Hvad er en ejerskifteforsikring?
En ejerskifteforsikring er en bygningsforsikring for køberen, der dækker skjulte skader og fejl, som var i huset ved overtagelsen, men som hverken tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten har fanget. Du tegner og ejer forsikringen som køber, men tilbuddet kommer fra sælgerens side, før handlen er på plads.
Forsikringen er en del af huseftersynsordningen i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Sælgeren slipper for de fleste krav om skjulte fejl i bygningerne, og til gengæld får køberen to rapporter at læse og et forsikringsselskab at henvende sig til i stedet for at gå efter sælgeren (§ 2, stk. 1). Hvad forsikringen som minimum skal dække, står i dækningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 13 af 12. januar 2012, som senere er ændret to gange. Selskaberne må give en bredere dækning, men ikke en smallere (§ 1, nr. 1 i bekendtgørelsen).
Ordningen gælder ved køb af et hus eller en ejerlejlighed, som sælgeren hovedsagelig bor i, eller som hovedsagelig er bestemt til, at du skal bo der. Den gælder ikke for en ubebygget grund, en grund med et hus under opførelse eller en landbrugsejendom med landbrugspligt (§ 1). For et sommerhus afhænger svaret derfor af, om huset reelt bruges til eller er bestemt til beboelse. Selve forløbet i en handel, fra bud og fortrydelsesret til nøgleoverdragelse, gennemgår vi under køb af hus trin for trin.
Er ejerskifteforsikring lovpligtig?
Nej. Ingen lov pålægger dig som køber at tegne en ejerskifteforsikring, og ingen lov pålægger sælgeren at tilbyde en. Tilbuddet er sælgerens nøgle til ansvarsfrihed, og nøglen virker kun, hvis hver betingelse i tabellen er opfyldt i tide.
Fejler bare én række i tabellen, ændrer det, hvem du kan rette et krav mod, hvis der senere dukker en skjult fejl op.
| Betingelse | Hvad det betyder | Hvis den mangler | Hjemmel |
|---|---|---|---|
| Tilstandsrapport | Lavet af en beskikket bygningssagkyndig og højst 6 måneder gammel den dag, du modtager den | Sælger kan blive mødt med krav efter de almindelige regler om mangler | § 2, stk. 1 og § 4 |
| Elinstallationsrapport | Lavet af en autoriseret elinstallatørvirksomhed og under 1 år gammel ved modtagelsen | Samme følge, fordi ansvarsfriheden forudsætter begge rapporter | § 2 a og § 4 a |
| Oplysning om ejerskifteforsikring | Skriftlig meddelelse fra et forsikringsselskab, enten som bindende tilbud med en rimelig svarfrist eller som begrundelse for, at huset ikke kan forsikres | Ingen ansvarsfrihed for sælgeren | § 5, stk. 1-2 |
| Løfte om halvdelen af præmien | Sælgers skriftlige og bindende løfte om at betale mindst halvdelen af den tilbudte præmie, hvis du tegner den eller en tilsvarende forsikring | Et fremlagt tilbud giver ikke i sig selv sælgeren ansvarsfrihed | § 2, stk. 3 |
| Rettidighed | Papirerne skal være hos dig før aftalen og senest før du afgiver det købstilbud, sælgeren antager | Kommer de først efter dit bud, opnår sælgeren ikke beskyttelsen | § 2, stk. 2 |
| Viden om retsvirkningen | Sælger skal sørge for, at du er gjort bekendt med, hvad ordningen betyder for dine krav | Ingen ansvarsfrihed, medmindre der er særlig grund til at antage, at du kendte dem alligevel | § 2, stk. 4 |
Selv når hver række er i orden, er sælgeren ikke fri for ethvert krav. Du kan stadig påberåbe dig, at et forhold strider mod en servitut, eller med en undtagelse for visse installationer mod offentligretlige regler. Det samme gælder, hvis sælger har givet en garanti for forholdet eller har optrådt svigagtigt eller groft uagtsomt. Fejl ved stikledninger og kloak kan du også gøre gældende, medmindre fejlen allerede var så synlig, da rapporten blev lavet, at den hørte hjemme i rapporten (§ 2, stk. 5-6).
Hvad dækker ejerskifteforsikringen?
Ejerskifteforsikringen dækker tre slags forhold, som var til stede ved overtagelsen og ikke står i rapporterne. Det er aktuelle skader på bygningerne, fysiske forhold med nærliggende risiko for skade og fejl ved el- og vvs-installationer (bilag 1, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 13).
