Spring til indhold
Advokatrådgivning

Bolig

Tvangsauktion - forløbet, dine muligheder som ejer og købers risici

Fra kreditorens begæring til hammerslag og auktionsskøde. Her er trinene i retsplejeloven, det du kan gøre som ejer, hvordan buddet fordeles, og hvad du skal tjekke, før du byder på et hus på tvangsauktion.

Skrevet af Henriette Sørensen, kommunikationsansvarlig

Udgivet · Opdateret

En lukket havelåge foran et stille parcelhus med trukne gardiner en grå efterårsdag

Del af: Boligadvokat

Hvad er en tvangsauktion?

En tvangsauktion er et salg af fast ejendom, som fogedretten gennemfører, fordi ejeren ikke betaler en gæld, der har sikkerhed i ejendommen.

Reglerne står i retsplejelovens kapitel 51 om tvangsauktion over fast ejendom, der går fra § 560 til § 582. Loven kalder ejeren for skyldneren og den kreditor, der har sat sagen i gang, for rekvirenten. Det er rekvirenten, der begærer auktionen, og fogedretten, der styrer forløbet, opråber ejendommen og giver hammerslag til den højestbydende (§ 574).

Forskellen fra et almindeligt salg ligger i, hvem der bestemmer. Ved en almindelig handel vælger ejeren mægler, udbudsform og køber. Ved en tvangsauktion er tidsplanen lagt af loven og fogedretten, og ejeren kan kun påvirke forløbet gennem de muligheder, loven giver, fx en sagkyndig, en frist eller en ny auktion.

Huse på tvangsauktion bliver offentliggjort i Statstidende og på internettet (§ 566), så alle kan se dem og byde. Det gælder både parcelhuse, ejerlejligheder, fritidshuse og landejendomme. Har du generelle spørgsmål om boligkøb og rådgivning, finder du overblikket under boligadvokat.

Hvornår kan en kreditor begære tvangsauktion?

En kreditor kan begære tvangsauktion, når kreditoren både har et grundlag for tvangsfuldbyrdelse og sikkerhed i ejendommen, typisk i form af pant eller udlæg.

Efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 6 er et pantebrev et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag i sig selv. For ejerpantebreve og skadesløsbreve gælder det dog kun, når gældens størrelse og forfaldstidens indtræden er erkendt af skyldneren eller klart fremgår af omstændighederne. Det er derfor oftest realkreditinstituttet eller banken, der begærer auktionen, når ejeren er kommet bagud, og lånet er bragt til forfald efter vilkårene i pantebrevet.

En kreditor uden pant skal først have udlæg i ejendommen hos fogedretten. Vejen fra ubetalt regning til udlæg er beskrevet under inkasso. Loven behandler pant- og udlægshavere side om side under auktionen, fx når de indkaldes (§ 564).

Selve begæringen skal være skriftlig og indeholde oplysning om ejendommens art. Den skal vedlægges en attest om ejendomsvurderingen og en tingbogsattest (§ 560, stk. 1). Kommer der flere begæringer om samme ejendom, tager fogedretten dem i den rækkefølge, de er modtaget, og en senere begæring venter, til en tidligere er bortfaldet (§ 560, stk. 2).

En begæring er ikke et salg. Sagen kan stoppe undervejs, hvis ejeren betaler det forfaldne, sælger selv i fri handel med kreditorernes accept, eller rekvirenten ikke stiller den sikkerhed for den sagkyndiges omkostninger, fogedretten kræver (§ 562, stk. 2).

Tvangsauktion trin for trin - fra begæring til auktionsskøde

Forløbet følger en fast rækkefølge i retsplejeloven, og hvert trin har sin egen frist eller sit eget varsel.

Loven angiver minimumsvarsler, ikke en samlet sagsbehandlingstid. Hvor lang tid en konkret sag tager, afhænger af fogedretten, af om der antages en sagkyndig, og af om der bliver holdt en ny auktion.

