Skilsmisseadvokat - hvornår giver det mening ved en skilsmisse?

En skilsmisseadvokat rådgiver dig om dine rettigheder, når ægteskabet slutter, og hjælper med at få aftalerne om bidrag, bolig og formue skrevet rigtigt, før du skriver under.

En skilsmisse kræver ikke en advokat. Er I enige om både skilsmissen og vilkårene, sender I en anmodning til Familieretshuset (ægteskabslovens § 37, stk. 2), og så kommer bevillingen uden møder og uden retssag. Mange par klarer det selv, og det er helt i orden.

Advokaten kommer ind i billedet, når noget af det, I skal blive enige om, har store økonomiske følger. Det gælder især spørgsmålet om ægtefællebidrag, fordelingen af hus, pension og opsparing, og situationer, hvor den ene part står meget svagere end den anden. Advokaten kender også resten af familieretten og kan se, hvordan skilsmissen hænger sammen med ægtepagt, særeje og testamente.

Konkret kan en skilsmisseadvokat gennemgå jeres udkast til aftale, regne på konsekvenserne af et bidrag, føre forhandlingen for dig, hvis I ikke kan tale sammen, og repræsentere dig i Familieretshuset eller i familieretten, hvis sagen ender der.

Du kan altid få separation, og du kan få direkte skilsmisse, hvis I er enige, eller hvis et af de særlige grundlag i ægteskabsloven er opfyldt.

Separation er et mellemtrin. I er stadig gift, men der er sat en streg under økonomien, og den ene kan efter 6 måneder kræve skilsmisse. Separationen bortfalder, hvis I genoptager eller fortsætter samlivet (§ 31). Mange springer i dag mellemtrinnet over, fordi enighed giver ret til skilsmisse med det samme.

Tabellen viser grundlagene og de frister, der gælder for hvert af dem.

Loven nævner også bigami (§ 35) og ulovlig bortførelse af et barn til udlandet (§ 36) som grundlag. De er sjældne, men giver ret til skilsmisse uden separation først. Utroskab under en separation giver derimod ikke ret til skilsmisse (§ 33, stk. 2).

Har din ægtefælle udøvet vold mod dig eller dit barn, har du heller ikke pligt til at sidde i et vilkårsmøde sammen med vedkommende (§ 38, stk. 3).

Uden et af de særlige grundlag og uden enighed er vejen altså separation først og skilsmisse et halvt år senere.

Familieretshuset giver bevilling, når I er enige om skilsmissen og om to vilkår, nemlig ægtefællebidrag og retten til en fælles lejebolig (§ 42, stk. 1).

Det er færre punkter, end mange tror. Loven henviser kun til bidraget i § 49 og boligen i § 55. Er I enige om, at I vil skilles, men uenige om størrelsen af bidraget, kan I lade Familieretshuset afgøre netop det spørgsmål og stadig få bevilling (§ 42, stk. 1, 2. pkt.). Er I uenige om selve bidragspligten, indkalder Familieretshuset til vilkårsforhandling (§ 38).

• Skal en af jer betale bidrag til den anden, og i hvor lang tid (§§ 49-50)?
• Hvem fortsætter i en fælles lejebolig? Det følger lejelovgivningens regler (§ 55, stk. 1).
• Ejer den ene en ejendom med flere boliger, hvor familien har boet, kan den anden få ret til at leje sin bolig (§ 55, stk. 2).
• Skal vilkårene fra en separation også gælde efter skilsmissen? Det er udgangspunktet, men bidraget kan aftales anderledes (§ 45).

Anmodningen koster et gebyr, og en vilkårsforhandling koster et ekstra gebyr (§ 39). Begge fastsættes af ministeren og reguleres løbende.

Formuen er ikke et vilkår for bevillingen. I kan altså godt blive skilt, før bodelingen er på plads, og mange gør netop det. Men aftalen om formuen skal stadig laves, og en skæv aftale kan kun ændres, hvis den var urimelig, da I indgik den (§ 58). Derfor er det klogt at få den læst igennem, før du skriver under.

Hustrubidrag hedder i loven ægtefællebidrag, og det kan som udgangspunkt kun fastsættes for en bestemt periode på højst 10 år (§ 50, stk. 1).

Ordet hustrubidrag lever videre i daglig tale, men reglerne er kønsneutrale. Den af jer, der har den laveste indkomst, kan få bidrag, uanset om det er manden eller kvinden. Ved separation og skilsmisse skal der altid tages stilling til, om der skal betales bidrag (§ 49), også selv om svaret er nej.

