Værgemål for voksne - hvornår får man en økonomisk værge?

Værgemål for voksne er en ordning, hvor en beskikket værge tager sig af økonomien som økonomisk værge eller af de personlige forhold for en person over 18 år, der ikke længere selv kan, og personen er som udgangspunkt stadig myndig bagefter.

Det sidste overrasker mange. Værgemålslovens § 5, stk. 5 siger direkte, at den, der er under værgemål efter § 5, er myndig, medmindre retten også har frataget handleevnen. Værgen handler på personens vegne inden for værgemålets rammer, men personen mister ikke sin stemme. Værgen skal spørge, før der træffes beslutning i vigtigere anliggender, når personen forstår sagens betydning (§ 26).

Betingelserne står i § 5, stk. 1. Personen skal på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred være ude af stand til at varetage sine anliggender. Og der skal være et behov. Det sidste ord er vigtigt, for en diagnose alene er ikke nok. Har din far en velfungerende fremtidsfuldmagt, eller er der intet at varetage, er der ikke noget behov. I praksis er det oftest en værge for ældre med demens, men ordningen bruges også ved udviklingshæmning, hjerneskade og svær psykisk sygdom.

Værgemålet må ikke være mere omfattende end nødvendigt (§ 8), og det kan tidsbegrænses, hvis tilstanden er midlertidig. Det skal ophæves igen, når betingelserne ikke længere er opfyldt (§ 10). Gælder det et barn under 18 år, er der tale om noget helt andet, som vi gennemgår under værge for børn.

Der er fem trin at vælge imellem, fra en attest til en pårørende til fratagelse af handleevnen, og den rigtige løsning er den mildeste, der dækker behovet.

De fleste kender kun ordet værgemål, men i praksis er det en trappe. Tabellen viser trinene, så du kan se, hvilket trin der passer til den situation, du står i, og hvad det betyder for den, det handler om.

Den største forskel ligger mellem de fire første trin og det sidste. Ved samværgemål efter § 7 handler værgen og personen i forening, så ingen af dem kan disponere alene. Ved værgemål efter § 5 handler værgen på personens vegne, men personen kan stadig selv indgå aftaler. Først ved en fratagelse af handleevnen efter § 6 kan personen ikke længere forpligte sig inden for det område, fratagelsen omfatter, og afgørelsen tinglyses. Den forudsætter, at et almindeligt værgemål ikke er nok til at beskytte formuen (§ 8, stk. 1). Mange værgemål er både økonomiske og personlige, men de kan også begrænses til bestemte aktiver, fx kun en ejerbolig.

Du søger værgemål hos Familieretshuset med en begrundet anmodning og helst en lægeerklæring, og kun en sag om fratagelse af handleevnen skal i stedet sendes til retten.

Statsforvaltningen behandlede tidligere værgemål, men den blev nedlagt 1. april 2019, og siden har Familieretshuset haft opgaven. Søger du på det gamle navn, er det altså Familieretshuset, du skal have fat i. Anmodningen kan komme fra personen selv, en ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste. Kommunen, regionen og politiet kan også anmode, og det samme kan en fremtidsfuldmægtig (§ 16, stk. 1).

1. Afklar behovet. Skriv ned, hvad der konkret ikke bliver klaret i dag, fx regninger, en bolig der skal sælges eller en flytning til plejebolig.
2. Tal med resten af familien. Familieretshuset underretter de nærmeste, og en protest kan sende sagen i retten (§ 13, stk. 2 og § 20).
3. Skaf en lægeerklæring. Siden 1. juli 2025 skal anmodningen så vidt muligt vedlægges en lægeerklæring, og bor personen på plejehjem eller botilbud, også en erklæring derfra (§ 18).
4. Send anmodningen. Den skal være begrundet og indeholde et forslag til, hvor omfattende værgemålet skal være, og hvem der skal være værge (§ 17, stk. 2).
5. Vent på høringen. Personen har ret til at se grundlaget og udtale sig, før der træffes afgørelse (§ 19).
6. Læs afgørelsen. Er I uenige, kan den indbringes for retten inden fire uger (§ 22).