  1. Begæringen kommer ind. Fogedretten modtager den skriftlige anmodning med vurderings- og tingbogsattest (§ 560).
  2. Møde i fogedretten. Bruges ejendommen til bolig for ejeren eller familien, indkalder fogedretten ejeren til et møde, så vidt muligt inden 7 dage. Her vejleder fogedretten om virkningerne og fastsætter så vidt muligt tidspunktet for auktionen. I særlige tilfælde kan ejeren få en frist på indtil 4 uger til at afværge auktionen (§ 561, stk. 1 og 3). Fogedretten kan også nøjes med at skrive til ejeren (stk. 5).
  3. Sagkyndig og salgsopstilling. Fogedretten kan antage en sagkyndig, der inden for indtil 4 uger vurderer salgsværdien på tvangsauktion og forsøger at finde købere, så vidt muligt til et salg i fri handel. Rekvirenten eller den sagkyndige laver salgsopstillingen (§ 562, stk. 1 og 3).
  4. Eventuelt forberedende møde. Fogedretten kan indkalde ejeren og kreditorerne, i almindelighed med mindst 14 dages varsel (§ 563).
  5. Indkaldelse og annoncering. Ejeren, pant- og udlægshavere og andre berørte indkaldes med mindst 3 ugers varsel sammen med salgsopstillingen (§ 564). Auktionen bekendtgøres én gang i Statstidende med mindst 14 dages varsel og på en almindeligt brugt boligportal på internettet (§ 566).
  6. Auktionsmødet. Rekvirenten oplyser, hvad køberen skal betale ud over buddet, kreditorerne anmelder deres krav, og auktionsvilkårene gennemgås (§ 569). Fogedretten opråber ejendommen, og når der efter tre opfordringer ikke kommer overbud, gives hammerslag (§ 574).
  7. Endelig auktion eller ny auktion. Ejeren og en rettighedshaver, der ikke får fuld dækning, kan på mødet forlange en ny auktion (§ 576). Ellers står hammerslaget ved magt.
  8. Auktionsskøde og sletning. Når køberen har opfyldt auktionsvilkårene, udsteder fogedretten auktionsskøde. Når appelfristen er udløbet, kan køberen kræve de rettigheder, der ikke fik dækning, slettet af tingbogen (§§ 580 og 581).

Trin 2 og 3 er de vigtigste for ejeren, fordi det er her, der stadig er tid til at betale, sælge eller få en sagkyndig til at skaffe en bedre køber. Når indkaldelsen er sendt, er der kun få uger tilbage.

Som ejer - det kan du gøre før auktionen

Som ejer har du flere muligheder, men de fleste skal bruges tidligt, og de virker kun, hvis betingelserne i loven er opfyldt.

Brug listen, når du har fået brev fra fogedretten om, at der er begæret tvangsauktion over dit hus eller din lejlighed.

  • Mød op til mødet i fogedretten, og tag kvitteringer og andre papirer om gælden med (§ 561, stk. 1). Bliver du væk, træffes beslutningerne uden dig.
  • Bed om en beskikket advokat. Fogedretten bør i almindelighed beskikke en, når du beder om det. Udgiften kan helt eller delvis betales af statskassen, hvis behovet skyldes dine personlige forhold, og du opfylder de økonomiske betingelser. Ellers bliver den pålagt dig eller, hvis auktionen gennemføres, auktionskøberen (§ 561, stk. 6).
  • Bed om en sagkyndig. Fogedretten bør i almindelighed antage en, når du anmoder om det, og den sagkyndige skal gennem annoncering skaffe købere, så vidt muligt til et salg i fri handel (§ 562, stk. 1). Et frit salg kan give en bedre mulighed for at bevare en del af friværdien end et bud på selve auktionen.
  • Regn på, om du kan betale det forfaldne. Betaler du alle forfaldne krav, der er sikret ved rekvirentens pant, og sagens omkostninger før auktionen, skal rekvirenten tilbagekalde begæringen (§ 563 a, stk. 1). Er hele lånet bragt til forfald, kan det forfaldne være hele restgælden og ikke kun restancerne.
  • Giv de oplysninger, der skal bruges til salgsopstillingen. Gør du ikke det, kan du ikke få dækket dine egne omkostninger i sagen (§ 562, stk. 3).
  • Giv adgang til besigtigelse. Ejeren og eventuelle brugere skal lukke den sagkyndige, rekvirenten og interesserede købere ind (§ 562, stk. 4). Et hus, der kan ses indefra, giver køberne et bedre grundlag for at byde.
  • Mød op til selve auktionen. Dækker buddet ikke det, du mener, huset er værd, kan du forlange en ny auktion mod at stille sikkerhed for omkostningerne (§ 576, stk. 1).

Er tvangsauktionen en del af et større gældsproblem, hvor flere kreditorer står i kø, kan det være en idé at få overblik over hele gælden, før du bruger opsparing på at standse netop denne sag. Betaler du én kreditor, kan en anden stadig begære auktion.

Ny auktion - hvem kan forlange en anden auktion?

En ny auktion, også kaldet en 2. auktion, holdes kun, hvis nogen forlanger den på auktionsmødet, eller fogedretten selv bestemmer det.

Ejeren kan på auktionsmødet forlange ny auktion mod straks at stille sikkerhed for de omkostninger, den nye auktion medfører, i det omfang de ikke bliver dækket af et højere bud. Det samme kan enhver rettighedshaver, der ikke får fuld dækning ved buddet (§ 576, stk. 1). Skønner fogedretten, at et væsentligt højere bud kan opnås, kan fogedretten selv bestemme, at der skal holdes ny auktion, medmindre ejeren og de rettighedshavere, der ikke får fuld dækning, ønsker buddet antaget. Kommer der ikke et højere bud, betaler statskassen omkostningerne ved den nye auktion (stk. 2).

