Ejeraftale - det skal I aftale, før I bliver uenige

Mange tror, at en ejeraftale er et tillæg til vedtægterne, som selskabet skal rette sig efter. Sådan er det ikke. Selskabsloven beskriver ejeraftalen som en aftale indgået mellem kapitalejerne om ejer- og ledelsesforhold i selskabet (§ 5, nr. 6). Samme lov slår kort fast, at ejeraftaler ikke er bindende for selskabet eller for de beslutninger, generalforsamlingen træffer (§ 82). Aftalen er altså et sæt løfter mellem jer som personer. Selskabet er ikke part i den.

I et anpartsselskab hedder aftalen også en anpartshaveroverenskomst, og i et aktieselskab en aktionæroverenskomst. Det er tre navne for den samme type aftale. Den bliver typisk skrevet, når to eller flere går sammen om at oprette et ApS, når en ny medejer køber sig ind, eller når en nøglemedarbejder får en andel af selskabet.

§ 82 er den regel, du skal forstå, før I skriver et eneste punkt. Stemmer din medejer på generalforsamlingen imod det, han har lovet i ejeraftalen, er beslutningen stadig gyldig. Du kan ikke få den omstødt med henvisning til aftalen. Det, du kan, er at kræve den bod, aftalen fastsætter, eller erstatning for dit tab. En ejeraftale uden sanktioner er derfor tættere på en hensigtserklæring end på en kontrakt.

Vedtægterne er selskabets eget regelsæt. De registreres hos Erhvervsstyrelsen og kan læses af alle, og selskabet og generalforsamlingen skal følge dem. Ejeraftalen er privat og gælder kun mellem dem, der har skrevet under. Forskellen får betydning, hver gang I skal ændre noget, eller når en af jer bryder en aftale.

En brugbar tommelfingerregel - det, som selskabet, långivere og nye ejere skal kunne regne med, hører i vedtægterne. Det, der kun angår jer som ejere, og som I ikke vil have frem i offentligheden, hører i ejeraftalen. Forkøbsret står ofte begge steder. Vær opmærksom på, at en forkøbsret, som I først vil skrive ind i vedtægterne senere, skal vedtages med 9/10 både af stemmerne og af kapitalen på generalforsamlingen (§ 107, stk. 2, nr. 2). Det er lettere at få den med fra starten.

En ejeraftale bliver ikke bedre af at være lang. Den bliver bedre af, at hver klausul svarer på et konkret spørgsmål, som I ellers ville skændes om senere. Tabellen viser de klausuler, der går igen i de fleste aftaler, og hvor de typisk glipper.

Uenighed om aftalens forståelse kan I lade afgøre ved voldgift i stedet for ved domstolene. Det holder striden ude af offentligheden og giver en afgørelse fra nogen, der kender til selskabsforhold. Står forkøbsretten i vedtægterne, og mangler den et beregningsgrundlag, fastsætter en skønsmand udmeldt af retten værdien, hvis I ikke kan blive enige, og skønnet kan indbringes for retten inden 3 måneder (§ 67, stk. 3). Det er langsommere end en formel, I selv har valgt.

I mindre selskaber er ejerne ofte også dem, der laver arbejdet. Holder en af dem op, ejer vedkommende stadig sin andel, men bidrager ikke længere. Uden en leaver-klausul kan den tidligere kompagnon blive siddende som passiv ejer i årevis og få andel i det overskud, I andre skaber.

Good leaver og bad leaver handler om, til hvilken kurs den, der stopper, skal sælge. En good leaver er typisk en ejer, der stopper på grund af sygdom, pension eller fordi selskabet opsiger vedkommende uden at have en god grund. Her bliver købesummen ofte sat til markedsværdien. En bad leaver er en ejer, der selv siger op inden for en aftalt periode, bliver bortvist eller bryder sin konkurrenceklausul. Her kan købesummen fx være markedsværdien med et nedslag på 30-50 procent eller den bogførte egenkapital, hvis den er lavere.

Sæt også en metode til værdiansættelse ind i klausulen, fx et gennemsnit af de seneste tre års resultat før skat ganget med en fast faktor, eller en uvildig revisors vurdering. Aftal også, om købesummen kan betales over flere år, så de tilbageværende ejere ikke skal finde hele beløbet på én gang. Ejeraftaler med medarbejderaktionærer har næsten altid en optjeningsperiode, hvor den fulde andel først er optjent efter fx fire år. Stopper medarbejderen før, tilbagekøbes den del, der endnu ikke er optjent.

Ejer I halvdelen hver, har ingen af jer flertal. Generalforsamlingen beslutter som hovedregel med simpelt flertal, og ved stemmelighed falder et forslag (§ 105). Regnestykket er hårdt. Én stemme mod én er ikke et flertal, og ingen af jer kan alene nå de 2/3, der skal til for at ændre vedtægterne (§ 106), eller de 9/10, der kræves for at begrænse salg af andele (§ 107). Det forudsætter dog, at I begge møder. Møder kun den ene af jer, udgør den andel hele den kapital, der stemmes med (§ 106, stk. 1), og så når den fremmødte både 2/3 og 9/10 uden hjælp. Vedtægtssiden regner et eksempel med en udeblivende ejer igennem. Er I også begge i bestyrelsen eller direktionen, kan den samme lås opstå dér.

