Værge for børn - hvem passer på barnets penge?

En værge for børn er som udgangspunkt altid den, der har forældremyndigheden, så det er afgørelsen om forældremyndigheden, der også afgør, hvem der styrer barnets penge.

Værgemålsloven siger det kort. Børn under 18 år, der ikke er gift, er umyndige og kan ikke selv råde over deres formue (§ 1). For mindreårige er indehaveren af forældremyndigheden værge, og har forældrene fælles forældremyndighed, er de begge værger (§ 2). Der er altså ikke noget særskilt værgemål for børn, så længe der er en forælder med forældremyndighed.

Dør den ene af to forældre med fælles forældremyndighed, overtager den efterlevende forælder som udgangspunkt forældremyndigheden alene (forældreansvarslovens § 15, stk. 1) og bliver eneste værge.

Det er først, når begge forældre dør, eller når den eneste indehaver af forældremyndigheden dør, at spørgsmålet bliver åbent. Så træffer Familieretshuset afgørelse om, hvem der skal have forældremyndigheden (§ 15, stk. 3). Her kan et børnetestamente gøre en forskel, fordi forældre efter § 16 kan tilkendegive, hvem de mener bør have forældremyndigheden efter deres død.

Den, der får forældremyndigheden, bliver værge i samme øjeblik. Det sker uden en særskilt afgørelse om værgemålet, og det er netop den kobling, mange forældre overser, når de skriver deres ønsker ned.

Forældremyndigheden handler om barnets personlige forhold, mens værgemålet handler om barnets økonomi, og selv når én person har begge roller, gælder der forskellige regler for dem.

Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og træffe afgørelse om dets personlige forhold (forældreansvarslovens § 2). Værgen handler på barnets vegne i økonomiske anliggender (værgemålslovens § 1, stk. 3). Tabellen viser, hvor grænsen går i de situationer, der typisk opstår efter et dødsfald.

Læg mærke til anden række. Kontanter og værdipapirer ligger som hovedregel ikke på værgens konto, men i en forvaltningsafdeling knyttet til et pengeinstitut. Værgen styrer derfor mindre af arven, end de fleste tror, og den største opgave er tit at passe på et hus eller en bil, som barnet har arvet.

Nej, ikke direkte, for loven giver ingen adgang til at udpege en værge i et testamente, og den, der får forældremyndigheden, bliver værge, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Værgemålslovens § 2, stk. 2 tillader, at indehaveren af forældremyndigheden fritages for værgemålet, men kun under ganske særlige omstændigheder. Først da beskikker Familieretshuset en anden som værge (§ 2, stk. 4 og § 14). Er barnet fyldt 12 år, skal Familieretshuset som udgangspunkt tale med barnet, før en værge beskikkes (§ 4, stk. 2).

Skriv gerne jeres overvejelser om økonomien ind ved siden af ønsket om forældremyndighed. Det binder ikke Familieretshuset, men det viser, at I har tænkt over, hvem der kan løfte hvilken opgave.

Et praktisk greb er at aftale med begge, at den ene får børnene, og at den anden hjælper med regnskab og papirer. Det kræver ingen afgørelse, og værgen bærer stadig ansvaret.

Værgen skal varetage barnets interesser, sørge for at formuen og indtægterne bruges til gavn for barnet og aflægge regnskab, og Familieretshuset fører tilsyn med det hele.

Pligterne står i værgemålsloven og gælder også, når værgen er en moster, en morfar eller en anden i familien (§ 4, stk. 1). Værgen skal inden for hvervets omfang varetage barnets interesser (§ 24) og sørge for, at formuen og indtægterne anvendes til gavn for barnet (§ 25, stk. 1, som ændret med virkning fra 1. juli 2025). Før vigtigere beslutninger skal værgen spørge barnet, når det er fyldt 15 år og forstår sagens betydning (§ 26, stk. 1).