Den nye auktion bekendtgøres igen i Statstidende og på internettet (§ 577, stk. 1). Er tidspunktet ikke fastsat på første auktionsmøde, skal der også indkaldes på ny. Loven har ingen fast frist i uger for den nye auktion. Datoen fastsætter fogedretten, og Justitsministeriets tvangsauktionsvilkår kan have nærmere regler (§ 570).

Flere end to auktioner holdes kun, hvis fogedretten finder, at ganske særlige omstændigheder taler for det, eller hvis der er tale om en misligholdelsesauktion, fordi køberen ikke har opfyldt auktionsvilkårene (§ 577, stk. 2). Ejeren kan også nå at standse den nye auktion ved at betale omkostningerne og de forfaldne beløb til alle, der fik dækning ved buddet på første auktion (§ 563 a, stk. 2).

Friværdi og restgæld efter tvangsauktionen

Buddet bliver fordelt mellem rettighedshaverne i deres prioritetsorden, og ejeren får kun noget, hvis der er penge tilbage, når alle foranstående er dækket.

Om du mister din friværdi, afhænger altså af to tal, nemlig buddet og den samlede gæld med sikkerhed i huset. Tabellen viser rækkefølgen, uden kronebeløb.

HvemHvornår dækketHvis provenuet ikke rækkerHjemmel
Servitutter og byrder med prioritet før al pantegældKøberen overtager dem ud over buddetPåvirker ikke fordelingen, fordi de følger med ejendommen§ 573, stk. 1
Omkostninger og restancer, som rekvirenten oplyserKøberen betaler dem ud over buddetPåvirker ikke fordelingen, men gør købet dyrere end buddet§ 569, stk. 1
Panthavere og udlægshavereÉn efter én i prioritetsorden, den bedst prioriterede førstDen udækkede del slettes af tingbogen, men den personlige hæftelse består typisk§§ 570, stk. 2, 579 og 581
EjerenTil sidst, kun hvis der er et overskudEjeren får intet og kan stå tilbage med restgældFølger af rækkefølgen

Er kreditorerne uenige om, hvem der skal have hvad, eller i hvilken rækkefølge, afgør fogedretten det ved kendelse. Fogedretten kan lade den omstridte del indbetale til sig og laver i så fald et udkast til fordelingen, som de berørte kan gøre indsigelse imod (§ 570, stk. 2 og § 579).

Restgælden er det, der ofte overrasker. Når tingbogen bliver ryddet efter auktionen, forsvinder pantet, men ikke nødvendigvis gælden. Har du skrevet under på et pantebrev eller et lån som personlig debitor, kan kreditoren efter de almindelige regler typisk fortsætte med at kræve den udækkede del hos dig.

Én regel i kapitel 51 kan hjælpe dig her. Har en pant- eller udlægshaver selv købt ejendommen på auktionen uden at få fuld dækning og kræver resten hos dig personligt, kan retten nedsætte kravet, hvis det senere viser sig, at buddet stod i misforhold til ejendommens værdi på auktionstidspunktet. Det kan fx vise sig ved et senere salg (§ 578).

Køb på tvangsauktion - det skal du vide som køber

Køb på tvangsauktion kan give en bolig under markedsniveau, men du køber på auktionsvilkårene og bærer selv risikoen for det, du ikke har undersøgt.

Når du vil købe hus på tvangsauktion, er salgsopstillingen dit vigtigste dokument. Den skal indeholde salgsvilkårene og de forhold ved ejendommen og auktionen, der må antages at have væsentlig betydning for en køber (§ 562, stk. 3). Kapitel 51 kræver ikke, at der foreligger en tilstandsrapport eller et tilbud om ejerskifteforsikring, så tjek selv, hvad der er.

  • Læs salgsopstillingen og Justitsministeriets tvangsauktionsvilkår, som auktionen holdes på (§ 570, stk. 1). Auktionsvilkårene bestemmer betaling, overtagelse og hvad der sker, hvis du ikke betaler.
  • Besigtig ejendommen. Ejeren og brugerne skal give interesserede adgang (§ 562, stk. 4). Henvendelse om besigtigelse sker til den person, indkaldelsen og bekendtgørelsen peger på (§ 564, stk. 3 og § 566, stk. 2).
  • Få styr på sikkerheden før auktionen. Hammerslag kan kræves givet til den højestbydende, der kan opfylde vilkårenes krav om sikkerhed (§ 575). Kan du ikke stille den på stedet, kan dit bud blive forbigået.
  • Regn med betalinger ud over buddet. Omkostninger, restancer og andre ydelser, som rekvirenten oplyser på mødet, betaler køberen oven i buddet (§ 569, stk. 1). Det samme gælder byrder med prioritet før pantegælden (§ 573).
  • Vær forberedt på en ny auktion. Dit bud kan blive overbudt, hvis ejeren eller en kreditor forlanger ny auktion (§ 576).
  • Tjek finansieringen. Banken skal kende auktionsvilkårene og tidsplanen, før du byder.