En dødvandsklausul i ejeraftalen fungerer ikke ved at ændre afstemningen. Den virker, fordi I på forhånd har forpligtet jer over for hinanden til, hvad der sker, når I sidder fast. En klausul med flere trin er mest robust.

1. Uenigheden noteres skriftligt, og I har en fast periode, fx 30 dage, til at forhandle.
2. Hjælper det ikke, indkaldes en mægler eller et eksternt bestyrelsesmedlem, som I har udpeget på forhånd.
3. Står I stadig fast, kan den ene ejer tilbyde en kurs for hele selskabet. Den anden vælger så, om han vil købe eller sælge til netop den kurs. Mekanismen kaldes ofte russisk roulette eller shotgun.
4. Bliver ingen af jer køber, er sidste udvej at sælge selskabet til tredjemand eller lukke det.

Tredje trin får de fleste til at forhandle seriøst. Den, der tilbyder en for lav kurs, risikerer selv at skulle sælge til den. Mekanismen kan dog være skæv, hvis den ene ejer har langt flere penge end den anden, og det bør I tale åbent om, før I vælger den.

En konkurrenceklausul i en ejeraftale beskytter selskabets kunder, viden og medarbejdere, når en ejer forlader det. Uden klausulen kan en kompagnon sælge sin andel om mandagen og åbne en konkurrerende virksomhed om tirsdagen. Klausulen er et naturligt makkerpar til leaver-reglerne, for brud på den udløser ofte en bad leaver-kurs.

Klausulen skal være afgrænset på tre punkter - hvor længe den gælder, hvilket område den dækker, og hvilken type virksomhed den rammer. Kombinér den gerne med et forbud mod at tage kunder og ansatte med og med en bod, der er stor nok til at virke. Aftaleloven § 36 giver adgang til at ændre eller tilsidesætte en aftale helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Der tages hensyn til forholdene, da aftalen blev indgået, til indholdet og til senere indtrufne omstændigheder. En klausul, der binder en mindre ejer i mange år over hele landet, risikerer at blive skåret ned.

Er ejeren samtidig ansat i selskabet, skal klausulen også vurderes efter de ansættelsesretlige regler. Det bør afklares særskilt, så ejeraftalen og ansættelseskontrakten ikke trækker i hver sin retning.

Andele i et selskab er en del af ejerens formue. Dør en ejer, går andelen til dødsboet og derefter til arvingerne, og uden en aftale kan en enke, et voksent barn eller en fjern arving pludselig sidde med ved bordet. Det er sjældent godt for nogen af parterne. Arvingerne mangler ofte både lyst og viden, og de tilbageværende ejere skal pludselig forhandle med folk, de aldrig har arbejdet sammen med.

Ejeraftalen kan give de øvrige ejere ret, og eventuelt pligt, til at købe andelen ved dødsfald til en værdiansættelse, der er fastlagt på forhånd. Mange finansierer købesummen med en krydsforsikring, hvor ejerne forsikrer hinandens liv. Så får boet kontanter, og selskabet skal ikke låne til opkøbet.

Mister en ejer evnen til at handle, fx efter en blodprop, er problemet et andet. Andelen er stadig hans, men ingen kan stemme for den. En fremtidsfuldmagt, der også dækker selskabsandele, gør, at en person, han har valgt, kan træde til. Et testamente kan samtidig styre, hvem andelen skal gå til. Ejeraftalen, fuldmagten og testamentet bør hænge sammen, så ingen af dem peger på en anden løsning end de to andre.

Et forløb fra et værksted viser, hvordan en manglende dødvandsklausul kan koste et helt år.

Med en dødvandsklausul i tre trin og en fast formel for værdiansættelse ville samme uenighed have været afgjort inden for et par måneder. Gå punkterne igennem, før I skriver under på jeres egen aftale.

• I har skrevet, hvem der må købe, når en ejer vil sælge, og hvor lang fristen er.
• I har valgt en metode til værdiansættelse, som gælder i alle situationer.
• I har defineret good leaver og bad leaver og kursen for hver.
• I har en dødvandsklausul med forhandling, mægling og en udvej.
• Konkurrenceklausulen er afgrænset i tid, område og branche.
• Der er en bod eller en købspligt knyttet til de vigtigste forpligtelser.
• I har aftalt, hvad der sker ved dødsfald og varig sygdom.
• I har valgt, om tvister skal afgøres ved voldgift eller ved domstolene.

Skriv aftalen, mens I er enige. Det er den eneste gang, I kan forhandle uden at vide, hvem af jer reglerne kommer til at ramme. Ejeraftalen er en af flere dele af den erhvervsjura, der følger med at eje et selskab sammen.