Er der brug for hjælp med det samme, fx fordi en bolighandel ikke kan vente, kan Familieretshuset træffe en foreløbig afgørelse og beskikke en foreløbig værge (§ 21). Et midlertidigt værgemål af den type gælder, indtil sagen er afgjort. Værgen bliver beskikket af Familieretshuset, og det er ofte et familiemedlem, men det kan også være en fast værge, hvis ingen i familien kan eller vil.

En værge skal varetage personens interesser, sørge for at formuen og indtægterne bruges til gavn for personen og aflægge regnskab, og Familieretshuset fører tilsyn med det hele.

Pligterne står i værgemålslovens kapitel 4. Værgen skal inden for hvervets rammer varetage interesserne for den, der er under værgemål (§ 24), og må aldrig kautionere for andres gæld på personens vegne (§ 27). Familieretshuset og forvaltningsafdelingerne fører tilsyn (§ 28), og værgen skal sørge for, at der aflægges regnskab (§ 29). Tilsidesætter værgen sine pligter, er værgen erstatningsansvarlig (§ 31).

En række dispositioner må kun foretages med Familieretshusets godkendelse efter bekendtgørelse om værgemål. Det gælder køb, salg og pantsætning af fast ejendom (§ 8), usædvanlige gaver (§ 10) og forbrug af formuen, hvor hovedreglen er 5 procent af formuen om året, med en nedre og en øvre grænse (BEK 960/2025 § 13). Overvejer du at blive økonomisk værge for en forælder, er det regler, du typisk vil møde.

Loftet på 50 værgemål rammer især den professionelle værge, der har mange sager. For et familiemedlem er det egnethedskravet, der betyder noget. Familieretshuset kan fratage beskikkelsen, hvis værgen misbruger sin stilling eller viser sig uegnet (§ 12). Værgemålet ophører ved dødsfald, fordi der ikke længere er nogen at varetage interesser for. Herefter skal formuen gøres op som et dødsbo, og det er arvingerne eller skifteretten, der overtager.

En fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft og dækker behovet, går forud, fordi værgemål kun kan iværksættes, hvis der er behov for det.

Det er kravet om behov i § 5, der gør forskellen. Har din mor selv udpeget en fuldmægtig i en fremtidsfuldmagt, mens hun kunne, er det hendes eget valg, der gælder. Lovens værn kommer først i spil, hvis fuldmagten ikke dækker det hele, ikke bliver sat i kraft, eller hvis den tilbagekaldes. Så kan Familieretshuset selv tage sagen op uden en anmodning (§ 16, stk. 2).

Også efter en fremtidsfuldmagt kan der være brug for en værge. Skal fuldmægtigen selv købe moderens hus eller på anden måde have modstridende interesser, beskikkes der en særlig værge til netop den handel (§ 47). Attesten efter § 33 a kan ikke udstedes, hvis en fremtidsfuldmagt allerede dækker de samme forhold.

Har din mor i stedet kun givet en almindelig fuldmagt i banken eller en generalfuldmagt, gælder andre regler, og de spiller sjældent sammen med et værgemål på samme måde. Tjek derfor, hvilket dokument der faktisk ligger, før du søger.

Eksemplet viser, hvordan en familie kan bevæge sig op ad trappen fra attest til værgemål, og hvorfor det er salget af huset, der tipper sagen.

Sigrid er 84 år, enke og har boet alene i sit rækkehus. Hun har ingen fremtidsfuldmagt. Datteren Gitte bor tæt på, og sønnen Leif bor i udlandet. Efter en demensudredning flytter Sigrid i plejebolig.

Den svære beslutning i familien var ikke, om der skulle et værgemål til, men hvem der skulle stå med det. Leif kunne godt være blevet værge, men en værge skal være egnet, og med fire timers flyvning til plejeboligen ville det have været svært at følge med i hverdagen. Havde Sigrid skrevet en fremtidsfuldmagt, mens hun kunne, havde hun selv valgt Gitte, og ingen myndighed havde skullet tage stilling til, hvem der var bedst egnet.