Du kan ikke træde tilbage, når hammerslaget er givet. Fortrydelsesret gælder ikke ved køb på auktion. Den falder også bort ved et køb i fri handel, hvis en kreditor allerede har begæret tvangsauktion over ejendommen, og du kendte til begæringen eller burde have kendt til den (forbrugerbeskyttelsesloven § 6, stk. 2). Reglerne for et almindeligt køb af hus er gennemgået for sig.

Når du har opfyldt auktionsvilkårene, udsteder fogedretten auktionsskøde til dig (§ 580). Når også appelfristen er udløbet, kan du få de rettigheder, der ikke fik dækning, slettet af tingbogen (§ 581).

Eksempel - Kresten, Lilly og auktionen

Eksemplet viser den samme tvangsauktion fra ejerens og fra køberens side, med fordelingen regnet i procent af buddet.

Eksempel

Kresten ejer et parcelhus med tre rettigheder i tingbogen. Realkreditlånet står først, bankens pantebrev står som nummer to, og et udlæg fra et finansieringsselskab står som nummer tre. Efter en lang sygemelding er han bagud med ydelserne, realkreditinstituttet bringer lånet til forfald og begærer tvangsauktion.

Kresten møder op i fogedretten og beder om en sagkyndig. Den sagkyndige annoncerer huset, men der kommer ikke et køb i fri handel. Lilly ser annoncen, besigtiger huset, læser salgsopstillingen og får sin bank til at bekræfte sikkerheden, før hun tager til auktionen.

Lilly får hammerslag. Målt i procent af hendes bud udgør realkreditlånet 70 procent, bankens krav 25 procent og udlægget 15 procent, i alt 110 procent. Realkreditinstituttet og banken får fuld dækning, og udlægshaveren får de sidste 5 procent, altså en tredjedel af sit krav. Kresten får intet, og de to tredjedele af udlægget, der ikke blev dækket, kan typisk stadig kræves hos ham personligt.

Udlægshaveren får ikke fuld dækning og kan derfor forlange ny auktion mod at stille sikkerhed (§ 576, stk. 1). Gør udlægshaveren det, kan Lillys bud blive overbudt. Havde buddet i stedet været 20 procent højere, var alle tre kreditorer blevet dækket, og cirka 8 procent af det nye bud var gået til Kresten som overskud.

For Lilly er lærestykket, at buddet ikke er hele udgiften, fordi omkostninger og restancer kommer oveni. For Kresten er det, at den sagkyndige og en tidlig dialog med kreditorerne var hans bedste chance for at få et højere salg end på auktionen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid går der fra begæring til tvangsauktion?

Loven fastsætter ikke en samlet tid, kun minimumsvarsler. Mødet i fogedretten holdes så vidt muligt inden 7 dage, indkaldelsen til auktionen sendes med mindst 3 ugers varsel, og bekendtgørelsen i Statstidende sker mindst 14 dage før. Får ejeren en frist, eller antages en sagkyndig, kan hver af dem vare indtil 4 uger, og fristerne kan forlænges.

Kan jeg stoppe en tvangsauktion?

Ja, hvis du inden auktionen betaler alle forfaldne krav, der er sikret ved rekvirentens pant, og sagens omkostninger. Så skal rekvirenten tilbagekalde begæringen. Er hele lånet bragt til forfald, kan det kræve, at hele restgælden betales. Et salg i fri handel med kreditorernes accept kan også afslutte sagen.

Hæfter jeg for restgælden efter en tvangsauktion?

Typisk ja, hvis du hæfter personligt for lånet eller pantebrevet. Pantet bliver slettet af tingbogen, men kreditoren kan som udgangspunkt fortsat kræve den udækkede del hos dig. Har kreditoren selv købt huset billigt på auktionen, kan retten nedsætte kravet, hvis buddet stod i misforhold til værdien.

Kan jeg fortryde et køb på tvangsauktion?

Nej. Reglerne om fortrydelse ved køb af fast ejendom gælder ikke ved køb på auktion. Du er bundet af dit bud og auktionsvilkårene, når hammerslaget er givet, men buddet kan blive overbudt, hvis der forlanges ny auktion.

Henriette Sørensen

Om forfatteren

Henriette Sørensen

Kommunikationsansvarlig

Henriette Sørensen skriver om arv, testamenter, fremtidsfuldmagter, familieret og boligkøb. Hun har arbejdet med jura i fem år og sørger for, at artiklerne bygger på gældende lov og bliver opdateret, når reglerne ændrer sig.

Læs mere om Henriette