En skade er efter bekendtgørelsen fx brud, lækage, revner eller deformering, der nedsætter husets værdi eller brugbarhed nævneværdigt sammenlignet med et intakt hus af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Ordet nævneværdigt bærer meget af vurderingen. Et hus fra 1930 skal ikke leve op til et nybyggeri, og en revne, der er normal for husets alder, er ikke nødvendigvis en skade i forsikringens forstand.
| Situation | Dækket? | Hvorfor | Hjemmel |
|---|---|---|---|
| Skjult utæt vandrør under gulvet, som rapporten ikke nævner | Typisk ja | Lækage, der fandtes ved overtagelsen, er en skade | Bilag 1, nr. 2, litra b-c |
| Fugt i kælderen, som står i tilstandsrapporten | Typisk nej | Nævnte forhold er undtaget, medmindre de er klart forkert beskrevet | Bilag 1, nr. 6, litra a |
| Elinstallation, der var ulovlig allerede da den blev udført | Typisk ja | Lovliggørelse er dækket, hvis forholdet var ulovligt både ved udførelsen og ved anmeldelsen | Bilag 1, nr. 2, litra a og nr. 3 |
| Tagbelægning, der blot er udtjent | Nej | Udløb af sædvanlig levetid og en forkert angivet restlevetid for taget er undtaget | Bilag 1, nr. 6, litra g-h |
| Slid og manglende vedligeholdelse | Typisk nej | Kun dækket, hvis det har ført til en skade eller nærliggende risiko for skade | Bilag 1, nr. 6, litra f |
| Krybekælder, som rapporten angiver som utilgængelig | Typisk nej | Bygningsdele, der er anført som utilgængelige for den sagkyndige, er undtaget | Bilag 1, nr. 6, litra c |
| Udhus, som tilstandsrapporten melder ikke undersøgt | Nej for skader og vvs | En bygning, den bygningssagkyndige ikke har undersøgt, falder uden for de to dækninger | Bilag 1, nr. 1 |
| En planløsning, der viser sig upraktisk | Nej | Funktionsforhold og æstetik er undtaget, medmindre der er sket en skade | Bilag 1, nr. 6, litra b |
Er et forhold dækket, betaler forsikringen også rimelige udgifter til teknisk bistand, når det er aftalt med selskabet på forhånd, og merudgifter til genhusning i op til 12 måneder, hvis huset bliver ubeboeligt under udbedringen (bilag 1, nr. 4). Erstatningen beregnes som udgangspunkt som nyværdi. For tag, undertag, vinduer og yderdøre, vægge, gulve og vandsystem sker der dog et fradrag efter bygningsdelens alder efter afskrivningstabellerne i bilag 2. Selskabet skal kun betale, hvis forholdet faktisk bliver udbedret (bilag 1, nr. 9 og 10).
Undtagelser og forhold, der står i rapporterne
Den største undtagelse er det, der allerede står i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten. Forsikringen er til de fejl, rapporterne har overset, ikke til dem, rapporterne har advaret dig om.
Der er dog en vigtig åbning. Et nævnt forhold er alligevel dækket, hvis det er klart forkert beskrevet, altså hvis beskrivelsen er så misvisende eller ufyldestgørende, at du ikke ud fra rapporten kunne forstå forholdets reelle karakter, omfang eller betydning (bilag 1, nr. 6, litra a). Grænsen trækkes konkret i hver sag. De øvrige undtagelser i bekendtgørelsen omfatter især
- forhold, det kan bevises, at du kendte, før du tegnede forsikringen (litra d)
- forhold, som en garanti eller en anden forsikring dækker, eller som du har undladt at kræve dækket under en tredjemands garanti (litra e)
- følgeskader af noget, du ud fra rapporterne burde have udbedret (litra i)
- gentagelser af et forhold, der allerede er dækket én gang, hvis du blev gjort opmærksom på, at årsagen skulle fjernes (litra j)
- dine egne ønsker til brugen af huset, og det forhold alene, at en bygningsdel er af et andet materiale end beskrevet (litra k)
- småforhold under bekendtgørelsens beløbsgrænse, som slet ikke kan anmeldes (litra l og § 1, nr. 2)
Selvrisikoen har et loft pr. forhold og et samlet loft i hele forsikringstiden, og grænserne reguleres hvert tredje år (§§ 1-2 i bekendtgørelsen). Tilbuddet må desuden tage forbehold for bestemte bygningsdele eller installationer, men kun på grundlag af oplysninger i rapporterne (§ 1, nr. 1). Brug listen her, før du tager imod tilbuddet om ejerskifteforsikring.
- Læs hvert forbehold i tilbuddet, og find den bemærkning i rapporten, som forbeholdet bygger på.
- Se efter bygninger, som rapporten melder ikke undersøgt, og bygningsdele, der er markeret som utilgængelige.
- Tjek, om tilbuddet er en udvidet ejerskifteforsikring, og på hvilke punkter dækningen går ud over minimum, for det skal fremgå af tilbuddet (§ 1, nr. 3).
