsføringsskik, vildledning, skjult reklame og reglerne for markedsføring på e-mail.

  9. Varemærke

    Hvordan et varemærke opstår, registreres og forsvares mod andres brug.

  10. Fast driftssted

    Hvornår et udenlandsk selskab skal betale skat i Danmark.

  11. Konkurs og kurator

    Når en kunde går konkurs, eller din egen virksomhed er i krise.