Spring til indhold
Advokatrådgivning

Blog

Arv mellem søskende fra 2027 - hvad ændrer sig, og hvad gør ikke?

Fra nytår 2027 betaler søskende markant mindre i afgift af arv. Men datoen, der som hovedregel tæller, er dødsdagen, og nevøer og niecer er ikke med i loven fra 2024. Her er tidslinjen for en familie, hvor ét døgn gør forskellen.

Skrevet af Henriette Sørensen, kommunikationsansvarlig

Udgivet · Opdateret

To gamle fotoalbum og et par briller på et spisebord af træ foran et vindue med sne udenfor

Hvad ændrer sig for søskende 1. januar 2027?

Fra 1. januar 2027 betaler søskende, altså en bror eller søster, kun boafgift på 15 procent af arven og ikke længere tillægsboafgift oveni.

I dag betaler søskende først 15 procent i boafgift og derefter 25 procent i tillægsboafgift af det, der er tilbage. Tilsammen svarer det til 36,25 procent, samme niveau som for venner og fjern familie. Lov nr. 482 af 22. maj 2024 flytter søskende over i den lave gruppe ved at føje "afdødes søskende" til listen over arvinger, der ikke betaler tillægsboafgift. Søskende kommer dermed på linje med børn og forældre.

Ændringen træder i kraft 1. januar 2027 og har virkning for arv, der er afgiftspligtig i 2027 eller senere (lovens § 10, stk. 3 og 6). Loven er vedtaget, så der skal ikke stemmes om den igen. Boafgiften på 15 procent gælder som hidtil, og ændringen rører ikke bundfradraget. Det, der står tilbage at afklare, er, hvilke dødsboer der når med.

Dødsdatoen afgør som hovedregel - ikke hvornår boet deles

Som hovedregel er det datoen for dødsfaldet, der afgør, om søskende betaler efter de gamle eller de nye regler, fordi afgiftspligten indtræder ved dødsfaldet.

Det står i boafgiftslovens § 8, stk. 1. Hvornår boopgørelsen bliver færdig, og hvornår pengene står på kontoen, ændrer ikke på det. Et dødsbo kan sagtens tage et halvt år. Mange regner derfor med, at et bo, der udloddes i 2027, får den nye sats, men det gør det ikke, hvis dødsfaldet skete i 2026.

Eksempel

Birgit er ugift og har ingen børn, og hendes forældre er døde. Hun havde to helsøskende, broren Erik og en søster, der døde for nogle år siden og efterlod sønnen Simon. Uden testamente arver Erik halvdelen, og Simon arver sin mors halvdel. Boet udloddes i juni 2027 i begge forløb.

  • Birgit dør 31. december 2026. Erik betaler boafgift og tillægsboafgift efter de gamle regler, selv om arven først udbetales i 2027.
  • Birgit dør 1. januar 2027. Erik betaler kun boafgiften. Simon betaler boafgift og tillægsboafgift i begge forløb.

Ét døgn flytter Eriks sats. Simons står stille.

Loven har undtagelser, hvor afgiftspligten først indtræder senere. Har en ægtefælle siddet i uskiftet bo, indtræder den for afdødes del først, når det uskiftede bo skiftes (§ 8, stk. 2). Udbetales arven uden skifte, er det udbetalingen, der tæller (§ 8, stk. 3). I de tilfælde er det dén dato, der afgør, om arven er afgiftspligtig i 2027 eller senere. I de fleste tilfælde er det dødsdatoen, der afgør det.

Nevøer og niecer - ikke med i lovændringen fra 2024

Nevøer og niecer er ikke omfattet af lovændringen fra 2024 og betaler efter gældende regler fortsat både boafgift og tillægsboafgift, også ved dødsfald fra 2027. Lovforslag L 36 (2026/1), fremsat 7. oktober 2026, foreslår dog, at også søskendes børn slipper for tillægsboafgift for arv, der bliver afgiftspligtig fra 1. januar 2027. Forslaget er ikke vedtaget endnu.

Loven nævner kun afdødes søskende. Det er her, mange familier bliver overraskede, for arveloven lader et barn træde i sin forælders sted. Er en søster død før afdøde, går hendes andel videre til hendes børn. Arven er den samme, men afgiften er ikke. Søsteren ville have betalt den lave sats, mens hendes søn betaler den høje.

Simon arver altså præcis den andel, hans mor ville have fået, og afleverer efter gældende regler en større del af den til staten, end hun ville have gjort. Hvordan satserne for nevøer og niecer regnes, står på siden om boafgift.

Afgift er ikke arveret - arver søskende overhovedet?

Søskende arver kun efter loven, når afdøde hverken efterlader børn eller ægtefælle, og kun i stedet for en forælder, der er død.

Lovændringen handler om, hvad staten tager, ikke om, hvem der arver. Uden børn eller andre livsarvinger arver forældrene. Er en forælder død, træder forælderens børn i stedet (arvelovens § 2, stk. 2). Har afdøde en ægtefælle og ingen livsarvinger, arver ægtefællen alene (§ 9, stk. 2). Søskende har ingen tvangsarv, så de kan skrives ud af et testamente.

En søster, der ikke er arving efter loven, får altså først noget, hvis det står i et testamente. Hvordan arvefølgen ser ud med halvsøskende og to linjer, gennemgår vi under arvereglerne.

Det bør du gøre før og efter nytår

Har du søskende blandt dine arvinger, bør du læse dit testamente igen, fordi forholdet mellem arvingernes nettoandele flytter sig, når søskendes afgift falder.

Et testamente, der var skrevet med den gamle afgift i tankerne, kan give et andet resultat fra 2027. Har du fx delt arven lige mellem en bror og en nevø, får broren i dag mere udbetalt end nevøen af den samme andel. Var meningen, at de skulle stå lige efter afgift, skal brøkerne ændres.

  • Find ud af, hvem der arver dig efter loven, og om en nevø eller niece træder i en søskendes sted.
  • Læs testamentet med 2027-reglen i hovedet. Står søskende og nevøer side om side, så tjek, om andelene stadig rammer det, du vil.
  • Er du arving efter et dødsfald i 2026, så regn med de gamle regler, uanset hvornår boet deles.

Ændrer du dit testamente, gælder de samme formkrav som før. Lovændringen ændrer ingen testamenter af sig selv og gør heller ikke et gammelt testamente ugyldigt. Det er kun regnestykket bag dem, der er nyt.

Henriette Sørensen

Om forfatteren

Henriette Sørensen

Kommunikationsansvarlig

Henriette Sørensen skriver om arv, testamenter, fremtidsfuldmagter, familieret og boligkøb. Hun har arbejdet med jura i fem år og sørger for, at artiklerne bygger på gældende lov og bliver opdateret, når reglerne ændrer sig.

Læs mere om Henriette