Familieretshuset og forvaltningsafdelingerne fører tilsyn med værgerne (§ 28), og værgen skal sørge for, at der aflægges regnskab (§ 29). Tilsidesætter værgen sine pligter, er værgen erstatningsansvarlig over for barnet (§ 31).

Her er der en forskel, som sjældent bliver nævnt. Forældre, der er værger for deres egne hjemmeboende børn, skal ikke lave en fortegnelse over aktiver og passiver, når værgemålet begynder. Det skal en moster eller en anden værge (bekendtgørelse om værgemål § 3, stk. 4). De lempede regler om indtægtsregnskab gælder også kun automatisk for forældre, men Familieretshuset kan tillade, at de bruges for andre (§ 20, stk. 4).

Forvalter værgen et kontant beløb uden for forvaltningsafdelingen, skal det stå på en konto i barnets eget navn (§ 4). Det lyder banalt, men det er den regel, der holder barnets arv adskilt fra en ny families husholdning.

Et testamente kan ikke vælge værgen, men det kan bestemme, hvor frit værgen må forvalte friarven, og hvad der sker med arven, hvis barnet dør før 18 år.

Udgangspunktet er, at kontanter og værdipapirer skal i en forvaltningsafdeling, og at værgen er under tilsyn. For friarv kan I i et testamente bestemme, at reglerne om tilsyn, regnskab, forvaltningsafdeling og anbringelse ikke skal gælde (værgemålslovens § 38). Det giver værgen frie hænder, så det giver kun mening, hvis I har stor tillid til netop den person.

1. Skriv jeres ønske om forældremyndighed Skriv navnet på den, I ønsker, og gerne en reserve, i en tilkendegivelse efter forældreansvarslovens § 16.
2. Tag stilling til friarven Beslut, om friarven skal følge de almindelige regler om forvaltning, eller om værgen skal fritages efter § 38.
3. Vælg ordene om rådighed med omhu Friarv, der gives til fri rådighed, råder barnet som udgangspunkt selv over (§ 42, stk. 1, nr. 2). Det er sjældent meningen for et barn på 4 år.
4. Bestem, hvem tvangsarven går til Dør barnet før 18 år uden at være gift og uden egne børn, kan I bestemme, hvem tvangsarven skal tilfalde (arvelovens § 51).
5. Tænk på tiden efter 18 år Tag stilling til, om arven skal båndlægges, så barnet ikke får det hele i hånden på sin fødselsdag.

Punkt 3 er det, der oftest går galt i hjemmeskrevne udkast. Har barnet fået friarv til fri rådighed, kan værgen kun fratage barnet rådigheden med Familieretshusets godkendelse, og kun hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets velfærd (§ 42, stk. 3).

Værgemålet for børn slutter af sig selv, når barnet fylder 18 år, og fra den dag råder barnet over hele arven, medmindre den er båndlagt i testamentet.

Grænsen følger direkte af værgemålslovens § 1. Ved 18 år er barnet ikke længere mindreårigt, og værgen har ingen rolle mere. Barnet råder nu selv over pengene, også dem i forvaltningsafdelingen, og huset eller sommerhuset kan barnet selv sælge eller belåne.

Vil I udskyde det tidspunkt, er båndlæggelse værktøjet. Arveloven tillader, at tvangsarven helt eller delvis båndlægges, når I finder det bedst for barnet, dog højst til barnet fylder 25 år (§ 53, stk. 1). Mens arven er båndlagt, kan barnet ikke råde over selve arven (§ 55).

Har barnet et handicap eller en sygdom, der gør det ude af stand til at varetage sin økonomi, ophører værgemålet ved 18 år alligevel. Så skal der i stedet tages stilling til værgemål for voksne, som er en helt anden sag med egne betingelser.

For Line og Kasper betyder det, at deres yngste uden båndlæggelse ville få hele arven 14 år efter et dødsfald, uanset hvor godt Sara har passet på den. Det er den beslutning, der kun kan træffes nu, mens de selv kan skrive den.