- Notér fristen for at antage tilbuddet, og aftal skriftligt, hvordan sælgerens andel af præmien bliver betalt.
- Undersøg, hvordan og hvornår forsikringen kan forlænges fra 5 til 10 år.
- Gem rapporter, tilbud og sælgerens løfte samlet, så du hurtigt kan finde dem, hvis der opstår en skade.
Hvor længe gælder en ejerskifteforsikring?
En ejerskifteforsikring gælder i 5 år fra den dag, du overtog huset, og du kan forlænge den, så den dækker i 10 år fra overtagelsen, medmindre du har forsømt at vedligeholde huset forsvarligt (bilag 1, nr. 12 efter ændringen i 2014). Loven kræver, at tilbuddet giver mulighed for forlængelse til i alt mindst 10 år (§ 5, stk. 1, nr. 1).
Valget mellem 5 eller 10 år handler om, hvilke fejl der først viser sig sent. Et utæt afløb under et betongulv eller råd i en tagkonstruktion kan tage år om at blive synligt. Det afgørende er, at forholdet var der ved overtagelsen eller opstod mellem rapporterne og overtagelsen, og at det både konstateres og anmeldes, mens forsikringen løber (bilag 1, nr. 5). Opdager du en fejl i år 6 uden forlængelse, er der ingen forsikring at anmelde den til.
Sælger du huset igen inden for perioden, ophører forsikringen ved ejerskiftet. Du har da krav på godtgørelse af præmien for den resterende tid, beregnet ud fra at risikoen ikke er lige stor i alle årene (bilag 1, nr. 11).
Ved siden af forsikringen løber der en frist over for den, der har lavet rapporten. Vil du gøre gældende, at en fejl burde have stået i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, skal den bygningssagkyndige eller elinstallatørvirksomheden have besked inden 5 år fra den aftalte overtagelsesdag og senest 6 år fra rapportens datering (§ 3, stk. 2).
Skade efter overtagelsen - sådan griber du det an
Finder du en skade efter overtagelsen, afhænger forløbet af, hvor forholdet hører hjemme. Forsikringen, sælgeren og den, der lavede rapporten, kan hver især være den rette at rette kravet mod, og rækkefølgen herunder holder alle muligheder åbne.
- Begræns skaden. Luk for vandet, sikr stedet, og tag billeder med dato, før noget bliver fjernet.
- Slå forholdet op i rapporterne. Undersøg, om det er nævnt i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, og med hvilken ordlyd. Ordlyden afgør, om undtagelsen for nævnte forhold rammer.
- Anmeld til forsikringsselskabet. Gør det i forsikringstiden og hurtigst muligt. Aftal med selskabet, før du bestiller en skadesundersøgelse, fordi teknisk bistand kun dækkes efter forudgående aftale (bilag 1, nr. 4, litra b).
- Vent med den endelige udbedring. Medmindre det haster for at begrænse skaden, så lad selskabet se forholdet, før håndværkeren går i gang. Udbedr, når der er givet tilsagn, fordi erstatning forudsætter udbedring (bilag 1, nr. 10).
- Overvej de andre veje. Burde fejlen have stået i rapporten, kan du rette et krav mod den, der lavede den (§ 3). Har sælgeren givet en garanti eller optrådt svigagtigt eller groft uagtsomt, kan sælgeren stadig hæfte (§ 2, stk. 5).
Får du afslag, kan du typisk klage til selskabet selv og derefter til Ankenævnet for Forsikring, hvis sagen hører under nævnet. Bed om at få oplyst, hvilket punkt i vilkårene eller bekendtgørelsen afslaget bygger på, for det punkt er udgangspunktet, når du vurderer, om afslaget holder.
Uden ejerskifteforsikring - hvad betyder det for køber og sælger?
Uden ejerskifteforsikring står både køber og sælger anderledes, og hvem der bærer risikoen for skjulte fejl, afhænger af, hvorfor forsikringen mangler.
Sælger har ikke fremlagt oplysning om ejerskifteforsikring. Så er en af betingelserne i § 2 ikke opfyldt, og sælger kan blive mødt med krav for skjulte fejl efter de almindelige regler om mangler ved fast ejendom. Det gælder også ved et selvsalg uden mægler, hvor sælgeren selv skal skaffe rapporter og forsikringstilbud.
Sælger har fremlagt tilbuddet, men du siger nej. Sælger bevarer sin beskyttelse, når de andre betingelser er opfyldt, og du bærer selv risikoen for de skjulte fejl. Loven giver dig dog én ekstra mulighed. Du kan over for sælger påberåbe dig forhold, der er opstået efter, at rapporterne blev udarbejdet eller fornyet (§ 2, stk. 5, 2. pkt.).