Aftaler I det ikke selv, træffer Familieretshuset afgørelse om pligten, varigheden og størrelsen. Tidsgrænsen på 10 år kan kun fraviges, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Ved afgørelsen ser Familieretshuset på fire ting (§ 50, stk. 2).

1. Om den, der ønsker bidrag, selv kan forsørge sig på et niveau, der passer til livsvilkårene.
2. Om den anden har økonomi til at betale.
3. Hvor længe ægteskabet har varet.
4. Om der er behov for støtte til en uddannelse eller lignende.

Et kort ægteskab giver sjældent bidrag. Har den ene til gengæld gået ned i tid i mange år for at passe hjem og børn, taler både varigheden og behovet for at komme i gang med en uddannelse for et bidrag i en periode.

Bidraget stopper af sig selv, hvis den, der modtager det, gifter sig igen, eller hvis en af jer dør (§ 51). Et nyt samliv uden ægteskab får derimod ikke pligten til at bortfalde automatisk.

Ændringer kræver mere, end mange regner med. En aftale om bidrag kan kun ændres, hvis forholdene har ændret sig væsentligt, og det vil være urimeligt at holde fast i den (§ 52). En afgørelse kan ændres efter § 53. Laver I en aftale om bidrag i 3 år, holder den som udgangspunkt i 3 år. Et nyt job eller et jobtab er ikke i sig selv nok, men bliver forholdene væsentligt anderledes, og vil det være urimeligt at fastholde aftalen, kan den ændres efter § 52.

Har I fælles børn, hører spørgsmålene om forældremyndighed, bopæl og samvær ikke under skilsmissen, men under forældreansvarsloven.

Ægteskabslovens gamle regler om forældremyndighed er ophævet (§§ 46-48). Skilsmissen ændrer derfor ikke i sig selv på, at I begge er forældre med ansvar for børnene. Det, I skal aftale, er især, hvor børnene skal bo, hvordan samværet skal foregå, og hvem der betaler børnebidrag. Kan I ikke blive enige, kan Familieretshuset hjælpe med rådgivning og i sidste ende træffe afgørelse.

Børnesager er et fagområde for sig, og vi går ikke i dybden med dem her. Har du brug for hjælp til forældremyndighed, bopæl eller samvær, kan du finde rådgivning hos boerneadvokaten.com.

Rikke og Jesper fik direkte skilsmisse uden separation, fordi de var enige om både skilsmissen og de to vilkår, loven kræver.

De har været gift i 14 år og har to børn. Rikke har arbejdet på deltid i 9 af årene og vil nu tage en uddannelse. Jesper har haft fuldtidsjob hele tiden. De bor til leje i en lejlighed, som kun Jesper står på kontrakten til.

To ting var vigtige for dem. Bidraget har en fast slutdato, så Jesper ved, hvornår det stopper, og Rikke ved, at hun har 3 år til at komme på fuld tid. Og de afklarede lejemålet efter lejelovgivningens regler, før de skrev under, så ingen af dem kunne blive sagt op bagefter.

Bodelingen lavede de bagefter med hver sin rådgiver, fordi Jesper har en pensionsordning, som skulle gennemgås. Rikke opdagede også, at hendes gamle testamente til fordel for Jesper ikke længere gælder. Et testamente til din ægtefælle anses for tilbagekaldt ved separation og skilsmisse (arvelovens § 67, stk. 2), så hun skal skrive et nyt, hvis hun vil tilgodese børnene på en bestemt måde.

En skilsmisseadvokat giver mest mening, før du skriver under på noget, der binder dig i flere år, og når den ene af jer står svagere end den anden.

Fordi aftaler om bidrag og formue er svære at ændre bagefter (§§ 52 og 58), er det billigste tidspunkt at få rådgivning altid før underskriften. Disse situationer er typiske grunde til at tage en advokat med.

• I er uenige om bidraget, eller om der overhovedet skal være et.
• Den ene har særeje, en virksomhed eller en stor pension, som den anden ikke kender værdien af.
• Der har været vold, trusler eller kontrol i forholdet, og du ikke kan forhandle direkte.
• Din ægtefælle har allerede en advokat.
• Fristen ved utroskab eller vold er ved at løbe ud.

Står ingen af punkterne på din liste, og er I enige, kan I sandsynligvis klare skilsmissen selv. Står bare ét af dem på listen, så lad en advokat læse aftalen, mens den stadig kan ændres.