Huset kan ikke forsikres på normale vilkår. Et selskab kan meddele, at særlige forhold ved husets tilstand gør, at der ikke kan tegnes en forsikring. Meddelelsen skal da angive hvilke forhold (§ 5, stk. 1, nr. 2), og den kan opfylde lovens krav om oplysning om ejerskifteforsikring. Her bør du tænke dig ekstra godt om, før du byder, eller skrive et advokatforbehold ind, så en rådgiver kan nå at gennemgå papirerne.
Køber du på tvangsauktion, handler du på auktionsvilkårene, og du må selv undersøge, om der følger rapporter og et forsikringstilbud med. Er du i tvivl om, hvordan papirerne skal læses, kan en boligadvokat gennemgå dem med dig, før du binder dig.
Eksempel - Ingeborg, Ditlev og kælderen
Eksemplet viser, hvordan to fejl i samme hus kan give to forskellige svar fra ejerskifteforsikringen.
Eksempel
Ingeborg køber Ditlevs murstenshus fra 1962. Fire dage før hun byder, har hun fået tilstandsrapport, elinstallationsrapport, et bindende tilbud om ejerskifteforsikring og Ditlevs skriftlige løfte om at betale halvdelen af præmien. Tilstandsrapporten noterer fugt i den nederste del af kældervæggen mod nord. Ingeborg tegner forsikringen og vælger forlængelsen til 10 år.
Det første efterår står der vand på kældergulvet ved nordvæggen. Fugten er nævnt i rapporten, så udgangspunktet er, at den ikke er dækket (bilag 1, nr. 6, litra a). Ingeborg kommer kun videre, hvis beskrivelsen er klart forkert, fx hvis et ødelagt omfangsdræn var årsagen, og rapporten gav indtryk af en mindre overfladisk fugt. Det afgøres konkret og typisk efter en fagmands vurdering.
I år 3 ser Ingeborg en plet i kælderloftet under badeværelset. En vvs-installatør finder en utæt samling på et vandrør inde i etageadskillelsen, og rapporten nævner intet om rørene dér. Kan det vises, at utætheden var der ved overtagelsen, og anmelder Ingeborg den i forsikringstiden, er det et typisk eksempel på en dækket skade (bilag 1, nr. 2, litra b-c og nr. 5). Erstatningen for selve rørdelen kan blive nedsat efter afskrivningstabellen for vandsystemer i bilag 2. Ingeborg kan som udgangspunkt ikke rejse kravet mod Ditlev, fordi betingelserne i § 2 var opfyldt, medmindre han har givet en garanti eller optrådt svigagtigt eller groft uagtsomt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad dækker en ejerskifteforsikring?
Den dækker skjulte skader, forhold med nærliggende risiko for skader og fejl ved el- og vvs-installationer, som var der ved overtagelsen og ikke står i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten. Forhold, som rapporterne nævner, er som udgangspunkt undtaget, medmindre de er klart forkert beskrevet. Selskabet kan tilbyde en udvidet dækning ud over minimum.
Er det lovpligtigt at tegne en ejerskifteforsikring?
Nej. Du vælger selv, om du vil tegne den. Sælgeren opnår kun ansvarsfrihed for skjulte fejl, hvis du har fået begge rapporter, tilbuddet og sælgerens løfte om halvdelen af præmien, før du afgav det bud, sælgeren accepterede.
Skal jeg vælge ejerskifteforsikring i 5 eller 10 år?
Forsikringen gælder 5 år fra overtagelsen og kan forlænges til 10 år, medmindre du har forsømt vedligeholdelsen. Skjulte fejl i rør, tag og fundament kan vise sig sent, og uden forlængelse er der ingen dækning for forhold, der først opdages efter de 5 år.
Gælder ejerskifteforsikring ved køb af et dødsbo?
Ordningen gælder, når du køber huset for hovedsagelig selv at bo i det, så også et hus fra et dødsbo kan være omfattet. Boet skal opfylde de samme betingelser som andre sælgere for at opnå ansvarsfrihed, og det er boets valg, om det vil fremlægge rapporter og tilbud.
Hvad sker der med forsikringen, hvis jeg sælger huset igen?
Forsikringen ophører, når huset skifter ejer. Du har krav på godtgørelse af præmien for den resterende periode, beregnet ud fra at risikoen varierer i forsikringstiden. Den nye køber får i givet fald sin egen ejerskifteforsikring gennem sit eget køb.
Om forfatteren
Henriette Sørensen
Henriette Sørensen skriver om arv, testamenter, fremtidsfuldmagter, familieret og boligkøb. Hun har arbejdet med jura i fem år og sørger for, at artiklerne bygger på gældende lov og bliver opdateret, når reglerne ændrer sig.
Læs mere om Henriette